Aarhus Kommune fik øje på Nest under en studietur til New York for en halv snes år siden. Politikere og embedsmænd blev så begejstrede, at de som de første i verden besluttede at prøve modellen af uden for den amerikanske storby, dog tilpasset en dansk kontekst.

I Nest går fire normalt begavede elever med autisme, som er visiteret til specialundervisning, i klasse med 12 elever fra skoledistriktet. Der er to undervisere på i alle lektioner, og de tilrettelægger undervisningen ud fra det behov, elever med autisme har for struktur, overblik og genkendelighed. Det sker ud fra tanken om, at det kan alle klassens elever drage nytte af.

Hele klassen skal være med til social læring

Aarhus Kommune etablerede de to første Nest-klasser på Katrinebjergskolen i 2016. Fem år senere udvidede kommunen med Nest-klasser på Beder Skole syd for Aarhus, dog med den forskel, at her har de visterede elever ADHD.

Ligesom på Katrinebjergskolen bygges Nest-klasserne op nedefra. I dag har Beder Skole således en Nest-børnehaveklasse og en Nest 1. klasse. Og det går godt, fortæller skoleleder Lars Lykkegaard. Men det har krævet tilpasninger. Især af den sociale læring, som de visiterede elever modtager uden for klassefællesskabet.

”Jeg stillede fra begyndelsen spørgsmål ved, om vi skulle trække de diagnosticerede elever ud af klassen, men vi valgte at begynde, som det var tænkt. Det kunne jo være os, som tog fejl”, siger Lars Lykkegaard.

Det har vist sig, at det er svært at få den sociale læring til at give transfer ind i klassen, så nu fortæller eleverne deres klassekammerater, hvad de har lavet, når de kommer tilbage fra social læring.

”Vi har en intention om, at den sociale læring kommer til at foregå i klassen. Aktiviteterne skal være de samme, det er bare alle elever, som skal deltage og dermed får kompetencerne”, siger Lars Lykkegaard.

Elever med ADHD lærer at styre deres impulser

Det har også været nødvendigt at tilpasse indholdet af den sociale læring, så den passer til elever med ADHD. Det har den tilknyttede psykolog fra PPR hjulpet med til.

”Børn med autisme har nogle kerneudfordringer, og dem kan vi ikke bare overføre en til en til børn med ADHD, for de har andre udfordringer. Elever med ADHD har de samme sociale kompetencer som neurotypiske børn, men de skal øve sig i at styre deres impulser og i at skabe overblik. Det kan de lige så godt gøre med alle de andre i klassen, for så har eleverne forskellige typer at spejle sig i”, siger Lars Lykkegaard.

Det har alle i klassen.

”Vores elever skal ud i et samfund med diversitet og nuancer, så distriktseleverne får meget ud af at møde nogle, som er anderledes end dem selv.”

Færre visiterede elever at tage af

Det har ikke været uden bump på vejen at oprette Nest-klasser for elever med ADHD. For eksempel er der færre visiterede elever at tage af.

”Børn med ADHD bliver spottet senere end børn med autisme, så hvor Katrinebjergskolen har en bruttotrup på 17 elever med autisme til deres to kommende Nest-klasser, har vi fem med ADHD. Det gør det svært at finde de børn, som passer godt til Nest hos os”, siger Lars Lykkegaard.

Det har vist sig, at de visiterede elever kan have flere problematikker end ADHD.

”Netop tillægsdiagnoserne kan have været med til at gøre børnene synlige i dagtilbuddet. Nogle gange ser vi i løbet af den første måned, at der er andet end ADHD i spil, hvor psykologen vurderer eleven ud fra papirer og to møder med eleven”, siger Lars Lykkegaard, som har måttet sige farvel til en enkelt Nest-elev med ADHD.

Kønsfordelingen giver er en anden udfordring, for Beder Skole får først og fremmest visiteret drenge. Med en ligelig kønsfordeling i klassen vil der være otte drenge, og hvis fire af dem har ADHD, har de ikke mange neurotypiske kønsfæller at spejle sig i.

”Vi beder om at udvide til 17 eller 18 elever, hvis vi har brug for at få flere neurotypiske børn ind. Men det ser ud til, at vi får en pige med ADHD i vores kommende 0. Nest. Det er spændende”, siger skolelederen.

I skal ikke byde vores barn på Nest

Forældrene i Beder har taget blandet imod ideen om Nest. Det kom allerede frem, da skolen under coronapandemien inviterede forældre til et gående møde med informationer om den første Nest-klasse.

