Tina Mogensen Givskud tager imod i den grå sofa fyldt med farverige, stribede puder på sit kontor på Tilst Skole uden for Aarhus. Der er nyplukkede forsytiagrene i vasen på det lille sofabord ved siden af kurven med afstresningsbolde. I dag er hunden Dagmar blevet hjemme. Den er ellers tit med, når Tina Mogensen Givskud har samtaler med skolens elever. For selv de mest alvorstunge og svære samtaler kan glide lettere, når der er en trøffelhund at kæle med.

Tina Mogensen Givskud er skolesocialrådgiver, og det er en kæmpe fordel, at hun har sin daglige gang blandt personalet og eleverne.

“Det, at jeg er ansat af og på skolen, gør, at vi i langt højere grad kan arbejde forebyggende”, fortæller Tina Mogensen Givskud.

Skaber tryghed for alle parter

Serie/Mission inklusion

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger i en artikelserie, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Tina Morgensen Givskud kan udveksle oplysninger om eleverne med lærere, pædagoger og ledere uden samtykke. Dermed kan skolen rykke hurtigt på signaler fra eleverne: tristhed, skolefravær, manglende koncentration eller alt muligt andet.

Som ansat på skolen har Tina Mogensen Givskud ingen myndighed, og der bliver heller ikke oprettet en sag på eleverne, hun arbejder med. Har hun samtaler med elever, taler skolen dog altid med forældrene om det først.

“Det skaber tryghed for mange forældre, at jeg ikke kommer fra kommunen. Hvis barnet i forvejen har en sag ved kommunen, eller vi skal foretage en underretning eller indstille til en udredning af for eksempel autisme, kan jeg forklare og oversætte, i forhold til hvad der sker”, fortæller Tina Mogensen Givskud.

På samme måde kan hun hjælpe skolens ansatte med at kommunikere med myndighederne. Fordi hun som socialrådgiver kender sproget, sagsgangen og mulighederne for støtte.

“Når lærerne udfylder indstillingsskemaer eller skriver skoleudtalelser til kommunen eller Familieretshuset, læser jeg det igennem, retter til og tilføjer, så det passer til systemet”.

“Jeg klæder også lærerne på til at tale med en familierådgiver, minder dem om kommunens notatpligt – og dermed vigtigheden af, hvordan man kommunikerer. For i sidste ende kan forældre komme til at læse det, man siger til en familierådgiver”.

Samtaler efter behov

Ud over rollen som forebygger og som brobygger både mellem skolen og systemet og mellem forældre/barnet og systemet holder Tina Mogensen Givskud en masse børnesamtaler. Altid af maksimum 30 minutters varighed, for længere tid er svært at kapere for både børn og unge. Til gengæld er der ikke et loft over antal samtaler.

Lige nu har Tina Mogensen Givskud samtaler med en elev, der er mindre begavet, men som altid har gået i en almenklasse. Her er de faglige opgaver blevet skræddersyet efter behov, og eleven har altid haft det godt socialt. På mellemtrinnet begynder eleven at adskille sig mere og mere markant modenhedsmæssigt, og eleven er ensom, indesluttet og har tanker om selvskade.

En gang om året holder skolen læringskonference med alle elever på dagsordenen. Her deltager teamet omkring klassen, skolens forskellige specialvejledere, den pædagogiske leder og Tina Mogensen Givskud.

“Her drøfter vi særlige elever, og jeg lurede allerede lidt på eleven sidste skoleår, i år hiver læreren så fat i mig, at nu skal vi have gjort noget”.

Tina Mogensen Givskud kommer med på et møde med forældrene, og siden har eleven haft samtaler med hende. Her arbejder Tina Mogensen Givskud især med elevens tankemylder af triste tanker.

“Vi arbejder med glædeslister – som ferier, film, fødselsdag – og så arbejder vi med at parkere dårlige tanker til særlige tidspunkter af døgnet”, fortæller Tina Mogensen Givskud, der også har sørget for, at eleven er kommet med i et forløb i kommunalt regi.

“Så jeg får bundet enderne sammen og får sat nogle tiltag i gang – sammen med forældrene”.

Samtaler om angst

De sidste tre måneder har Tina Mogensen Givskud haft angsttræning med en elev. Eleven var trist, sagde næsten ikke noget og forlod tit undervisningen, fordi angsten dukkede op, hvis eleven skulle række hånden op i timen eller kom i en gruppe, som eleven ikke var tryg ved.

I angsttræningen har Tina Mogensen Givskud og eleven blandt andet arbejdet med trinvis tilnærmelse til skolen ved at bruge trappestigemodellen og i fællesskab sætte små mål op. Allerede nu går det bedre – eleven rækker hånden op og har stort set ikke fravær længere.

