Det er første gang, skolebestyrelser i Aarhus har sagt nej til at godkende skolens budget for næste år. Men på nuværende tidspunkt har 38 ud af 43 (opdateret 7/3 kl. 9:14, red.) af de aarhusianske skolebestyrelser nægter at godkende budgettet for det kommende skoleår i protest mod et kæmpe underskud. Det er udgifterne til specialundervsning, der er voldsomt underfinansieret, med det resultat, at skolerne i Aarhus til sammen mangler 112 millioner kroner. 

Den lokale skolelederformand Jens Mathiasen fortalte forleden i den lokale avis, at det kommer til at koste stillinger. 

”Vi kan ganske enkelt ikke tage ansvar for så stort et underskud,” siger Cecilie Harrits, forperson for Skole og Forældre i Aarhus.

”Og det er jo ikke bare næste års budgetter, der ikke holder. Alt tyder på, at udgifterne til specialområdet vil fortsætte med at stige.”

Skolerne må skære i alt fra personale til lejrskoler, kantiner og støtte til børn, der har brug for særlig hjælp, og det får altså forældrene til i lighed med ledere og lærere at slå alarm.

”Det er store ekstrabeløb at skulle finde i de enkelte skolers budgetter, og det vil vi som forældrerepræsentanter ikke stå på mål for. Det er politikernes ansvar, at der er penge til nødvendige indsatser for de børn, der har brug for et specialtilbud", udtaler Cecilie Harrits i en pressemeddelelse. ”Som forældrevalgte i skolebestyrelserne kan vi ikke stiltiende se på , at vilkårene for at lave gode skoler for vores børn bliver ringere og ringere år for år. Derfor siger vi stop nu".

Forværrer mistrivsel

Cecilie Harrits peger på mediedækningen af konflikter og uro pa folkeskoler rundt om i landet. Hun mener, at underskud på specialområdet og et deraf følgende mere skrabet tilbud til alle elever på skolerne, risikerer at tale direkte ind i den dagsorden. 

”Vi løser ikke udfordringerne med stigende mistrivsel ved at forringe forholdene for vores børn i skolerne. Tværtimod er der brug for, at politikerne i Aarhus spørger sig selv, hvad de vil med folkeskolen, og om de ogsa ønsker en stærk folkeskole om fem eller 10 år. For så skal de investere i den nu”, siger Cecilie Harrits.