E-klassen på Haldum-HinnerupSkole
■ Optagelse i E-klassen kræver en visitation. Favrskov Kommunehar to erhvervsklasser for elever i 8. og 9. klasse, der er kørttræt i mængden af boglig undervisning, er skoletrætte og gerne vilarbejde mere praktisk. Det kræver, at eleven kan overholde aftalerog selv kan transportere sig til skole og praktik med kollektivtrafik.
■ Eleverne går i skole tre dage om ugen og er i praktik to dageom ugen.
■ Den boglige undervisning har hovedvægt på dansk, matematik ogemner inden for samfundsfag. Den praktiske del på skolen erværkstedsarbejde i køkken og sløjd. Dertil kommer brobygning,erhvervspraktik og forskellige kortere projektforløb. Eleverne harmulighed for at tage afgangsprøve i dansk og matematik, og de fårintensiv uddannelsesvejledning.
■ Tre lærere er fast tilknyttet E-klassen.
■ Klassen har været under Undervisningsministerietsforsøgsordning, men kører nu under kommunen.
»Rasmus har håndelaget«
»Rasmus var med ude at fuge allerede på dag to eller tre. Jegtror, han bliver en god murer. Han har håndelaget. Det kan manhurtigt se. Mange taber mørtlen i starten«, fortæller murermesterTommy Neder-gaard fra Egå Murerforretning.
»Det eneste murerarbejde, Rasmus ikke har prøvet endnu, er atlægge klinker«.
Det var Rasmus selv, der for halvandet år siden spurgte Tommy,om han kunne komme i praktik to dage om ugen hos ham. De kenderhinanden.
Så Rasmus har støbt, revet ned, muret op, vandskuret og fuget.Og ryddet op. Lige nu er det især badeværelser, sommurerforretningen arbejder med.
Tommy Nedergaard blev selv færdiguddannet murer i 2003 og tagerjævnligt elever ind. Nogle fra teknisk skole og nogle, der harrodet sig ud i noget skidt. Indimellem bliver han ringet op af enskole, men det kommer jo også an på, om der er arbejde. De er treansatte i firmaet nu, og det er svært at se mere end et halvt tilet helt år frem.
»Det handler om at få en chance. Jeg synes, de fortjener enchance mere. Det er synd at se 18-årige knægte gå tabt. Men de fårda at vide, hvis de træder ved siden af, og nogle forstår jo ikke,at de har fået en chance«, siger Tommy Nedergaard.
Det har Rasmus forstået og fortæller, at matematik heldigvisikke er noget af det, han hader allermest.
»Så jeg kan godt få en læreplads her, hvis du ikke er gåetkonkurs inden«, siger Rasmus grinende.
Det er en aftale.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Drengene forsøger at balancere med plastictallerkener roterende på pinde og djævlespil på snor. Jimmi kaster gøglerstaven rundt mellem de to styrepinde, han holder i hænderne.
For første gang i dag smiler de fire drenge, der opholder sig i den kolde gymnastiksal på Haldum-Hinnerup Skole lidt uden for Aarhus.
Tage Alf Jensen har taget eleverne fra E-klassen med til gøgleri. De har prøvet det tidligere på en hyttetur, og nu overvejer de, om de skal optræde lidt tirsdag aften, når klassens forældre kommer til mad og snak på skolen.
E-klassen - erhvervsklassen - har eksisteret i ti år. Lige nu går der syv elever fra 8. og 9. i E-klassen. På denne mandag er de tre i brobygning på forskellige ungdomsuddannelser. Egentlig skulle Justin også have været på brobygning, men han mødte op her til morgen. Havde glemt det. Ikke forstået det - og ville hellere være i E-klassen.
Justin kommer fra Tyskland og har kun boet i Danmark i to år. Vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vil ringe til social- og sundhedsskolen og fortælle, at han ikke kommer. Næste uge skal han i brobygning i databehandling, og det glæder han sig til.
Eleverne går i skole tre dage om ugen og er i praktik torsdag og fredag. På et bibliotek, i SuperBrugsen, som taglægger og hos en murer.
Rasmus vil være murer
Mandag morgen begyndte trægt. Lidt meddelelser, samtaler med UU-vejlederen Hans og så læsning i 20 minutter. Hver elev har sin arbejdsplads ved væggen. Her er deres bærbare computer og en kasse med bøger, blyanter, passer og logbog. På væggen ved hver plads hænger der plakater med biler, musikgrupper, letpåklædte kvinder og en enkelt kamphund.
Rasmus hiver en Cocio op af tasken og sætter den foran Frederik. Selv tager han en cola.
