Den erhvervsrettede flexuddannelse for tidligere STU-elever lever
fortsat en uvis skæbne. Glad Fonden etablerede uddannelsen som et forsøg i
København, Esbjerg og Aarhus under beskæftigelseslovgivningen i 2018, og selv
om de fleste elever fortsætter i beskæftigelse efter de to år på uddannelsen,
kæmper Glad Fonden fortsat med at overbevise politikerne på Christiansborg om,
at uddannelsen bør være et permanent og landsdækkende tilbud.
Til gengæld er det ikke svært at få kommunerne med. Skanderborg,
Vejen, Gentofte, Tårnby, Ishøj og Brøndby fik lov til at visitere enkelte
elever til uddannelsen, da flexuddannelsen blev etableret i de tre byer i 2018.
Siden har andre kommuner ønsket samme mulighed, så til august får Frederiksborg,
Hvidovre, Albertslund, Glostrup, Favrskov, Randers og Odense samme mulighed.
Der bliver dog ikke ændret på antallet af pladser.
”Vi optager stadig 35 elever fordelt på fem hold, men nogle
af de mindre kommuner siger nu, at de ikke længere har økonomi til at
medfinansiere uddannelsen”, siger uddannelseschef Lene Timm fra
flexuddannelsen.
Investeringen betaler sig
En plads på flexuddannelsen koster 8.500 kroner om måneden i
23 måneder, i alt 195.500 kroner.
”Vores evaluering fra 2022 viser, at det er en investering,
som betaler sig, fordi de fleste unge kommer i arbejde efterfølgende. Men lige
nu fattes kommunerne penge, så det er svært for dem at tænke langsigtet.
Alligevel vil flere kommuner være med, og København, Esbjerg og Aarhus holder
fast”, siger Lene Timm.
Kommunerne ser et uddannelsesbehov blandt tidligere
STU-elever, som andre ikke har mulighed for at dække, mener Lene Timm. Derfor
er det ikke nok, at partierne bag de såkaldte SSA-aftaler på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet har afsat et tilskud til flexuddannelsen, så den også
kan optage elever i år.
”Vores forsøgsbekendtgørelse rækker kun til år, så som det
ser ud nu, bliver optaget til august det sidste. Men vi argumenterer for, at
uddannelsen skal være landsdækkende. De unge er glade for uddannelsen, og flere
af dem kommer videre i arbejde, så modellen ser ud til at virke”, siger Lene
Timm.
Hvidbog på vej til politikere
Evalueringen fra maj 2022 konkluderede, at de unge udvikler
sig markant og lærer at varetage et job. På trods af at forsøget på det
tidspunkt var foregået i skyggen af coronapandemien, var 58 procent af eleverne
videre i job. Langt de fleste i et fleksjob.
Men daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
(S) var skeptisk.
”Undervisningsministeriet vurderer, at rapporten er
veludført inden for de rammer og muligheder, der er for at evaluere uddannelsen.
Ministeriet vurderer dog også, at evalueringen ikke kan stå alene i forhold til
at vurdere de potentielle effekter af flexuddannelsen”, skrev hun til
Folketingets børne- og undervisningsudvalg.
”Pernille Rosenkrantz-Theil sagde, at der skulle en række
juridiske, organisatoriske og pædaogiske forhold på plads, inden der kan blive tale om statslig
finansiering. Derfor sender vi på fredag en hvidbog til medlemmerne af børne-
og undervisningsudvalg, hvor vi beskriver, hvordan uddannelsen kan organiseres.
Vi beskriver også vores pædagogiske tilgang og giver et bud på, hvor mange unge
der kan blive optaget på landsplan”, siger Lene Timm.
Minister fremhæver uddannelsen
Det
haster med at få lovramme og finansiering på plads til det fortsatte samarbejde
med virksomheder og kommuner, for i august 2025 står forsøget igen uden
finansiering og lovhjemmel til et optag. Derfor finder Lene Timm det positivt
at den nuværende undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), specifikt nævnte
flexuddannelsen, da han i sidste uge besvarede et spørgsmål fra Helena Artmann
Andresen (LA), som havde bedt ham redegøre for, hvilke uddannelsesmuligheder
unge har efter at have afsluttet STU.
”Partierne bag de årlige SSA-aftaler har ad flere omgange
aftalt at afsætte et tilskud til Glad Fondens flexuddannelse, som er et toårigt
forløb, der klæder tidligere STU-elever på til efterfølgende at kunne indgå på
arbejdsmarkedet i et fleksjob”, skrev ministeren.
Statsministeren har besøgt uddannelsen
Også statsminister Mette Frederiksen (S) er opmærksom på
flexuddannelsen, som hun besøgte i Bilka Fields i november sidste år. I et efterfølgende interview, som ligger på
flexuddannelsens Facebookside, ville hun dog ikke svare på, hvornår uddannelsen
bliver permanent.
”Skal vi gøre uddannelsen permanent? Det kan godt være. I de
her år prøver vi at blive klogere på, hvad er det for et uddannelsestilbud, der
virker allerbedst, hvis man er ung og har særlige behov. Og så har Folketingets
partier lige besluttet at bruge flere penge op flexuddannelsen. Det er i hvert
fald et vigtigt næste skridt”, sagde Mette Frederiksen
14 dage senere indledte statsministeren sin spørgetime i Folketinget med at
fremhæve flexuddannelsen som en solstrålehistorie.
Ifølge Lene Timm viser de seneste tal, at 80 procent af de i alt 108 elever, som har afsluttet uddannelsen, er kommet i arbejde.
