Kvindernes internationale kampdag og ulighed imellem kønnene bliver helt sikkert en del af programmet, når lærer Bjarne Czeloth i dag skal undervise sin 6. klasse i dansk.
Det er trods alt 8. marts, og dagen er en god anledning til at minde sig selv og eleverne om, at kampen for kønnenes ligestilling ikke er vundet endnu, forklarer den 54-årige lærer, der underviser i tysk, dansk, engelsk, svømning og idræt på Skovvangskolen i Aarhus.
”Men jeg kommer helt sikkert til at referere til samtaler, som vi har haft i klassen tidligere”, siger Bjarne Czeloth.
Det er nemlig langt fra første gang, at Bjarne og eleverne taler om køn i timerne.
Igennem årene er læreren nemlig blevet stadig mere optaget af, hvad samfundets forestillinger om køn betyder for eleverne i skolen. Sidste år meldte han sig derfor også til projektet ’Kønsbevidsthed i folkeskolen’.
Her samlede Danmarks Lærerforening en række kønsforskere og 50 lærere om at skabe en større kønsbevidsthed bland ansatte og elever i de danske skoler.
I januar blev projektets første fase rundet af med offentliggørelsen af et 56 sider langt idékatalog med udvalgte eksempler på kønsrelaterede dilemmaer fra de 50 læreres oplevelser fra hverdagen i skolen og reflektionsøvelser rettet imod både lærere og elever.
”Jeg håber, at kataloget vil inspirere lærere, skoleledere og andre, der har deres gang på skolerne, til at sætte samtaler om kønsbevidsthed i gang, så en professionaliseret kønsbevidsthed bliver en naturlig del af lærerens didaktiske værktøjskasse, til gavn for alle elevers dannelse og trivsel”, skriver Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks lærerforening i forordet til kataloget.
Fra slutningen af marts og frem inviterer DLF også lærerne til dialogmøder over hele landet, hvor det nye materiale skal bruges til netop at sætte gang i debatten og reflektionerne om kønsbevidsthed, fremgår det af DLFs hjemmeside.
Vi opdeler stadig eleverne i cowboys og skønhedsdronninger
8. marts er en vigtig mærkedag, men det er ikke helt nok, mener Bjarne Czeloth.
”Det må jo ikke være sådan, at vi snakker om lige rettigheder og retfærdighed med eleverne i dag, sætter flueben ved dét, og så ikke tænker mere over det resten af året. Det er vigtigt, at det bliver en del af samtalen i hverdagen”, siger Bjarne Czeloth.
Kønsbevidsthed handler for eksempel om at have et blik for måden at inddele eleverne i drenge og pigehold, eller den måde kønnene er repræsenteret i de materialer, man vælger, mener læreren.
”Nogle steder laver man de her deciderede pige- og drengeaktiviteter, hvor drengene bliver sendt ud og lege cowboy, imens der er skønhedssalon for pigerne. Det er et skønt grotesk eksempel, men det eksisterer jo stadigvæk i skolen. Det er jo en meget skarp opdeling af, hvad der er relevant for drenge og piger, og det er en meget stereotyp opfattelse af, hvordan børn skal opføre sig”, siger Bjarne Czeloth.
Og det har stor betydning for børnenes mulighed for at være sig selv i nuet og for deres forventninger og valg i fremtiden, forklarer han.
“Konsekvenserne er, at børn får nogle ret snævre rammer for, hvordan man kan være dreng eller pige, men hvis man som lærer er opmærksom på de her ting, kan man være med til at give eleverne mulighed for at spejle sig i andre måder at være på”, siger han og fortsætter:
“Børnene får en bedre chance for at føle sig i orden, som de er, og kan samtidig blive mere bevidste om den mangfoldighed, der eksisterer i verden”.
”Det er jo ikke fordi, at H.C. Andersen nu er cancelled”
Men det er ofte lettere sagt en gjort at tænke udenfor kønskategorierne, indrømmer læreren. For vores forståelse af køn ligger i vores prægning.
”Jeg har ikke altid tænkt i de her baner. Det er en udvikling, som har stået på i mange år, og jeg er ikke i mål endnu. Og spørgsmålet er, om målet i virkeligheden er opnåeligt”, siger han.
For nylig blev han for eksempel opmærksom på, hvordan der herskede tykke stereotype forestillinger om køn i nogle af de film, han plejer at bruge i tyskundervisningen. En oplevelse, som han også har skrevet om på sin blog på folkeskolen.dk.
“Når man først bliver opmærksom, kan man få øje på stereotype fremstillinger mange steder”, siger sproglæreren.
For eksempel på Gyldendals danskportal for mellemtrinnet, hvor man forklarer aktantmodellens roller med historien om Klods Hans som eksempel. Her bliver Klodshans fremhævet som det handlende subjekt, og prinsessen er det objekt, som han stræber efter.
“Det er jo ikke fordi, at jeg siger, at Klodshans er en dårlig tekst, og at H.C. Andersen nu er cancelled. Sådan kan det hurtigt blive opfattet. Det handler bare om, at man forholder sig bevidst kritisk til det, man oplever i vores kultur og i de undervisningsmaterialer, man bruger”.
At forholde sig kritisk kan både betyde, at man taler med eleverne om de kønsstereotyper, de støder på i pensum, eller at man sammensætter undervisningsmaterialet, så det rummer forskellige mennesker, forklarer han og tilføjer, at Marvel-universet efterhånden har fået kvindelige heltekarakterer i deres fortællinger.
Vil vise at kvindernes kampdag er for alle
Bjarne Czeloth er unægtelig en hvid midaldrende mand, men det mener han ikke skal stå i vejen for, at han går forrest med at snakke med eleverne om ulighed på kvindernes internationale kampdag.
“Hvis jeg stiller mig op og taler med eleverne om det her, er jeg med til at vise dem, at alle mulige mennesker kan gå op i ligeberettigelse”.
Og selvom det i dag er kvindernes internationale kampdag, er det en kamp for alle, understreger han.
“Det ligger ligesom i ordet ligeberettigelse, at det handler om at være lige berettiget, og det gavner alle mennesker, uanset køn”.
