Simon Jeppesen
Godt at få den gode samvittighed igen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Anita Thomassen, 59 år, har været lærer i 35 år og er ansat på Strandskolen i Aarhus.
Hvornår vil du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?
Jeg overvejer at holde som 60-årig, fordi der er så mange ting, jeg gerne vil lave. Og så føler jeg, at jeg har gjort min borgerpligt.
Hvad ville kunne få dig til at blive længere?
Først og fremmest nogle fornuftige politikere, der behandler folkeskolen ordentligt, for som det er nu, bliver den mere og mere klemt. Det er ikke særlig sjovt mere.
Hvad vil du foretage dig, når du ikke længere skal arbejde?
Jeg vil se noget mere til min familie. Så vil jeg rejse, dyrke motion og bruge formiddagen på, lige hvad jeg har lyst til.
Hvad glæder du dig mest til?
At få min gode samvittighed tilbage. Der ligger altid noget, der nager. Stile, undervisningsmaterialer, forældresamtaler og så videre. Du er aldrig færdig i det her job. Men jeg vil nu savne det alligevel. |