Når matematiktimen starter, giver læreren instruktioner ved tavlen. Herefter får eleverne udleveret en opgave, som det kræver læsefærdigheder at forstå. Og allerede her er de sprogligt svage elever stået af - længe inden man når at omsætte det komplekse sprog til konkret handling. Deri ligger en del af forklaringen på, at Pisa Etnisk-undersøgelsen, der blev offentliggjort for nylig, viser, at elever med indvandrerbaggrund halter efter i matematik. Det mener Peter Müller, lærer på Ellekærskolen i Aarhus. Han har formået at løfte en tosproget elevgruppe i matematik. Selv bestræber han sig på at lade sin undervisning starte så konkret som muligt.

Pisa Etnisk: Elever med indvandrerbaggrund halter stadig efter

»I stedet for tegninger i en bog eller på tavlen kan geometriundervisningen starte med træfigurer i forskellige farver. Hvis jeg tager et kvadrat op og spørger, hvad det er, så kan vi måske i første omgang blive enige om, at det er en firkant. Så kan man gå videre til at give den type firkant et navn og herfra snakke om sider og hjørner. Det abstrakte matematiske sprog vokser altså ud af noget, som alle kan se og røre ved«, fortæller han.

Også professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen peger på det abstrakte matematiske sprog som en barriere for elever med indvandrerbaggrund.

»Vi ved, at matematik faktisk er et meget sprogligt fag, men også er meget abstrakt. Der er ikke så meget 'hands on' som i for eksempel de andre naturvidenskabelige fag«, siger hun.

Få tosprogede blandt de dygtigste

Pisa Etnisk-undersøgelsen viser, at knap halvdelen af alle elever med førstegenerations-indvandrerbaggrund har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er cirka 38 procent. For elever uden indvandrerbaggrund gør det sig gældende for lidt over 13 procent. Kun to til tre procent af elever med indvandrerbaggrund befinder sig i gruppen med de dygtigste elever i Pisa-undersøgelsen mod omkring 11 procent af de etnisk danske elever. I læsning og naturfag har man kunnet spore en lille fremgang hos elever med indvandrerbaggrund fra den seneste Pisa Etnisk i 2009 til nu, mens resultaterne i matematik står i stampe.

»Det er skuffende, når man tænker på, hvor meget der bliver gjort i disse år, blandt andet i forhold til at uddanne lærere med kompetence i dansk som andetsprog«, siger Niels Egelund, der er leder for den danske del af Pisa-undersøgelsen.

»Man skal huske på, at det heller ikke går frem for de etnisk danske elever, men det er ærgerligt, at der bliver ved med at være så stort et gab mellem vores nydanske elever og de etnisk danske«, siger Niels Egelund.

Han peger på, at området er et komplekst felt, hvor han mener, at integrationspolitikken spiller en afgørende rolle.

»Jeg synes, skolen har gjort så meget, så jeg forstår ikke, at det ikke bliver bedre. Derfor tænker jeg, at det faktisk er et integrationsproblem. Det er ikke skolens skyld, at der ikke er gjort nok for at få vores indvandrere ud af ghettoerne og ind på arbejdsmarkedet. I stedet han man en politik, der fastholder dem der, hvor de er«, siger han.

Derfor ærgrer han sig også over, at skolerne i undersøgelsen er så homogene, at man ikke kan sige noget om, hvad koncentrationen af tosprogede elever betyder for resultaterne.

»Vi har skullet holde os til principperne for dataindsamling i Pisa, og der er for få skoler med over 25 procent indvandrere med i undersøgelsen, til at vi kan få nogle ordentlige undergrupper«, siger Niels Egelund.


Vigtigst hvad der sker i skolen

Anne Holmen er enig i, at der er mange faktorer i spil, når man snakker om tosprogede elevers faglige færdigheder. Hun mener dog ikke, at integrationspolitikken kan få hovedansvaret.

»Det er et komplekst felt, hvor køn, socialklasser og sproglige forudsætninger blander sig. Men vi ved fra forskning, at resultaterne grundlæggende påvirkes af et samspil mellem familiebaggrund, evner og så det, der foregår i skolen - og at det, vi lettest kan påvirke, er det sidste«, siger hun.

På Ellekærskolen erklærer Peter Müller sig enig i, at det er et komplekst område, der fortjener mere forskningsmæssig kortlægning. Som det er nu, forfalder man for let til at pege på manglende sproglige egenskaber som største udfordring, mener han. I Aarhus valgte man for otte år siden at sprogteste alle elever og sprede de elever med laveste scorer ud på kommunens skoler.

»De elever, der havde bestået sprogtesten, burde jo så klare sig bedre i matematik. Det viser sig, at der ikke er nogen sammenhæng. Efter min mening er en af forklaringerne på, at tosprogede klarer sig så skidt, at man har gjort sproget til den store guru og tror, at det løser alle problemer«, siger han.