”De distriktsforældre, som har børn i en Nest-klasse, synes, det er fedt, for struktur, visualisering og to voksne i undervisningen kommer alle til gavn. Men vi har også forældre, som siger, at det her skal vi ikke byde deres børn”, fortæller Lars Lykkegaard.

Der er ikke frit valg for forældrene, understreger han. For Nest-klassen skal ligne parallelklassen. Men skolen tager imod tilkendegivelser på, om forældre vil have deres barn i Nest eller ej.

”Hvis nogle siger 120 procent nej, lytter vi til det, for der er ingen grund til, at vi ender i en konflikt. Men det er nemmere at sige nej, hvis man er uoplyst, så vi har både infomøder om Nest og opstartsmøder til 0. klasse, og vi beskriver Nest på vores hjemmeside. Vi fortæller blandt andet, at det, man får hos os, ikke er det samme som i New York. Vi prøver at tage livtag med fordommene”.

Omvendt har skolen forældre, som vil have deres barn i en Nest-klasse, fordi barnet måske har en flig af ADHD. Men igen: Nest-klassen skal ligne parallelklassen, så elevsammensætningen skal ikke bestå af for mange gråzonebørn.

Nest egner sig til elever med ADHD

Trods udfordringerne er Lars Lykkegaard ikke i tvivl om, at Nest egner sig til elever med ADHD. Det skyldes grundtænkningen om, at børn er mere ens end forskellige.

”Når vi har gæster fra PPR og andre dele af kommunen, får de sværere og sværere ved at se, hvilke elever der er diagnosticeret. Samtidig har lærerne i 1. Nest en klar forventning om, at klassen ligger over det nationale gennemsnit for fagligheden i dansk”, fortæller Lars Lykkegaard.

Det hænger sammen med strukturen, som for eksempel betyder, at hvert fag er kodet med en farve.

”Når bordformanden henter den blå kasse, som er farven på dansk, kommer eleverne hurtigt i gang med arbejdet. Samtidig er de gode til at hjælpe hinanden, og med to voksne i klassen er det også lettere at få hjælp derfra”.

Tankegangen fra Nest spreder sig stille og roligt til andre klasser på skolen.

”Vi er ikke en skole med Nest-klasser. Vi er en Nest-skole. Det handler om måden, vi taler om eleverne på, om at bruge visuel støtte og kodning af fagene og om måden, vi holder møder på. Det spreder sig stille og roligt til de andre klasser. Først og fremmest i indskolingen, men inden længe rykker den ældste Nest-klasse op i mellemtrinet, og så fortsætter spredningen der”, siger Lars Lykkegaard.

Elever får ikke rollen som ’ham med ADHD’

Sektionsleder Mette Kjærgaard Sørensen fra PPR så to dygtige professionelle, som er tydelige i deres klasserumsledelse, og som møder børnene med kendt struktur og visuel støtte, da hun for nylig var en flue på væggen i 1. Nest på Beder Skole.

”Lærerne sørger for at have forskellige positioner i klassen, så når den ene præsenterer, hjælper den anden børnene. Hvis en elev afbryder eller begynder at gå rundt, bliver han guidet til at deltage i undervisningen. Den ro forplanter sig ud i klassen”, fortæller Mette Kjærgaard.

Bagefter sagde lærerne til hende, at det ikke lykkes for dem hver gang, men det vigtige er, at de står på et fælles fundament, mener hun.

”Lærerne begyndte med at gennemgå dagens program, og da eleverne skulle vælge stationer ud fra et visuelt oplæg, var det tydeligt, at de er vant til at arbejde på den måde”.

ADHD er mere synligt end autisme, så Mette Kjærgaard mener godt, at hun kunne se, hvem de visiterede elever var.

”Jeg fik det ikke bekræftet, og fordi eleverne bliver guidet på en god måde, bliver de ikke positioneret i rollen som ’ham med ADHD’”, fortæller hun.

Andre kommuner spørger ind til Nest for ADHD

Det vakte opsigt, da Aarhus Kommune bragte Nest til Danmark, og Katrinebjergskolen har gennem årene taget imod et utal af gæster. Det er heller ikke gået ubemærket hen, at kommunen har oprettet Nest-klasser for elever med ADHD.

”Vi har indtil nu haft besøg af tre kommuner, og vi har haft medarbejdere ude at fortælle om Nest. Alle kommuner leder med lys og lygte efter måder at inkludere elever på, så de spørger, om Nest kan bruges til børn med ADHD, og hvor udfordringerne ligger”, fortæller Lars Lykkegaard fra Beder Skole.