Skrot Fælles Mål, de er for brede og for langhårede, har Skolerådets formandskab meldt ud. Og erstat dem med nye læringsmål, der er mere enkle og præcise.

Vi er taget til Vester Mariendal Skole i Aalborg for at finde ud af, hvad der ligger i den vidtgående udmelding fra formandskabet, mere konkret. Skolens leder Grethe Andersen er nemlig medlem af Skolerådets formandskab.

Men lad os først ridse op, hvad det er for et system, formandskabet forestiller sig i stedet for de nuværende Fælles Mål, overordnet set:

. Der skal være såkaldte basislæringsmål for hvert klassetrin, som alle elever i klassen skal indfri. Disse basislæringsmål skal have et fagligt niveau, så de giver en vis sikkerhed for, at 95 procent af en årgang fagligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

. Der skal være såkaldte almene læringsmål for hvert klassetrin, som mindst halvdelen af eleverne i klassen skal nå. Hvis det sker - og hvis målene er ambitiøse nok - vil den danske folkeskole blive en af de bedste i verden, mener formandskabet.

. Der skal være individuelle læringsmål, som læreren udarbejder for de særligt dygtige elever.

. Derudover skal de nationale test laves om, så de er egnede til at teste, om eleverne når basislæringsmålene og de almene læringsmål.

. De nuværende læreplaner skal laves om, så de kommer til at passe til de nye basislæringsmål og de nye almene læringsmål. Disse nye læreplaner skal desuden indeholde eksempler på undervisningsforløb, der kan bringe eleverne i mål. Lærerne kan bruge disse undervisningsforløb direkte eller lade sig inspirere af dem.

. Endelig bør Undervisningsministeriet oprette en opgavebank med opgaver, der passer til de nye mål og de nye læreplaner. Lærerne kan så benytte sig af disse opgaver i den løbende undervisning.

Dygtige lærere og fagkonsulenter skal hjælpe Undervisningsministeriet med at udtænke og formulere de nye mål og de nye nationale test og de nye læreplaner og opgavebanken, siger Grethe Andersen. Hvis regeringen altså vælger at følge formandskabets anbefaling.

Skolerådets formand Jørgen Søndergaard har allerede givet et eksempel: Højdespring. I de nuværende trinmål i idræt står der således blot, at eleverne skal lære at springe. Der står ikke, hvor højt de skal springe. Og det er netop dét, der skal angives i de nye mål. Altså hvor højt alle elever i klassen som minimum skal kunne springe (basislæringsmålet). Og hvor højt halvdelen af eleverne skal kunne springe (det almene læringsmål). Desuden skal der være individuelle mål for, hvor højt de bedste skal kunne springe.

Grethe Andersen har også et bud på læringsmål. »Det kunne være lix i læsning«, siger hun.

Meningen med de nye læringsmål er, at de samlet set skal udgøre en ledetråd, der præciserer, hvad der er vigtigst i undervisningen, tilføjer hun. »Dét, som eleverne som minimum skal lære«.

Set med hendes øjne er der især to gode grunde til at indføre det nye målsystem: Flere elever vil komme ud af folkeskolen med de basale kundskaber og færdigheder i orden. Og arbejdslivet vil formentlig blive lettere for lærerne og skolelederne.

»Du kan betragte de nye mål som en tjekliste. Nogle konkrete mål, hvor du kan gå ind og se: Hvor er mine elever i forhold til dem?« siger Grethe Andersen.

»Du kan også skrive målene direkte ind i elevplanerne. Målene er jo allerede formuleret. Du skal ikke først tænke over: Hvordan formulerer jeg de her mål? Det bliver nemmere at være lærer«, tilføjer hun.

»Og det bliver også lettere at være skolelederen. Jeg får som leder nogle mere præcise mål at arbejde ud fra, og så kan jeg bedre støtte mine lærere i at give en god undervisning«.

Hvis man skal sige det på den onde måde, kan man så sige, at skolelederen med de nye mål bedre kan kontrollere, om læreren får bragt eleverne frem til nogle givne mål?

»Nu er jeg nok en af de ledere, der synes, at vi har et underligt forhold til kontrol. Vi skal da kontrollere. Selvfølgelig skal jeg da ud at se, hvad der sker, og være opmærksom på, hvordan mine lærere klarer deres undervisning - om eleverne trives, om de lærer noget. Selvfølgelig. Det er jeg da ansat til. Og det er man da også kun interesseret i, at jeg gør - fordi jeg ad den vej også har mulighed for at værdsætte alt det, jeg ser«.

Lærerne vil gerne have, at lederne forholder sig til deres arbejde, mener Grethe Andersen. Det kan handle om at få øje på en, som har det svært med et fag i en bestemt klasse, fordi den faglighed og de mål er svære at arbejde med. Så er det rart for lederen at kunne støtte.

»Ligesom jeg er dybt optaget af, at mine elever skal klare sig bedst muligt, ligesådan er jeg også dybt optaget af, at jeg har nogle lærere, der er glade for deres job. Og magter deres job. Er kompetente inden for deres felt«.

