Eleverne sidder i rundkreds og klapper i takt, mens de skiftevis giver nodestafetten videre til hinanden og råber A eller B eller C eller Cis. Hvis en af eleverne kommer til at gentage en node i stedet for at finde en ny, stopper showet - alle rykker en taburet videre. Igen klapper de i takt og råber toner til hinanden.

Lærer Lasse Petersen har musikundervisning på 5. årgang, og der er masser af bevægelse i hans timer - men ikke kun for bevægelsens skyld. Det er ham, der er »dommer« i øvelsen, hvor eleverne dels indøver rytme ved at klappe i takt, dels lærer noget om noder - og samtidig bevæger de sig.

»Jeg synes, det er meget givende at arbejde med bevægelse i undervisningen. Det giver et rytmisk brud. Det kan være enormt hårdt for eleverne at sidde stille og terpe teori. Jeg kan se på dem, at når jeg har stået og talt i 15-20 minutter, så begynder de at bliver urolige«, siger Lasse Petersen, der underviser i musik, dansk og idræt og kreativt speciale.

Lasse Petersen er blandt de lærere og pædagoger på Lisbjergskolen, der deltager i projekt Imoow. Han og hans kolleger skal sammen med forskere afprøve og udvikle bevægelse i undervisningen, altså de 45 minutter dagligt, som er foreskrevet med folkeskolereformen - og det er bevægelse i alle fag.

»Det er godt for eleverne at bevæge sig. De vil gerne, men jeg synes, det fungerer godt, når det er det, vi kalder taskrelevant - altså fagligt baseret - som når de klapper til musik og skal flytte sig rundt på stolene«, fortæller Lasse Petersen. »De lærer noder, og de lærer at holde takten. Og hvis de ikke klapper i takt eller kan skifte tone, så kan vi øve forskellige skalaer«.

Læring i bevægelsen

Lasse Petersen og hans kolleger er glade for, at der er koblet forskere på projektet, så bevægelsen kan kobles til didaktikken.

»Vi har længe vidst, at vi skal have bevægelse ind i skemaet, men det har været svært for os som lærere at finde ud af, hvor meget det skal være og hvor tit. I starten troede vi, at det altid skulle være med høj puls«, forklarer han.

»Når vi laver en øvelse med at klappe i takt og øve skalaer, hjælper det mange af eleverne til forståelse - frem for at jeg blot sidder ved mit klaver og forklarer det. De lærer gennem leg uden at tænke over det. De synes, det er sjovt«, siger Lasse Petersen.

For ikke al bevægelse giver mening - eksempelvis at løbe rundt på skolen for at slå forskellige ting op i bøger, der ligger spredt ud.

»Det er spændende at være med til at skabe nogle nye metoder. Vi holder senere en eventdag på skolen, så vi kan lære fra os til alle lærere og pædagoger på skolen. Der er nogle lærere, der mangler redskaber i deres undervisning, når de skal lave bevægelse, og det er også tidskrævende for den enkelte«, siger Lasse Petersen.

Lærerne har besøg af ph.d.-studerende Kasper Lasthein Madsen i undervisningen, han noterer flittigt i sin bog, når Lasse Petersen og kollegaen Daniel Kristensen underviser.

»Jeg noterer mig især lærerens handlinger, elevernes engagement og den bevægelsespraksis, der finder sted i forhold til aktivitetens formål«, siger Kasper Lasthein Madsen.

I dansk har Lasse Petersen 9. klasse til dansk, og et eksempel på taskrelevant bevægelse er, når klassen skal lære om forholdsord. Når han så læser en sætning som »Trolden går under broen«, så opfører nogle af eleverne en scene, hvor der så er én, der går under to andre, der danner en bro.

»Jeg kan bruge det i flere klasser, når de for eksempel skal øve svære forholdsord. Eleverne kan se hinanden, når de laver øvelserne, og de synes, det er sjovt«, siger Lasse Petersen.

Debat: Musik og bevægelse  

Videndeling på skolen

Lisbjergskolen har været i gang med Imoow-projektet i et år. Udviklingen af undervisningen foregår som aktionsforskning, hvor der tages afsæt i egen praksis, og så udvikler lærerne metoderne i dialog med forskerne.

Viceskoleleder Jakob Holme Prag fortæller, at det har været en analyse af, hvad der er muligt. For der er tale om en ny forståelse og kulturændring, når bevægelse skal ind i alle fagene på en meningsfuld måde.

»Det er bevægelse, det handler om. Det er ikke altid noget med en bold, og det handler om at overvinde modstand og gøre det konstruktivt. Så vi har reflekteret og udvekslet erfaringer og drøftet det - vi har kollegialt hjulpet hinanden«, siger Jakob Holme Prag.

Skolen har også haft en pædagog og en lærer på kursus som bevægelsesvejledere. I alt er fire medarbejdere med i projektet.

»De er spydspidser og arbejder med, hvordan vi kan koble bevægelse til den faglige undervisning. Hvornår er det muligt, og hvad er det for typer bevægelse, der virker og understøtter det faglige mål. Ofte handler det om at gøre noget fysisk, så man kropsligt får en erfaring, for eksempel i matematik«, siger Jakob Holme Prag.

»Børnene er godt med, de synes, det er sjovt, og det giver mening for dem«.

Forskere: Der er didaktik i bevægelse