Den er gal - historisk gal - med folkeskolernes økonomi. Det budskab er det klare budskab fra Danmarks Lærerforening direkte til politikerne på Christiansborg. 

”Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster. Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund”, lyder det i blandt andet i opråbet fra lærerne, der også er sendt til landets medier.

KL-formand: ”Derfor skal vi droppe al det, der ikke skaber værdi i undervisningen”

I opråbet påpeger lærerne, at skolerne ikke mærker noget til, at ”penge har vi mange af”, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers har udtalt.

”På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kr. mindre end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finanslov, nærmest som en hån”, lyder det i resolutionen.

Lærerne peger også på, at man oplever, at politikerne på Christiansborg har en oplevelse, at man allerede har styrket folkeskolen med den såkaldte ’lærermilliard’ og det kommende nedsatte klasseloft i de yngste klasser.

”Men mens politikerne hælder lidt i toppen, fosser det ud af bunden”, lyder det i lærernes opråb.

Formanden: Aldrig set værre i 30 år

Som start på lærernes kongres tirsdag gjorde formand Gordon Ørskov Madsen det klart, at han aldrig nogensinde har oplevet en så alvorlig økonomisk situation i sine snart 30 år, han har arbejdet i og med folkeskolen. 

Næstformand Dorte Lange præsenterede resultaterne fra foreningens nyeste rundspørge blandt foreningens lokale lærerkredse. De lokale lærerkredse i 70 procent af kommunerne vurderer, at der er udsigt til besparelser på skoleområdet næste år i de budgetter, som kommunalpolitikerne forhandler i disse dage. 

Fra talerstolen fortalte hun, at den pressede økonomi betyder færre timer med to lærere, og at færre elever får støtte i den almene undervisning.

”Vi vidste godt, at det stod slemt til, men vi kan se, at budgetterne for 2024 er endnu værre, end vi havde frygtet”, lød det fra Dorte Lange.

I sin mundtlige beretning havde Gordon Ørskov Madsen peget på konkrete eksempler som, at der i Aalborg er udsigt til en nedlæggelse af mere end 100 lærerstillinger, og at skolerne i Guldborgsund Kommune næste år skal spare 29 millioner kroner og hele 62 millioner i 2027.

Og at man i Lejre Kommune konsekvent budgetterer med en lærerløn, der ligger 60.000 kroner for lavt.

I Rødovre græder politikerne

Lærerformand: Jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation så alvorlig som nu

I Rødovre er kommunen så presset, at man indledte skoleåret med at melde ud, at der ikke er råd til vikarer resten af året.

Fra talerstolen fortalte den lokale lærerformand og hovedstyrelsesmedlem Anders Liltorp, at den økonomiske situation er så alvorlig, at selv de lokale politikere er dybt berørt af situationen.

”Jeg ved, at der til budgetseminarer er politikere, der har siddet og grædt”, sagde han og pegede på, at finansminister Nikolaj Wammen (S) har kaldt årets finanslovsudkast for sjovere end normalt, fordi den nationale økonomi er stærk. 

”Undskyld mit sprog - der er fandme ikke noget at grine ad i Rødovre. Jeg håber, at der er nogen på Christiansborg, der snart vågner op fra deres tornerosesøvn”, sagde han.

København: Politikerne må selv tage ansvaret

Hovedstyrelseskollegaen Katrine Fylking, der er formand for Københavns lærere, påpegede fra kongressens talerstol, at politikerne i flere kommuner er begyndt at løbe fra deres ansvar, når der skal findes penge på de trængte budgetter.

Det sker, når de beslutter, at pengene skal findes via såkaldte grønthøsterbesparelser, hvor besparelserne meldes ud, og så må skolerne selv finde ud af, hvor de skal skære ned. 

For ifølge Katrine Fylking betyder det, at forvaltningerne ikke får beskrevet, hvad besparelserne kan have af konsekvenser, og at der er risiko for, at lærerne kan komme til at fremstå som skyldige i de forringelser, der gennemføres.

”Vi skal ikke tage ansvar for nogen besparelser. Det skal politikerne”, lød det fra den københavnske lærerformand, som kaldte det vigtigt, at det er ”tydeligt for alle, hvor der vil være kvalitetsforringelser”.

Katrine Fylking opfordrede derfor alle sine kredskolleger til at kæmpe modstand imod lokale grønthøsterbesparelser.

Underfinansieringen åbner for private markedskræfter

Fra talerstolen blev der også peget på, at den pressede økonomi har åbnet for, at kommercielle interesserer i stigende grad er begyndt at investere i folkeskolen. 

Poul Nyrup: Vi skal passe på ikke at stemple børnene med diagnoser

”En stærkt underfinansieret folkeskole er i fare for at blive undermineret af private markedskræfter. Det skal vi kæmpe i mod med alt, hvad vi har”, sagde hovedstyrelsesmedlem og kredsformand i Odense Charlotte Holm.

”Det ser vi allerede med erhvervsdrivende fonde, der vil noget mere end at donere penge til et godt formål. De har særinteresser og vil have indflydelse på indholdet i skolen. Men er det nu så farligt? Ja, det er det. Det viser internationale erfaringer”, sagde hun videre.

Det kan have meget alvorlige konsekvenser for folkeskolen, påpegede hun.

”Kommercielle interesser underminerer skolegang, der baserer sig på kritisk tænkning, lighed og demokratisk deltagelse, og det udfordrer lærerens professionelle autonomi som igen udfordrer elevernes trivsel og udbytte af undervisningen”, sagde Charlotte Holm.