»Og hvis jeg skal være en god leder for dem, så er jeg også nødt til at have noget at forholde mig til. Ellers bliver det bare fornemmelser. Og tillid er godt, men tillid skal nu engang også baseres på professionel viden om, hvordan verden ser ud«.

»Skolelederen er en pædagogisk leder, der i henhold til paragraf 45 i folkeskoleloven har ansvaret for kvaliteten af undervisningen og for at skabe gode rammer for god undervisning i samarbejde med lærerne«.

»Og når jeg skal gøre det godt, så er jeg nødt til at have en viden om, hvor eleverne er henne. Jeg er også nødt til at have en viden om, om læreren egentlig fungerer godt som lærer. Og hvis jeg har lærere, der synes, det er svært at undervisningsdifferentiere inden for et felt, jamen, så er det dog rart, at der er nogle basismål og almene mål, der er til at forholde sig til. Og at der er nogle eksempler på undervisningsforløb i læreplanen, man kan forholde sig til«.

»Så det er egentlig et spørgsmål om, at ledere skal til at være ledere og støtte deres lærere i god undervisning. Og det mangler vi redskaber til«.

Og redskaberne kunne så være basislæringsmål og almene læringsmål?

»Vi skal have nogle mål, der er til at forstå. Som vi kan forholde os til og se, om vi når. Og så er skolen ellers fyldt med alle mulige andre dejlige ting, og det bliver den ved med at være. Men det giver en tryghed og en styrke, at vi har noget, hvor vi ligesom er enige om, at det er den vej, vi skal«.

Hun understreger, at læreren stadig er en professionel, didaktisk, metodisk ansvarlig lærer, der leder sin egen undervisning. Men han får nogle nye redskaber, der gør det nemmere for ham. Og hun får som leder nogle nye redskaber, der gør hende til en bedre leder.

»Så jeg har et meget positivt billede af, at det kan blive en kæmpe gevinst for folkeskolen. Og jeg kan slet ikke forstå, hvis der er nogen, der ikke kan se det«.

Kunne man gøre skolehverdagen endnu mere håndterlig ved at sige: De elever, der kun magter basislæringsmålene, går på ét hold; de, der ligger omkring de almene læringsmål, går på et andet hold; og de, der er så dygtige, at de skal have individuelle læringsmål, går på et tredje hold?

»Så er det i hvert fald ikke den danske folkeskole, vi taler om. I den danske folkeskole differentierer vi vores undervisning. Den dygtige lærer er i stand til at have alle tre hold inde i klassen på én gang og lave en rigtig god undervisning«.

»Så det er ikke et spørgsmål om, at vi skal til at lave niveaudelt skole. Forskningen viser, at det ikke er vejen frem, og det ville også være synd for alle vores børn. De er jo forskellige. Vi kan have børn, der er rigtig dygtige inden for et felt, og så er der andre områder, hvor de ikke er så dygtige«.

Hun mener ikke, at det skal handle om, hvordan man deler dem op. Der er ikke tale om elevdifferentiering, men om undervisningsdifferentiering.

»Og nu foreslår vi så, at vi får nogle bedre mål, som vi kan forholde vores undervisning til, sådan at vi bedre kan komme til at differentiere undervisningen«.

»Hvis man forestiller sig den type skole, som du nævner dér, så mister man simpelthen nogle af de danske værdier omkring fællesskab og dét at være en del af en mangfoldighed og dét at være i en klasse, hvor man er dygtig til forskellige ting. Man har forskellige kompetencer, og man hjælper hinanden og ser hinandens styrkesider. Når man kommer ud på en arbejdsplads eller i en familie, har man jo netop brug for den viden, at vi er forskellige, og at vi har forskellige ting at byde ind med«.

Skolerådet skal jo rådgive regeringen på et videnskabeligt grundlag. Hvad er det videnskabelige grundlag for forslaget om at indføre basislæringsmål og almene læringsmål?

»Når vi er så dårlige til at bryde den negative sociale arv, må vi se os rundt i verden for at blive inspireret, og Singapore arbejder med tredelte mål. Vi har også lyttet til Jens Rasmussen, som er forsker inden for det her felt, og han fortæller også om tredeling af mål«, siger Grethe Andersen. |

Pædagogisk vismand

Grethe Andersen, der er skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg, er med i Skolerådets formandskab. Skolerådet har til opgave at rådgive regeringen i pædagogiske spørgsmål på et videnskabeligt grundlag.

Rådet blev oprettet i 2006 af Bertel Haarder og afløste det tidligere Grundskoleråd.

»Du kan også skrive målene direkte ind i elevplanerne. Målene er jo allerede formuleret. Du skal ikke først tænke over: Hvordan formulerer jeg de her mål? Det bliver nemmere at være lærer« Grethe Andersen»Nu er jeg nok en af de ledere, der synes, at vi har et underligt forhold til kontrol. Vi skal da kontrollere. Selvfølgelig skal jeg da ud at se, hvad der sker, og være opmærksom på, hvordan mine lærere klarer deres undervisning« Grethe Andersen