Trods en bred vifte af målrettede tiltag er der behov for at styrke den faglige indsats for de tusinder af aarhusianske folkeskoleelever, der har ret til sprogstøtte i dansk som andetsprog.

Det fremgår af et notat fra kommunens Børn- og Unge-forvaltning, der blandt andet henviser til en forskningsrapport fra Aarhus Universitet, hvor det påpeges, at der er behov for at styrke DSA-børnenes kompetencer i både i dagtilbud og skole.

Notatet er udarbejdet til politikerne i kommunens Børn- og Unge-udvalg, der har sat politisk fokus på hele DSA-området i Aarhus op til efterårets forhandlinger om næste års kommunale budget - blandt andet i kølvandet på forskningsrapporten fra Aarhus Universitet.

En femtedel af en årgang

Problemstillingen omfatter hele gruppen af børn og unge med dansk som andetsprog, som udgør cirka en femtedel af en årgang i Aarhus Kommune.

"Rigtig mange, som jeg taler med, bliver virkelig chokerede over, hvor stor en andel, der er tale om. Faktisk skal der jo så helst være 20 procent med DSA i dit barns klasse, for hvis ikke er andelen endnu højere et andet sted", siger Eva Borchorst Mejnertz (R), der er forkvinde for Børn- og Unge-udvalget i Aarhus Kommune.

Den radikale forkvinde lægger ikke skjul på, at der er et stort behov for at styrke indsatsen for de mange tosprogede elever.

"Det er helt, helt klart vores holdning, at vi er nødt til at løfte hele det her område. Vi risikerer at tabe virkelig mange unge mennesker på gulvet. Som det er i dag er det ikke min oplevelse, at alle børn i Aarhus Kommune har de samme forudsætninger og muligheder for læring og trivsel og dermed udfolde deres potentiale. Der er altså nogen, der er virkelig mange point bagud fra start af", siger Eva Borchorst Mejnertz.

Bekymring: Tosprogede elever sakker bagud i København 

I det kommunale notat, der udpeger DSA-område som et såkaldt budgettema, fremgår det, at der er behov for at styrke den faglige indsats yderligere. Der skal fokuseres på at gøre "mere af det, der virker" - og det skal gøres "vedholdende, systematisk og fokuseret", som det noteres. Generelt lægger forvaltningspapiret op til at styrke hele den bydækkende DSA-indsats på 0-18 års område gennem et intensiveret fokus på hjemmelæringsmiljøet og såkaldt lokal kapacitetsopbygning.

Fagprofessionelle skal købes fri

På skoleområdet foreslås det konkret, at der skal etableres et DSA-resurseteam, som skal bestå af 10 fagprofessionelle med stærke kompetencer inden for DSA-området. De skal frikøbes halvdelen af deres undervisningstid for at få opgaven med at understøtte DSA-indsatsen på skolerne. Samtidig skal skolernes vejlednings-team udvides, så alle skoler får en DSA-vejleder, ligesom det skal sikres, at alle vejledere har grundlæggende kompetencer i forhold til andetsprogspædagogik.

Hertil kommer, at modtagerskolernes DSA-indsats for henviste elever med sprogstøttebehov skal styrkes, så elevernes faglige niveau og trivsel hæves.

Sidstnævnte punkt henviser ligeledes til et element i forskningsrapporten, der før sommerferien offentliggjorde negative konklusioner om Aarhus Kommunes skoleomfordelingspolitik, der sender børn med behov for sprogstøtte i bus fra skoler med mange tosprogede elever til skoler med færre tosprogede.

Tosprogede elever klarer sig fagligt bedst på den lokale skole

Konklusionen var blandt andet, at de henviste børn trives dårligere og lærer mindre, end hvis de begynder på den lokale folkeskole.

Derfor lægger Eva Borchorst Mejnertz også op til at sætte øget fokus på modtagerskolernes indsats, når de modtager de henviste børn.

"Det betyder meget, at man føler sig lukket ind og værdsat. Rapporten viste jo bl.a., at de henviste børn følte sig som gæster. Så har vi simpelthen ikke løst opgaven godt nok - og det skal vi have vendt. Det skal være deres skole. Det er ikke meningen, at de skal føle sig som gæster. Modtagerskolerne skal arbejde aktivt på, at børnene mødes positivt og fordomsfrit, så de ikke stigmatiseres - hverken af forældre, lærere, elever eller pædagoger", siger Eva Borchorst Mejnertz.