Læsning i 20 minutter er længe for nogle af eleverne. Det kniber med koncentrationen. De lyser op, når de kan gå ud i gangen for at spille bordfodbold eller smutte ud ad bagdøren og uden for skolen, hvor de får en hurtig smøg, for mange af E-klassens elever er rygere. Sådan har det altid været.
Rasmus fortæller, at han kan lide at gå i E-klassen, fordi der er stille og roligt og mange pauser.
»Vi er skoletrætte og kan ikke koncentrere os. Jeg havde ikke tid nok til at nå alle lektierne på min gamle skole. Så ville jeg have været nødt til at droppe fodbold, og det havde jeg ikke lyst til«, siger han.
Rasmus har spillet fodbold, siden han var tre år. Han spiller på U17 i Four Stars i Hinnerup.
Han er den eneste, der allerede nu har besluttet, at han vil tage afgangsprøve i dansk og matematik, og så skal han være murer. Han har været i praktik i halvandet år hos en mester, han kender. Hver torsdag og fredag. Han har også arbejdet for murermesteren i ferierne.
»Jeg kan godt lide at møde mange forskellige mennesker. Det er hårdt arbejde, men ikke stressende. Det er fysisk hårdt, men ikke hårdt i hjernen. Jeg kan godt lide arbejdet«.
For lidt kreativitet i skolen
»Skolen er for boglig for dem. Der er alt for mange fag for dem. De står af. Men de nyder dansk og matematik«, siger Tommy Kristensen, der er nypensioneret lærer. Han har været klasselærer for E-klassen i flere år og kan slet ikke lade være med at komme på skolen, hvor han drejer i træ og er med til at bygge skolens historiske værksted færdigt. Det er middelalderens langhus, de arbejder på nu.
»Mange af eleverne er godt begavede. Vi tilbyder dem afgangsprøve i dansk og matematik. Kun de to fag. Det letter presset fra deres skuldre«.
I E-klassen får de lov til at begynde på en frisk. Her handler det om at finde selvværdet og om kemien i klassen. At få samlet eleverne til en klasse og give dem et pusterum. Mange af dem har meget modstand mod læring og lærere. Sidste år var det svært at få samling på E-klassens elever. Det går bedre i år.
Lærerne har erfaring med, at det er bedst at begynde dagen med det boglige arbejde. Hvis eleverne først har gøglet eller været i sløjdlokalet, kan de ikke koncentrere sig om det boglige bagefter.
»Præstationspresset er for stort for dem. Det er et pres at skulle lykkes i alting«, siger Jette Winding, der er klasselærer og hjemkundskabslærer. E-klassen har en del timer i køkkenet, hvor de kan se hurtige og konkrete resultater af deres arbejde og måske succes. En god samtale over opvasken kan også føre til brugbare færdigheder. Skolen overvejer, at E-klassen kan stå for en skolebod.
Sidste år arrangerede lærerne en prøve i hjemkundskab med censor. En elev øvede sig hjemme, dækkede fint bord og serverede mad for skolens ledelse. Bagefter fik vedkommende en udtalelse. Det er noget, der hjælper på selvværdet.
»Jeg vil ikke sige, at skolen er for boglig, men der er for lidt kreativitet«, mener viceskoleleder Steen Skaarup.
For nogle af eleverne har pjæk været helt almindeligt. For andre utænkeligt. Men her i år har de alle næsten hundrede procent fremmøde.
Omkring halvdelen af eleverne kommer på produktionsskole bagefter. Eller på efterskole. Og en del af dem får lærepladser. Enkelte får job. Så det lykkes for langt de fleste at komme videre i uddannelsessystemet.
»Mange ville falde helt ud, hvis det ikke var for erhvervsklassen«, siger Steen Skaarup.
UU-vejleder Hans Handrup taler med mange mulige praktik- og uddannelsessteder. Han er tæt knyttet til klassen - håndholdt vejledning, kalder han det. Det sker jævnligt, at et praktiksted tilbyder en elev en plads, hvis de klarer et år på handelsskolens grunduddannelse. Det bliver de så støttet i.
»Mange har et koncentrationsniveau på 20 minutter. De har mange nederlagsoplevelser, så det gælder om at bryde den negative spiral«, siger Hans Handrup.
Til dansk i 9.a
Både Rasmus og Frederik er ved at læse »Sprængfarligt hjerte«. Fra en serie på fem bøger. Om fem fælder, man kan falde i som ung. Rasmus husker, at den ene handler om en, der tager steroider, og hvor svært det er at holde op igen. En anden handler om en festival, hvor en blive meget fuld og bliver reddet af en ven fra at gøre noget dumt.
Justin læser om hajer.
Jette og Rasmus går ind ved siden af. Jette Winding kan fortælle, at det er gået i orden med, at Rasmus kan følge fire ugentlige dansktimer ud af fem i 9.a.
