Det er ikke nogen let opgave at gå fra at undervise i enten håndarbejde eller sløjd til at undervise i det kombinerede fag håndværk og design, der har været på skemaet siden reformen, og som er blevet obligatorisk fra dette skoleårs start.

Det svarer størstedelen af de 138 håndværk og design-lærere, der har svaret på folkeskolen.dk/h&d's spørgeskemaundersøgelse af faget.

55 procent svarer, at de kun føler sig delvist kompetente, 5 procent føler sig ikke kompetente, mens 40 procent svarer ja til, at de føler sig kompetente.

H&D-forening: Forventeligt, at vi mangler kompetencer

Det kommer ikke bag på formanden for Den faglige forening Håndværk og Design, Hanni Eskildsen, at mange håndværk og design-lærere ikke betragter sig som mere end delvist kompetente.

"Hvis man kigger på, hvor mange af lærerne, der er uddannet i enten sløjd eller håndarbejde, vil det naturligt betyde, at mange mangler kompetencer på nogle af fagets områder", siger hun.

"Det er jo helt klart, at hvis man er uddannet i håndarbejde, kan man ikke være lige så kompetent til sløjd, som dem der er uddannet til det og omvendt", uddyber hun.

Spørger man formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er det positivt, at 40 procent af lærerne giver udtryk for at føle sig kompetente.

"Jeg synes, at det er overraskende positivt, at så mange siger, at de føler sig kompetente. Der et højt tal i forhold til, at det kræver nogle års erfaring og rutine, når man kommer ind i et nyt fag, og det er der ikke nogen af dem, der har", siger han.

Mange er ikke uddannet i faget

Håndværk og design-lærerne er også blevet spurgt til, om de er uddannede til at undervise i faget. Her svarer 34 procent, at de enten er uddannet i linjefaget materiel design eller har en suppleringsuddannelse i håndværk og design. 

"Jeg er træt af at bygge med skrald og billigt fyrretræ"

De resterende er enten uddannet i sløjd eller håndarbejde, har en håndværksmæssig baggrund, har ingen uddannelse i faget eller har svaret 'Andet'. Blandt de lærere, som ikke er linjefagsuddannet til det nye fag, har en del dog fået efteruddannelse i meget varierende omfang.

Målet er, at der skal være fuld kompetencedækning i alle skolens fag i 2020. Men det er ifølge Claus Hjortdal en urealistisk målsætning, når det kommer til håndværk og design.

"Jeg ved ikke, om det realistisk, at vi nogensinde når derop, fordi det er et fag med meget få timer, og hvis skolerne uddanner folk i det, og de så flytter, så står skolerne pludselig med et problem. Og det er ikke et af de fag, som uddanner flest på læreruddannelsen", siger han.

Ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet havde håndværk og design en kompetencedækningsgrad på 79,6 procent sidste skoleår. Andelen bygger på lærere, der enten er uddannet i faget eller har deltaget i efteruddannelse eller et kursusforløb, der af skolelederen vurderes til at give tilstrækkelige undervisningskompetencer i faget.

H&D-foreningen: Der mangler fælles krav til indholdet i efteruddannelsen

Ifølge formanden for håndværk og design-lærerne er den manglende kompetencedækning ikke det eneste problem. Der er også for stor forskel i indholdet på efteruddannelseskurserne til faget.

"Mange kommuner sender lærerne afsted, men der er ikke ens indholdsbeskrivelser. Nogle har fået 40 timers kursus og været til en prøve, men det er meget forskelligt", fortæller Hanni Eskildsen.

Foreningen vil derfor gerne have indført en præcis beskrivelse af, hvad man skal have været igennem, og det skal ifølge formanden svare til en fuld linjefagsuddannelse.

Så stor er forskellen på organiseringen af h&d

"Kurserne skal selvfølgelig tilpasses, så man ikke skal have 40 timer i sløjd, hvis man er uddannet sløjdlærer, men alle har eksempelvis brug for kompetencer inden for design", siger hun og peger desuden på, at en forvirring på læreruddannelsen gennem de sidste ti år har medført, at der generelt bliver uddannet for få.

"Det er ti år siden, man erstattede håndarbejde og sløjd på læreruddannelsen med materiel design, selvom de to fag stadig var i folkeskolen. Det betød, at de studerende ikke vidste, om de kunne undervise i deres linjefag, når de blev færdige, og jeg tror, det har holdt nogen tilbage fra at vælge linjefaget", fortæller Hanni Eskildsen.

Sløjd-uddannelsen får hug af regeringen 

Mange står alene

Hver femte lærer har desuden svaret, at de står helt alene med undervisningen. Det kan ifølge Hanni Eskildsen give anledning til store problemer.

"Eleverne må ikke være i et sløjdlokale uden at være under opsyn. Så på skoler, hvor der ikke er et fælles lokale til faget, er det rigtigt vanskeligt at leve op til formålet med faget. Når du står alene med op mod 28 elever, er det næsten umuligt at sætte noget i gang, som kræver, at man skal være forskellige steder på en gang", fortæller hun.

Claus Hjortdal understreger, at det vanskeligt at sige, om det er et problem, at hver femte lærer er alene om faget, da det kommer an på antallet af elever.

"Det er klart, hvis du står med 28 elever, så er det helt håbløst", siger han.

Lærer: Kan ikke nå dem, der ikke kan

Netop udfordringerne med at stå alene med 28 elever kan Vibeke Knøsgaard fra Gl. Hasseris Skole i Aalborg nikke genkendende til. 

"Det er sjovt at have gang i en masse ting på én gang, men jeg kan ikke nå de elever, der aldrig har prøvet at save, bore eller sy før. Havde vi været to lærere, kunne man tage sig af dem. Det er rigtigt frustrerende", fortæller hun.

Og det sætter også elevernes tålmodighed på prøve.

"De bliver hurtigt vant til, at der er lang ventetid på at få hjælp. Vi har prøvet at lave en model, hvor nogle af eleverne bliver hjælpelærere, så dem, der har lært en teknik, skal hjælpe de andre videre". 

Vibeke Knøsgaard har håndarbejde som linjefag og har endnu ikke modtaget efteruddannelse.

"Jeg er helt ærlig overfor eleverne om, at jeg ikke ved særligt meget om træ. Jeg kan bore til husbehov, men jeg ved ikke meget om, hvordan jeg får ideprocessen og designdelen gjort mere spiselig, så det ender ud i produkter, der dur", fortæller hun og fortsætter:

"Jeg mangler overskud i faget og laver mange begynderfejl i sløjddelen. Hvad virker godt i træ? Hvilke gode produkter kan vi lave? Så jeg står af og til i undervisningen og ved ikke, hvad jeg skal gøre, men så finder jeg på noget eller snakker med min kollega, som har sløjd".