Modersmålet ses som fundament for al læring i Aalborg. Derfor samler man de tosprogede elever i sproghomogene grupper og arbejder ud fra en tokulturel model i både skole, daginstitutioner og fritidsordninger. Sådan har det været siden 1987, og sådan er det stadig.

»Selv om et barn har et lille ordforråd på dansk, kan det godt have et stort ordforråd på farsi«, siger konsulenterne for de tosprogede elever. Konsulenterne hører til på PPR.

»Vi har et resursesyn på eleverne. Det er en kompetence at være tosproget. Det giver selvværd«, siger skolechef i Aalborg Kommune, Lone Vestergaard.

Hun understreger, at de ikke bruger flere resurser end i andre sammenlignelige kommuner, og at netop dét er præmissen for, at der er politisk opbakning til Aalborg-modellen med de tokulturelle klasser.

I alt er der 1.845 tosprogede elever i Aalborg, og heraf går omkring ti procent i tokulturel klasse.

Aalborg-model uden tvang

Danske og tosprogede medarbejdere samarbejder om at give de tosprogede elever den bedste skolestart. For eksempel samler man en gruppe på fire til seks arabiske eller grønlandske elever i en klasse og ansætter en lærer, der taler både dansk og arabisk/grønlandsk. Gruppen og læreren indgår i en normalklasse på en af distriktets skoler, hvilket betyder, at klassen i nogle timer om ugen har en ekstra lærer.

Der er ingen tvang i Aalborg-modellen. Men over 90 procent af de tosprogede elever benytter skolefritidsordningerne.

»En elev bliver ikke placeret ud fra navn eller hudfarve. Vi ønsker ikke at screene alle tosprogede børn. Vi har mange tosprogede, der aldrig har haft brug for støtte«, forklarer Faten El-Ibari, der er skolekonsulent.

»Vi ser på det enkelte barns behov. Vi har pædagoger i daginstitutionerne, som er gode til at spotte de tosprogede børn, der har et behov for støtte ved skolestart«.

Støtten sker allerede fra daginstitutionen og fortsætter om nødvendigt i skole og fritidsordning. Den koordinerende indsats for tosprogede fortsætter, til man er fyldt 18 år. Konsulenterne kender børnene.

Faten El-Ibari pointerer, at børnene ikke bliver undervist i deres modersmål, men på modersmålet, når der er brug for det.

»Vi synes bestemt, at børnene skal tale dansk. Vi synes bare, at vi har fundet en bedre vej til det«, siger Marianne Kirke­gaard, der er integrationskonsulent.

Børnenes modersmål skal også holdes ved lige og udvikles. Derfor mener konsulenterne, at det er vigtigt, at forældrene taler modersmålet med børnene.

I alt er der fem skole- og integrationskonsulenter ansat på deltid på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aalborg. Tidligere var de alle fuldtidsansatte, men der er blevet sparet på området de seneste år. Et par af dem er tokulturelle, hvilket hele gruppen fortæller, at de har stor glæde af. De har mange gode diskussioner.

Som konsulenter håber de at smitte lærere og pædagoger med deres begejstring og ideer.

Samler de tosprogede

I år er der 49 tokulturelle klasser. De findes i indskolingen og i specialklasser. Desuden er der en enkelt 4. klasse, der har en gruppe tosprogede elever med en ekstra tokulturel lærer.

Børnene i de tokulturelle klasser får desuden ekstra timer i dansk som andetsprog. Denne undervisning kan fortsætte i hele skoletiden.

Sproggrupperne har varieret over årene efter flygtninge- og indvandrerstrømmen. Nu er der for eksempel tyrkisk, kurdisk, islandsk, grønlandsk, arabisk, somalisk, tamilsk og vietnamesisk. Derudover findes der få modtageklasser især med elever fra Polen og Rumænien. Modtageklasserne er ikke sproghomogene.

De børn, der har behov for støtte, indskrives centralt. Der er frit skolevalg, men de børn, der har behov for det tokulturelle tilbud, kan blive henvist til en anden skole i distriktet, hvor man opretter en gruppe for deres sprog. Der er dog sjældent tale om, at en elev skal langt væk fra distriktsskolen.

Konsulenterne på PPR ville ønske, at der stadig var modersmålsundervisning for alle sproggrupper, fordi de er overbeviste om, at det er vejen frem til et godt dansk sprog.

»Det er diskriminerende, at EU-borgere kan få modersmålsundervisning, og andre ikke kan. EU-borgere har da ikke et større behov end andre«, siger Ketty Bruun, der er konsulent for sprogstimulering på førskoleområdet.

»Modsat andre steder så samler vi de tosprogede elever i stedet for at sprede dem«, siger Marianne Kirkegaard.

»Vi tror ikke på, at børnene 'bliver vasket hvide' ved at blive spredt«.

Samarbejde og karakterer

De tosprogede lærere har forskellige uddannelser fra deres oprindelseslande, men en del har en dansk lærer- eller pædagoguddannelse.

»Tidligere havde vi en obligatorisk efteruddannelse for tosprogede lærere i 240 timer, og for at styrke samarbejdet har vi haft en kursusrække netop om samarbejdet mellem de danske og de tosprogede lærere«, fortæller Faten El-Ibari.

Nu holder de uddannelsen kørende med netværksmøder og kurser inden for fagområdet.

Tidligere var det PPR, der havde ansvaret for uddannelsen, nu ligger det decentralt hos skolelederne.

Aalborg Kommune har udarbejdet en rapport »Serviceeftersyn - Det tosprogede område« i 2009, og her har de undersøgt, hvordan samarbejdet fungerer. Lærerne fremhæver, at det fungerer rigtig godt (i gennemsnit lidt over 4 på en skala til 5). Skoleledernes vurdering er lavere (3,5), og konsulenterne mener, at skoleledernes vurdering er mest retvisende. For eksempel hedder det, at det er svært at finde tid til at gennemføre et godt samarbejde, og at det faglige niveau hos de tosprogede lærere ikke altid er tilstrækkeligt.

Samme redegørelse viser, at en lidt større del af de elever, der har gået i tokulturelle klasser, i 2007 var i gang med en ungdomsuddannelse, end hvis man sammenligner med tosprogede elever på landsplan. Dog er andelen lidt under landsgennemsnittet for alle elever. Ligeså er karaktergennemsnittet ved afgangsprøven i 2007 lidt højere i Aalborg end i hele landet. Mens hele landet har et gennemsnit på 8,0, ligger Aalborg på 8,2 for samtlige elever. Hvis man ser på tosprogede elever i hele landet, er karaktergennemsnittet på 7,5, mens tosprogede elever i Aalborg ligger på 7,6.

Læs mere på www.ppr-aalborg.dk

»Vi samler de tosprogede elever. Vi tror ikke på, at børnene 'bliver vasket hvide' ved at blive spredt«. Integrationskonsulent Marianne Kirkegaard»Vi har ikke oplevet de samme uroligheder her med afbrændinger af containere og skoler, som man har i København, Odense og Århus. Jeg tror, det skyldes vores tokulturelle model og vores grundlæggende idé om ligeværdighed«. Skoleleder på Seminarieskolen