»Kan jeg ikke komme i 9.b?« spørger Rasmus, hvor han kender flere, men skemaet passer ikke. Så er det okay med 9.a.
Han skal opgive tre romaner til afgangsprøven i dansk. Men for eksempel må den ene godt være en film, og E-klassen har lige set og analyseret ungdomsfilmen »Bora Bora«, så den kan han opgive til prøven. Desuden skal han arbejde med folkeeventyr i 9.a.
»Så begynder du i klassen fra næste uge, og hvis der er noget, du synes er træls, så sig det til mig med det samme«, siger Jette Winding.
Fagligt spænder eleverne fra 2.-9. klasse. De er på alle måder forskellige, men det er lykkedes at få en klasse ud af dem. De havde en rigtig god hyttetur som introduktion. Alle syv elever og tre lærere var af sted. De sejlede kano på Gudenåen, spillede spil, gøglede, talte sammen og tilberedte mad.
Tilbage i klassen taler de om, at de skal bage dagen efter. Cupcakes med snask. Og så skal de finde ud af, hvad de skal servere for forældrene, når de kommer på tirsdag. Der skal kræses for dem, som i mange tilfælde ikke er helt glade for at besøge skolen.
»Flere forældre bliver et hoved mindre, når de træder ind i skolen. De husker den ikke for noget godt«, siger Jette Winding. Et godt skole-hjem-samarbejde er også vigtigt i erhvervsklassen. Derfor er der god mad, gøgl og løs snak på programmet.
Hjemmevant i sløjdlokalet
»Jeg elsker sløjd«, siger Frederik med eftertryk.
»Vi drejer skåle og alt muligt«.
Han går hjemmevant til maskinerne i sløjdlokalet. Sammen med Rasmus saver han og borer huller i nogle træstykker, der skal sættes på langhuset ude på Bymarken. Det er skolens store udeareal med historisk værksted. Nogle er ved at bygge et solur, der er planer om at flytte bålpladsen, og så dyrker de pil. Flere forskellige slags. Blandt andet skal der pileflet på siderne af langhuset.
Skiftende E-klasser har sammen med Tommy Kristensen bygget på langhuset over nogle år. Der er meget dansk, historie og matematik gemt i det hus.
»Jeg går i E-klassen, fordi jeg ikke er god til at være i klasse med mange. Jeg er heller ikke god til at skrive og regne. Jeg kan bedre læse end skrive. Men jeg har svært ved at koncentrere mig, hvis nogle kigger mig over skulderen. Der er mere ro i E-klassen«, fortæller Frederik.
Han er i praktik som taglægger i sin fars firma.
»Jeg tror, jeg skal være taglægger efter skolen«.
Frederik kigger fascineret på den model af langhuset, som Tommy Kristensen og nogle tidligere elever har bygget. En model i 1:10.
»Jeg skal bygge et kæmpe kongerige med guldporte og det hele«, griner Frederik.
»Jeg vil gerne bygge sådan en model. Så vil jeg købe en hamster til det her hus«.
Han sætter taget på plads og ser beundrende på modellen. Det skal være næste projekt.
Tommy Kristensen foreslår, at han bygger en mindre model. Måske halvt så stor.
Savner lektier
Tommy viser tegninger af langhusets forskellige samlinger. De stammer fra tømrerfaget og er, ligesom eleverne vil opleve det på en produktionsskole.
Inde i sløjdlokalet står hans samling af drejede skåle og lysestager. Eleverne kan se og mærke på dem, inden de beslutter, hvilken de vil gå i gang med. Der er mange forskellige sorter og farver.
»Jimmi har lige spurgt mig, hvorfor jeg stadig kommer på skolen, når jeg ikke får penge for det længere?« griner Tommy Kristensen.
Han har lige nogle ting, der skal gøres færdige. Sammen med E-klassen og kollegerne. For eksempel et langhus fra middelalderen.
Einar From og Tommy hjælper Jimmi i gang med at dreje. Splinterne flyver rundt, og udsugningen bliver indstillet, så den fanger dem bedre. Jimmi står koncentreret med et drejejern.
Han kan godt lide at gå i skole og ville ønske, at der var endnu mere dansk og matematik i E-klassen. Især lektier savner han.
»Jeg har svært ved at forstå det, der sker på tavlen. Men jeg vil gerne lære noget mere. Jeg har svært ved matematik og skriftlig dansk. Læsning er okay. Jeg har det svært med at huske fra dag til dag. Jeg skal starte forfra hele tiden«, fortæller han.
Jimmi har tænkt på at blive taglægger eller politimand eller murer eller blikkenslager. Han er i praktik i SuperBrugsen.
»Jeg vil være noget, hvor jeg ikke skal sidde ned«.