Kolding gør det. København gør det. Odense gør det lidt. Albertslund har gjort det i over 20 år, og i Århus har man i foråret 2007 afsluttet anden runde.

Flere og flere kommuner vurderer de tosprogede børns sprog, inden de skal i skole, oftest gennem en sprogtest.

Sprogtesten har stor betydning for det enkelte barn og dets familie. Ikke mindst i de kommuner, hvor resultatet bruges til at afgøre, hvor barnet skal gå i skole.

Alligevel findes der ikke fælles retningslinjer og niveau for, hvordan og i hvad de fem-seksårige børns danskkundskaber skal prøves. De enkelte kommuner kan sprogteste, som de vil, og det er ifølge både en professor i tosprogethed og en jurist dybt problematisk.

Føles som eksamen

Dumpet! Latifa Ghonem husker med gru tilbage på en dag i april 2006, da familien modtog brev med resultatet af den dengang seksårige datters sprogtest.

»Hun var ikke god nok. Hun dumpede. Det var et chok for min mand. Og svært at få at vide i et brev«, siger libanesiske Latifa Ghonem, hvis ældste barn, Nermin, sidste år blev testet sammen med 574 andre børn i Århus Kommunes første sprogscreeningsrunde.

Nermin blev henvist til at skulle gå på Holme Skole i det sydlige Århus i stedet for på distriktskolen, Sødalskolen i Gellerup i Nordvestbyen, og oven i frustrationerne over, at datteren skulle gå i skole i den anden ende af byen, kom følelsen af, at hun ikke havde klaret sit livs første skoleprøve.

»Det var hårdt. Man ser det som et personligt nederlag, hvis ikke det går godt. Det er, som om ens lille barn har været til eksamen og ikke har bestået«, siger Latifa Ghonem.

Mange kommuner landet over forsøger at fordele skolernes andel af tosprogede elever ved at sprogteste børnene inden skolestart og henvise dem, der har særligt behov for støtte, til skoler med få tosprogede elever.

Hvor kommuner som Odense, Kolding og København bruger frivillighedens vej til at sprede de tosprogede, går andre kommuner mere kontant til værks og fordeler børnene forlods ved at ophæve deres ret til frit skolevalg.

Denne form for spredningspolitik praktiseres ud over i Århus også i eksempelvis Greve og Albertslund, fortæller Beata Engels Andersson, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

Dybt problematisk

Sprogvurderinger bruges som pædagogisk redskab til at afdække tosprogede børns støttebehov. Men for de kommuner, der ønsker at fordele de tosprogede elever, er testresultatet også den juridiske hjemmel for overhovedet at kunne ophæve retten til det frie skolevalg.

Men hvordan kommunerne udformer deres vurderingsmateriale, og hvilket sprogsyn der ligger bag, er fuldstændig op til den enkelte kommune, ligesom der heller ikke findes faste kategorier for, hvornår et barn er »bestået« eller har brug for sprogstøtte. Hvis en kommune vil henvise et barn til en anden skole, stilles der udelukkende krav til, at kommunen kender barnets behov, ikke til hvordan og i hvad de skal vurderes.

At et så usikkert grundlag bruges som redskab til at sprede elever, er dybt problematisk. Det mener Anne Holmen, professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Flere steder bruges materiale, der ikke er egnet til sprogvurdering af tosprogede børn. Men bare kommunerne kan sige, at de har undersøgt, hvad barnet kan, så kan de for så vidt bruge en møgtest«, siger Anne Holmen.

Uden test, ingen spredning

Det var først i juni 2005, at det blev muligt for kommunerne med loven i hånden at henvise elever til en anden skole end deres distriktsskole. Loven tillader kommunerne at ophæve retten til det frie skolevalg, hvis der både er en pædagogisk og en sproglig begrundelse for en kommunal skolehenvisning.

Og mens den pædagogiske del afhænger af kommunens skoletilbud, kan resultatet af en sprogtest levere den sproglige del af begrundelsen. Så uden test, ingen spredning.

Om Nermin Ghonem fra Århus var blevet vurderet anderledes, hvis hun havde været gennem Koldings eller Odenses test, er ikke til at vide. Der findes nemlig ingen sammenligninger af, om børnene bliver testet og kategoriseret ens i de forskellige kommuner.

At resultatet ville falde forskelligt ud, hvis et barn fra Odense blev testet med eksempelvis Århus Kommunes test, er ifølge Claus Quortrup ikke en usandsynlig tanke. Han er tosprogskonsulent i Odense og formand for Fokuto, foreningen for folkeskolens konsulenter for tosprogede børn og unge.

»Det burde blive afprøvet. Det ville være rigtig interessant«, siger Claus Quortrup og understreger, at det i sidste ende handler om, hvilket sprogsyn der ligger bag testene.