“Da jeg møder eleven første gang, bliver jeg megabekymret – ikke mindst over, hvad eleven fortæller om en mindre søskende. Barnet er udadreagerende, smider med ting, småslås, og mor/far ved ikke, hvad de skal gøre. Samtidig arbejder forældrene meget. Så det er en familie i knæ, og eleven har tydeligt en belastningsreaktion”.

Med samtykke fra forældrene foretager hun underretning på begge børn, tager kontakt til den yngstes lærere, og der er sat gang i udredning i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Tina Mogensen Givskud har en uddannelse i kognitiv terapi oven i sin uddannelse som socialrådgiver, og derfor bruger hun dele af angstbehandlingsprogrammet Coolkids i sit arbejde. Hun understreger dog, at hun ikke stiller diagnoser eller afholder behandlingsforløb, for hun er hverken læge, psykiater eller psykolog.

“Jeg afholder samtaleforløb og kan sige, at det virker som begyndende angst, og foreslå, at barnet og familien arbejder med blandt andet trappestigemodellen. Virker det så ikke, og er problematikkerne for vanskelige, brobygger jeg videre ind i det etablerede system. Jeg sendte også denne elev videre med det samme, men der er fem måneders ventetid til den kommunale fraværsindsats. Nu har eleven rykket sig så meget, at der ikke længere er brug for det”.

Barnets stemme

En anden elev med samtaler hos Tina Mogensen Givskud er en elev i udskolingen, som skolen tidligere har overvejet at sende ud af almenklassen. Eleven er aldrig blevet udredt, men efter at Tina Mogensen Givskud er kommet indover, er eleven nu i udredning for ADHD.

Til den første samtale fortæller eleven om daglige overvejelser om, hvordan man kan skabe en konflikt og dermed blive smidt hjem. Hvordan eleven forsøger at forstå undervisningen, men ikke kan forstå det – medmindre det er én til én-undervisning. Og hvordan sygdom i familien påvirker.

Efter samtalen bliver undervisningen nu lagt, som om eleven har ADHD – med tydelig struktur, trinvise oplysninger og detaljeret vejledning i opgaver. Samtidig har Tina Mogensen Givskud aftalt udredning for ADHD med forældrene.

“Jeg bidrager til at skabe forståelse for barnets reaktioner og adfærd samt bevæggrunde for barnets reaktioner. Samtidig kan barnets følelse af at blive hørt og forstået aflaste netop jagten på at blive hørt og forstået, og det kan også hjælpe på inklusionen”, mener Tina Mogensen Givskud.

Sparring med personale

Det var skoleleder Lone Jørgensen, der i 2017 ansatte Tina Mogensen Givskud på Tilst Skole – efter god erfaring med skolesocialrådgivere fra sine tidligere job som skoleleder i Skanderborg Kommune og leder af forskellige specialtilbud.

“Vi er i et område med mange udsatte familier, og som socialrådgiver kender Tina juraen, hun kan trække i nogle tråde og kender sproget i forhold til myndighederne. Når det for eksempel gælder underretninger, er hun med til at kvalificere dem”, siger Lone Jørgensen.

“Samtidig er hun stærk i børnesamtaler, og både via individuelle samtaler og i forløb i klasserne er Tina med til at sørge for, at flest mulige børn bliver inkluderet i et værdigt fællesskab”.

Lone Jørgensen peger især på den forebyggende del, hvor Tina Mogensen Givskud kobles på børn, der er i mistrivsel – og hvor hun indgår i sparring med skolens øvrige personale.

“I forhold til inklusionsopgaven understøtter Tina personalet i opgaveløsningen. Hun understøtter vores brug af mellemformer, og hun er en vigtig sparringspartner, fordi hun med sin faglige baggrund kan pege på ting, vi andre måske ikke ser”, siger Lone Jørgensen.

Hver 14. dag holder skolen sparringsmøde, hvor medarbejderne kan komme og få hjælp til sparring i forhold til elever, der udfordrer dem. På sparringsmøderne deltager Tina Mogensen Givskud som skolesocialrådgiver, skoleleder Lone Jørgensen, skolens inklusionsvejleder og en PPR-psykolog.

“Alle kan blive låst i deres syn og vinkler på et barn, så på møderne giver vi medarbejderne sparring og andre øjne på barnet ved at spørge ind til, hvor barnet lykkes, og hvor det er udfordret. Her spørger Tina ofte ind til barnets familiemæssige situation, kammeratskabsgruppen med videre”.

Lone Jørgensen ser det som en kæmpe fordel, at Tina Mogensen Givskud er ansat direkte på skolen – og uden myndighed fra kommunen.

“For det betyder, at vi kan bruge hende forebyggende, og at hun sammen med resten af personalet kan tale om skolens elever – uden at der skal etableres en sag”.