Lærer Christina Baasch og hendes 8.-klasser havde i efteråret besøg af dansere fra Running Sculptures. Her smed lærere og elever hæmningerne for en stund gennem dans iført hovedtelefoner.

»Eleverne oplever kvaliteten af at bevæge sig«

Offentliggjort

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.

Christina Baasch  underviser i dansk,engelsk, historie og kristendom. Hun og 8.-klasseeleverne på­Rosenvangskolen i Aarhus har haft besøg af dansere fra RunningSculptures som led i Dansehallernes forløb »Med kroppen påopdagelse«.

Klassetrinnet har haft ­særligt fokus på æstetik og formidling.Tematikkerne dannede også grundlag for elevernes projektopgave.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Der kom tre dansere forbi fra Running Sculptures. Klædt i hver sin farve. Rød. Grøn. Blå. De havde hovedtelefoner med, som de delte ud til eleverne og os lærere. Her stod vi alle i vores aula, og alle fik tildelt en farve, så man hørte til en af danserne. Alt foregik igennem hovedtelefonerne - både musik og beskeder, danserne havde indtalt til os. Det var en vekselvirkning af, at grupperne fik forskellige opgaver, som vi skulle vise hinanden. Man følte sig hele tiden som en del af laboratoriet.

Vi vil give eleverne værktøjer til at blive bedre til at formidle og at komme ud over kanten. Jeg har helt sikkert også selv fået input. At opleve fagfolk inden for dans og teater, at bruge deres teknikker til at stille eleverne opgaver, det har været inspirerende.

Årgangen er meget åben, og eleverne gav sig ufortrødent i kast med det. Danserne understregede, at det handlede om at opleve kvaliteten af at bevæge sig, og her har eleverne været modige og seje. Det var en stor hjælp for eleverne, at alle fik høretelefoner. Det blev mere genkendeligt for dem. Og lidt privat. Selv om vi kunne se hinanden fysisk, bemærkede jeg, at mange elever trak sig ind i deres egen intime verden. Det bliver nok mindre farligt, når man har hovedtelefoner på.

Jeg vil gerne have eleverne til at formidle mere frit, end vi plejer med tablets og teknologi. Det handler ikke om, at når eleverne laver piruetter, er alt godt. Men det er vigtigt for mig, at ikke alt skal foregå med næsen bag telefonen. For at ruste eleverne til at lave gode præsentationer og fremlæggelser, hvor de også kan trække på andet end en PowerPoint, bookede vi flere workshops, som giver eleverne mulighed for at blive bedre til at udtrykke sig.

Mundtlig formidling indgår i rigtig mange job i dag. Folk er ikke længere så autoritetstro. Vi er vant til, at man kan stille krav, kræve sin ret, klage og så videre. Formidlingsevne er i virkeligheden noget, vi skal bruge både privat og jobmæssigt. Jo dygtigere vi bliver til at kommunikere og tolke hinanden, desto bedre er vi rustet i fremtiden.

Fem lærere fra 8. årgang har været inddraget i forløbet, og vi har et meget tæt teamsamarbejde. Selv om forløbet primært har været humanistisk, er humlen, at der i alle fag indgår mundtlig formidling«.