Forligskredsen bag dette års budget i Aarhus Kommune har fredag indgået aftale om ekstraordinær økonomisk støtte i form af 57 millioner kroner til folkeskolerne i Aarhus Kommune. 

Parterne er samtidig enige om at igangsætte en analyse af langsigtede løsninger på skolernes økonomi frem mod efterårets budgetforhandlinger. 

De aarhusianske skoler har været voldsomt presset af stigende udgifter til specialundervisning. I løbet af de seneste ti år er andelen af elever, som henvises til specialklasse eller specialskole i Aarhus Kommune steget fra 4,1 til 5,6 procent. 

Det har flyttet store resurser fra almenundervisningen til specialtilbud, og i denne måned slog såvel skolelederforeningen som lærerforeningen i Aarhus alarm, da man så ind i et samlet budgetunderskud på 112 mio. kr. med deraf følgende udsigt til fyringer. Og de forældrevalgte skolebestyrelser nægtede for første gang nogensinde at godkende skolernes budgetter. 

Forperson for Skole og Forældre i Aarhus, der repræsenterer skolebestyrelserne, Ceciile Harrits kalder pengene "en helt nødvendig håndsrækning":

Mangler over 100 millioner: Skolebestyrelser i Aarhus nægter at godkende budgettet

"Jeg har oplevet, at byrådets politikere har taget situationen meget alvorligt, og at der har været en fælles vilje til at komme skolerne til undsætning i en akut situation. Jeg er meget glad for, at politikere lytter, når vi som skolebestyrelser taler med fælles stemme", siger hun i en pressemeddelelse og konstaterer samtidig, at de 57 millioner kroner jo ikke dækker hele underskuddet.

Aarhus Kommune bruger færre penge pr. elev end gennemsnittet af landets kommuner.

”Det er afgørende vigtigt, at byrådet nu viser, at de også er villige til at prioritere vores fælles folkeskole i de kommende budgetforhandlinger. Vores børn – både i almen- og specialområdet – har krav på god undervisning og på, at der er mulighed for social og faglig støtte, når noget er svært", fremhæver Cecilie Harrits.

Løsninger på den lange bane

Det akutte beløb skal bruges til at sikre, at skolerne på den korte bane bl.a. har bedre muligheder for at fastholde medarbejdere og to-lærer-ordninger med videre. 

Men samtidig har budgetpartierne forpligtet sig til at finde langsigtede løsninger på skolernes økonomiske situation. Frem mod efterårets budgetforhandlinger skal der udarbejdes en analyse af de strukturelle udfordringer og løsninger for skolerne set i sammenhæng med implementering af de omfattende inklusionsindsatser, byrådet besluttede i 2022, samt øvrige igangværende eller planlagte trivselsindsatser.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) konstaterer, at man oplever en markant stigning i antallet af skolebørn, som ikke trives og som har stadig mere komplekse udfordringer:

"Det presser skolernes økonomi, og selv om byrådet ad flere omgange har tilgodeset folkeskoleområdet, har det ikke været tilstrækkeligt. På den baggrund er jeg glad for, at et bredt flertal er enige om at tage hånd om den aktuelle økonomiske situation, og også har givet håndslag på at finde løsninger, der i et længere perspektiv kan understøtte de udfordringer, vores skoler står med. Vi har en særlig forpligtelse overfor vores svageste elever, men i det hele taget overfor vores børn og unge, så de oplever en både tryg og fagligt givende skoledag".

Også rådmand for børn og unge Thomas Medom peger på, at der nu skal tænkes langsigtet:

"Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan give skolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Det er tiltrængt. Men det løser ikke de udfor-dringer, skolerne står med på den lange bane. Der er brug for, at vi investerer meget mere i vores folkeskole. Så de både kan levere god almenundervisning, prioritere forebyggende indsatser og levere gode tilbud til børn med behov for specialundervisning. Vi gør meget alle-rede. Jeg tror på, vi er på rette vej, men virkningen ses ikke endnu. Derfor er der brug for, at vi til efterårets budgetforhandlinger drøfter de strukturelle udfordringer ved skolernes økonomi".