Søndervangskolen bon'ede både i 2018 og 2019 ud med dårlige resultater i de nationale test. Men først anden gang valgte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet at sætte skolen under tilsyn.
Foto: skynesher/istock.com
Fortalte ikke tilsynsfolk om mistanken om eksamenssnyd
Søndervangskolen i Aarhus var i 2018 tæt på at komme under statsligt tilsyn. Men det skete ikke, bl.a. fordi kommunen fremviste skolens høje eksamenskarakterer – uden at oplyse om, at der var kommet anklager mod skolen for eksamensfusk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Aarhus Kommune har udsendt nok en redegørelse for sin håndtering af anklagerne om snyd med afgangsprøver på Søndervangskolen.
Den er sendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) i København, der på undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils initiativ har stillet en række spørgsmål i kølvandet på blandt andet Folkeskolens afdækning af de alvorlige anklager mod skolen.
De spørgsmål har Børn og Unge-forvaltningen nu svaret på.
Aarhus Kommune: Vi har fulgt Søndervangskolen tæt
Blandt landets dårligste i de nationale test
Den nye redegørelse afslører, at Søndervangskolen hele tre gange siden 2018 har været i ministeriets søgelys, og hver gang har Aarhus Kommune lavet en redegørelse uden at nævne anklagerne om snyd ved skolens prøver.
I 2018 viste ministeriets screening af skolernes resultater i de nationale test, at Søndervangskolen var en af de skoler i landet, der var længst fra målsætningen om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode læsere.
Derfor kontaktede ministeriet forvaltningen og bad om en redegørelse om Søndervangskolen. I den fremhævede forvaltningen ifølge ministeriet "skolens positive karakterudvikling ved 9. klasseprøverne (…) som et argument for, at de skulle undtages et evt. tilsyn".
Aarhus Kommune: Vi har fulgt Søndervangskolen tæt
Styrelsen skriver, at forvaltningen i sin redegørelse dengang ikke oplyste, at "skolen har anlagt en for lempelig praksis for så vidt angår bevilling af ekstra tid til eleverne ved 9. klasseprøven i dansk", og dette havde været "relevant for styrelsens vurdering".
Styrelsen undlod dengang at sætte skolen under tilsyn.
Forvaltningen: Vi fremhævede ikke 2016 og 2017
I sit svar til ministeriet skriver forvaltningen i dag, at man ikke "i særlig grad" fremhævede Søndervangskolens karakterer fra 2016 og 2017, da redegørelsen tilbage i 2018 indeholdt skolens karaktergennemsnit "for årene 2011-2017".
Forvaltningen skriver derudover, at svaret tilmed indeholdt en oplistning af forskellen mellem den socioøkonomiske reference og det faktiske karaktergennemsnit for alle de bundne prøve-fag.
Beklager manglende information om anklagerne
Søndervangskolen skilte sig igen i december 2019 ud i ministeriets screening af skolernes resultater i de nationale test.
Igen var det skolens læseresultater, der skilte sig negativt ud, da skolen nok en gang var blandt de skoler, som var længst fra målsætningen om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode læsere.
Ministeriet udbad sig derfor igen en redegørelse fra forvaltningen, men denne gang valgte man at sætte skolen under kvalitetstilsyn fra 2020.
Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid
Forvaltninger anerkender nu, at man i den pågældende redegørelse burde have informeret ministeriet om "uregelmæssighederne i 2016 og 2017":
"Eftersom der ikke har været anledning til at tro at der var nye uregelmæssigheder i skolens praksis omkring prøveafvikling, har Børn og Unge ikke haft fokus på den del. Stuk burde på et tidspunkt have været orienteret om uregelmæssighederne i 2016 og 2017. Det er beklageligvis ikke sket", skriver forvaltningen i sit svar på ministeriets spørgsmål.
Boner også ud på parallelsamfundsindikatorer
Af ministeriets henvendelse til Søndervangskolen efter Folkeskolens og blandt andet Politikens afdækning af anklager mod skoler fremgår det også, at den aarhusianske skole i 2020 skilte sig ud i styrelsens screening på indikatoren for andel elever med ikke-vestlig baggrund.
Det førte til, at ministeriet for tredje gang udbad sig en redegørelse fra Aarhus Kommune vedrørende kommunens mest profilerede skole - heller ikke denne gang nævte forvaltningen anklagerne om snyd og fifleri.
Lærer: Ledelsen belønnede fifleri med gavekort
Nævner kun elevsnyd
Til det svarer forvaltningen i sin nye redegørelse, at der ifølge et bilagsbrev fra Stuk blev henvist til omfanget af, "i hvor høj grad eleverne på en given skole respekterer prøvereglerne", og derfor har forvaltningen kun informeret om, at en elev i 2018 blev taget i at snyde i den skriftlige prøve i dansk, skriftlig fremstilling.
Men forvaltningen gentager også her, at man burde have informeret ministeriet om anklagerne mod skolen om snyd, og man beklager, at det ikke er sket.
Forvaltningen nævner desuden, at skolen udover lave resultater i læsning også generelt har "lave faglige resultater, herunder særligt en lav andel gode elever i dansk og matematik i de nationale test samt at skolen har en høj andel af elever med udenlandsk herkomst, som er lavt præsterende i de nationale test".
Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske