10.000 kroner om året til 200 elevers lektioner i både billedkunst og håndværk og design. Eller 30.000 kroner om året til 112 elevers undervisning i kun håndværk og design.

Der er rigtig stor forskel på, hvor meget der er at gøre godt med, når der skal indkøbes materialer til håndværk og design-undervisningen på landets folkeskoler. Det viser en undersøgelse, som folkeskolen.dk/h&d har gennemført. Her har 138 håndværk og design-lærere svaret på alt fra fagets organisering til efteruddannelse og deres syn på det nye fag.

Budgettet til indkøb af materialer og vedligeholdelse af maskiner varierer kraftigt skolerne imellem, og lærerne giver i undersøgelsen også udtryk for, at det påvirker deres måde at håndtere det nye fag på.

En lærer svarer på spørgsmålet om, hvor mange penge der årligt er til materialeindkøb fordelt på elever og lektioner: "I praksis ingen, da budgettet var brugt efter sommerferien. Har kørt et semester på genbrug og eksisterende materialer".

En anden skriver: "Ikke mange penge - slet ikke i forhold til, hvad der blev tilført fagene individuelt før i tiden".

Så stor er forskellen på organiseringen af H&D

Også på spørgsmålet om, hvad lærerne kunne ønske sig anderledes i forbindelse med det nye fag, kommer økonomien i spil. En lærer skriver, at vedkommende ønsker sig: "At der var flere penge, jeg er træt af at bygge af skrald og billigt fyrretræ".

Absurd sammenlignet med it

Det genkender lærer Michael Juhl fra Bavnehøjskolen i Hadsten, som har undervist i sløjd i små 15 år, før faget blev lavet om til håndværk og design.

Med det nye fag har de i dag et budget, der svarer til cirka 35 kroner pr. lektion for hele klassen eller godt 1,50 kroner til hver elev, som også dækker vedligeholdelse. Sørgeligt, mener han.

"Faget er blevet sjovere nu, hvor vi har slået de gamle fag sammen. Der er mange flere muligheder i det nye fag, hvor vi blander emner og materialer og er mere kreative end før. Det gør det også nemmere at planlægge materialeindkøb, fordi vi er to lærere på, som samarbejder om forløbene. Men det er svært at planlægge et helt år med materiale",

"Det kan vi simpelthen ikke vurdere i august. Så vi er nødt til at gå rundt med hatten lidt i hånden sidst på skoleåret".

Michael Juhl står også for skolens indkøb af it, og han finder det en kende absurd, når han sammenligner, hvordan de to udgiftsposter prioriteres.

"Smartboards og computere bruges der gladeligt penge på. Men med prisen for en ny iPad kan jeg nærmest lave håndværk og design-undervisning i et halvt år. Det synes jeg er absurd, for det er godt nok mange timer, iPad'en skal bruges for at tjene sig ind sammenlignet med vores materialer", siger han og tilføjer:

"Hvis vi skal pumpe faget op med fælles mål og uddanne fremtidens håndværkere og kreative klasse, så må man også smide penge og timer efter det".

Svært at være kreativ med få midler

Anderledes ser det ud på Kystskolen i Nordfyns Kommune. Her har lærerne haft cirka fem kroner pr. elev pr. lektion at gøre godt med - altså mere end fire gange så meget som på Bavnehøjskolen.

Det bliver dog reduceret fra næste skoleår, fortæller lærer Mette Lund Behmer, som har undervist i håndværk og design på skolen, og som snart tiltræder som viceskoleleder.

"Før havde vi 2,50 kroner pr. elev til hver håndarbejdslektion og sløjdlektion, og med det nye fag har man så bare lagt de to budgetter oven i hinanden. Men det har været en for stor post - fem kroner er rigtig meget til hver lektion", siger hun og tilføjer:

"Men det er også rigtig svært med et fag, hvor man skal eksperimentere og være kreativ, hvis pengene ikke er til det. Det kan hurtigt ende i lidt håndarbejde og lidt sløjd, fordi man ikke kan integrere de to fag, når man ikke har midlerne".

Flertallet af h&d-lærere føler sig ikke kompetente nok

Kystskolen er fordelt på to afdelinger, som skal fordele pengene - men det har været svært at få råd til at indkøbe nyt inventar som symaskiner og 3D-printere. For det skal trækkes fra inventarkontoen, hvor der ikke står meget, fortæller Mette Lund Behmer.

Indkøbsaftalerne spænder ben

På trods af, at Kystskolen har haft et relativt stort budget til håndværk og design, har de været gode til at udnytte genbrugsresurser, som eksempelvis emballage fra nye tablets, og lokalområdets genbrugsbutikker har doneret usalgbare skjorter, eleverne kan bruge som forklæder.

Det er nemlig givtigt at lære eleverne om genbrug, mener Mette Lund Behmer. Men de har været udfordret af indkøbsaftalerne.

"I håndværk og design er det svært at bestille ting på nettet, fordi man gerne lige vil have det i hænderne, så man kan vurdere kvalitet og farvenuancer, før man køber det. Men vi må ikke købe det i en butik. Heller ikke hvis der er et rigtig godt tilbud. Det er udfordrende".

Den udfordring er bestemt ikke ny for formanden for Den faglige forening Håndværk og Design, Hanni Eskildsen:

"Rigtig mange af lærerne bruger meget tid på at finde gode materialer, så eleverne kan lave gode produkter, men indkøbsaftalerne gør, at vi kun kan købe fra bestemte steder, og det er absolut en ulempe for et fag som vores. Hvis der ligger en møbel- eller tekstilfabrik i skolens lokalområde, er det jo fuldstændig forrykt, at man ikke må købe deres gode restmaterialer billigt".

Lærer: Det er ikke kun forældrene, der spytter i kassen - vi gør også 

Det er et dyrt fag

Hanni Eskildsen genkender i øvrigt også billedet af, at der er stor forskel på skolernes budget til indkøb af materialer og maskinvedligeholdelse.

"Der har altid været stor forskel på, hvilke midler der var. Nogle skoler tildeler et beløb pr. elev pr. år, andre har et fast beløb til materialer, nogle steder er vedligehold en del af budgettet, andre steder er det opdelt. Så det er en prioritering på den enkelte skole, hvor vi er i konkurrence med indkøb af iPad og alverdens andre ting", siger hun og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at vi er et dyrt fag, fordi materialerne ikke kan genbruges, og fordi der skal være et værksted med maskiner, som skal vedligeholdes. Det skal der ikke i andre fag. Men der er nødt til at være styr på udstyret, for der er alt for meget spildtid, hvis eleverne ikke har en ordentlig sav, saks eller symaskine".