»De forskellige sprogsyn kan godt betyde forskellige testresultater og dermed få store konsekvenser, for eksempel for om et barn bliver flyttet til en anden skole eller ej«, siger den fynske tosprogskonsulent og påpeger vigtigheden af, at sprogvurderinger skal foregå fair og fagligt forsvarligt:

»Når man spreder elever og bruger skolepolitikken til at løse et boligpolitisk problem, så skal det gøres ordentligt«.

Stort indgreb over for en familie

At ensartetheden er væsentlig, fremhæves også af Line Bøgsted, jurist og indtil for nylig ansat i Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination.

»Når konsekvenserne af en sprogtest er, at man kan nægte at optage et barn på en skole, så er det meget vigtigt, at procedurerne er i orden. Det er en stor indgriben over for det enkelte barn og familien«, siger hun.

Professor Anne Holmen kender til de forskellige kommuners prøveformer og fortæller, at både udformningen og kvaliteten er meget forskellig fra kommune til kommune.

Nogle steder bruges test direkte kopieret fra specialundervisningen, mens andre forsøger sig med åbne samtalesituationer. Begge dele er ifølge professoren dybt problematisk.

»I mangel af bedre bruger mange kommuner materiale til børn med specifikke vanskeligheder, men det kan altså ikke fange en tosproget elevs sprogudvikling ind. Og andre laver blødere former og sætter samtalesituationer op, hvilket til gengæld er alt for usystematisk«, siger Anne Holmen og pointerer:

»Når vi er inde at ophæve det frie skolevalg, skal vi være rigtig, rigtig sikre på, hvad vi gør«.

Nye nationale test på nettet

I Undervisningsministeriet kender man godt til forskelligheden i testformerne, og mange kommuner har ifølge pædagogisk konsulent Beata Engels Andersson også efterspurgt hjælp til sprogvurderingen.

Hun forklarer, at der er hjælp at hente, for i maj i år udgav Undervisningsministeriet et materiale, der kan bruges til at vurdere tosprogede elevers skoleparathed og kan give kommunerne en hjælpende hånd med at kvalificere arbejdet med at afdække de sproglige resurser og behov.

Det nye materiale er ikke obligatorisk, men ligger på nettet som en gratis mulighed for kommunerne.

Anne Holmen har været med til at udarbejde de nye test, og hun håber, at muligheden for at anvende de fælles test højner niveauet i kommunerne.

Hun siger, at man har forsøgt at sætte sig midt mellem de to grøfter af testtyper, der bruges, og har taget det bedste fra både de samtalebaserede materialer og de mere faktuelle test.

»Vi deler grundantagelser med det kommunikative materiales sprogsyn, men deler det mere præcise og målbare med de traditionelle testtyper«, siger hun, men understreger samtidig, at heller ikke fælles test er nogen garanti for hverken kvalitet eller ensartethed, da det i sidste ende er op til kommunerne, hvordan de vil forvalte det.

Se de nye test på: http://pub.uvm.dk/2007/sprogscreening/

Århus er ved at revidere sin vurderingsprocedure, men har indtil nu brugt testmaterialerne »10 muz for en tier« og »Nordgårdsmaterialet«, der begge er udviklet til tosprogede børn, samt »Bo Ege Sproglige test 1«, der er et generelt screeningsmateriale for tale- og sprogvanskeligheder.

København anvender selvudviklede sprogvurderingsskemaer til de børn, der er i dagtilbud. Til de børn, der sprogstimuleres uden for dagtilbud, anvendes »De' er HAM'SES« - et materiale til iagttagelse og analyse af tosprogede småbørns sprogtilegnelse.

I oktober 2007 blev alle børn, der skal starte i skole i 2008, tilbudt en sprogtest. For børn, der modtager sprogstimulering, og hvis forældrene vælger sprogtest, bortfalder sprogvurderingen.

Odense har udviklet sprogvurderingsmaterialet »På spring til dansk«, som udelukkende anvendes internt i kommunen.

Kolding bruger et selvudviklet materiale, hvori også testen »Bo Ege Sproglige test 1« og udpluk fra »Nordgårdsmaterialet« indgår.

Albertslund sprogscreener alle fireårige med »Bo Ege Sproglige test 1«, »Kaufmans hv-spørgsmål«, »Sekvenskort« fra Special-pædagogisk Forlag samt »Reynelltesten«, der oprindeligt er udviklet med henblik på vurdering af udviklingshæmmede børn.

For de børn, der ikke har et alderssvarende sprog, gentages screeningen inden skolestart. På sigt vil kommunen bruge Undervisningsministeriets »Vis hvad du kan«.