Siden 2000 har Institut for Syn og Hørelse i Aalborg tilbudt at synsscreene alle nye elever på skoler for børn med vidtgående udviklingsforstyrrelser i Region Nordjylland. Det skyldes, at der er en højere andel af elever med synshandicap blandt disse børn. Således har 33 procent af børnene i synsregistret et handicap ved siden af synsnedsættelsen.

"I slutningen af 1990'erne indbød professor Mette Warburg et bredt udsnit af voksne med udviklingshæmning i Nordjyllands Amt til en synsscreening, og det viste sig, at 43 procent af de undersøgte havde en synsnedsættelse. Halvdelen ville kunne se normalt med briller, mens hver tiende måtte klassificeres som et synshandicap. Dermed var de berettiget til hjælpemidler og til bistand fra en synskonsulent", fortæller syns- og kommunikationskonsulent Bente Brinkmann Sørensen, der for nylig holdt oplæg om instituttets synsscreeninger af børn med udviklingsforstyrrelser på IKT-messen i Nyborg sammen med sin kollega Stine Bersang Bach.

Øjenlæger fandt 65 elever med nedsat syn

Øjenlægerne Kirsten Baggesen og Lotte Welinder udgav i 2011 resultaterne af deres undersøgelse af 502 elever fra nordjyske specialklasser for børn med vidtgående funktionsnedsættelser. Eleverne var mellem seks og otte år og blev screenet i perioden fra 2000 til 2008.

"Øjenlægerne fandt 65 elever med nedsat syn, hvoraf 21 tidligere var antaget at have et normalt syn. De konkluderede, at synsnedsættelse hos elever på specialskoler sjældent ville blive opdaget uden et fast screeningsprogram, og at en lavteknologisk screening ville være nok til at finde dem. Det er baggrunden for, at vi fortsætter med screeningerne", siger Bente Brinkmann Sørensen.

Synskonsulenterne finder mellem en og fem om året

Synskonsulenterne sender hvert år forslag til skolerne med en dag, de vil komme, og det tager alle skoler imod. De fortæller så, hvem der bør screenes, og stort set alle forældre giver samtykke.

Synskonsulenterne finder mellem en og fem elever om året, som har så svagt et syn, at de bliver tilmeldt synsregistret.

"Vi oplever ofte, at personalet undrer sig over en elevs adfærd, for eksempel fordi eleven altid ligger med hovedet på sin arm og skriver eller har vanskeligt ved at gribe en bold. Personalet tror, det skyldes træthed eller dårlig motorik, og tænker ikke på, at det kan skyldes synet. Hvis man har synsproblemer, finder man ofte ubevidst en strategi for at klare de opgaver, man stilles overfor, hvad enten det er at knibe øjnene sammen, lægge hovedet på skrå eller holde sig fra bestemte aktiviteter, som er for vanskelige eller giver nederlag", siger synskonsulent Stine Bersang Bach.

Resultaterne gives videre til øjenlægen

Når de nordjyske synskonsulenter finder et barn med nedsat syn, sender de besked til øjenlægen, som kommer på instituttet en gang om ugen. Hun vurderer, om hun vil undersøge barnet nærmere.

"Nogle får recept på briller, andre vil øjenlægen følge over flere gange. Når en elev bliver tilmeldt synsregistret, kommer vi ind i billedet igen med råd og vejledning til skole og forældre om diagnosen, konsekvenserne af det nedsatte syn, hjælpemidler, undervisningsmaterialer og fysisk indretning med lys, kontraster og optimal placering i lokalet i forhold til vinduer og lyskilder. Der skal måske også laves ledelinjer, som hjælper barnet med at finde rundt på skolen", fortæller Bente Brinkmann Sørensen.

Synet har indflydelse på skolegangen

Man har også tilbudt synsscreeninger af børn på specialskoler andre steder i landet. Men mange kommuner har hjemtaget opgaver fra det lokale synscenter, og ifølge Bente Brinkmann Sørensen er det forskelligt, om tilbuddet om screening så fortsætter.

"Det er vores erfaring, at der er behov for en kontinuerlig indsats, fordi synet har betydning for et barns hele udvikling, læring og skolegang", siger hun.

Synet er menneskets stærkeste sans, som 80 procent af hjernen er involveret i.

"Hvis et barn er udelukket fra synssansen og samtidig har store motoriske udfordringer, er det begrænset i sine muligheder for stimuli", siger Bente Brinkmann Sørensen.