I februar besluttede et flertal på syv af 11 nordjyske kommuner, at der ikke skal indgås en ny fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland, når den nuværende aftale udløber til nytår. I stedet har Aalborg Kommune givet den enkelte kommune mulighed for at indgå enten en fireårig aftale om de samme opgaver som nu med mulighed for at overføre ubrugte timer til næste kalenderår. Eller en toårig aftale uden mulighed for at overføre timer mellem årene.

Kommunerne har netop haft frist for at melde tilbage, og udover Aalborg Kommune vil kun Brønderslev og Frederikshavn Kommune indgå en fireårig aftale. De andre kommuner har ikke givet lyd fra sig.

"Enkelte kommuner har spurgt, om de kan få fristen udsat. Det kan de ikke. For det første har vi haft en veltilrettelagt proces siden sidste sommer. For det andet skal vi have et nyt budget fra 1. januar 2020, og jo senere jeg ved, hvor mange jeg skal afskedige, desto større underskud får jeg", siger Rikke Morsing, leder af Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.

Tillidsrepræsentant frygter nedskæringer på 25-30 procent

Hvor mange af de lidt over 40 medarbejdere, der skal afskediges, ved Rikke Morsing endnu ikke.

"Der er ingen tvivl om, at der skal ske en reduktion, men der går et par uger, før vi er færdige med at regne på, hvor stor den bliver, både i kroner og øre og i stillinger".

Den nuværende rammeaftale sikrer centret et budget på 18,4 millioner kroner, hvoraf Aalborg Kommune tegner sig for de ti. Dertil kommer i de næste fire år et par millioner årligt fra Brønderslev og Frederikshavn. Desuden arbejder Aalborg Kommune på at bevilge yderligere tre millioner kroner til centret, men det bliver først behandlet politisk til efteråret.

Bodil Skov er tillidsrepræsentant for cirka halvdelen af medarbejderne på centret, nemlig de 20 medlemmer af DLF. Hun frygter nedskæringer på 25-30 procent, måske endnu mere.

"Vi havde en anelse om, at det ville blive sådan, men vi havde håbet på en forlængelse af den samlede aftale, for flere brugerorganisationer har været i pressen med opfordringer til kommunerne om at bruge de forskelligartede tilbud hos os", fortæller hun.

Medarbejderne kan blive nødt til at brede sig over flere specialer

Bodil Skov er talepædagog og speciallærer i afasiafdelingen i hjerneskadecentret, hvor hun primært arbejder med voksne.

"Aalborg Kommune vil måske spæde tre millioner kroner til, for at vi kan bevare det faglige niveau, men der stilles allerede krav om, at vi skal være yderligere fleksible i forhold til at gå ind i specialområder, vi ikke tidligere har arbejdet med, så vi for eksempel både skal arbejde med stammevanskeligheder, stemmevanskeligheder og hjerneskadede. Vi frygter for, hvordan vi så skal bibeholde vores specialistviden, når vi skal brede os over flere områder. Men vi frygter allermest for, hvad der skal ske med borgerne i de kommuner, som ikke har indgået en aftale".

I princippet bør kommunerne få brug for de medarbejdere, som der ikke længere vil være plads til på Taleinstituttet og Hjerneskadecentret. Men Bodil Skov er skeptisk.

"Det er op til den enkelte kommune at definere niveauet for taleundervisning og genoptræning efter en hjerneskade, og det er ingen hemmelig, at kommunerne fattes penge, så vi frygter, at niveauet bliver lavt", siger hun.

Dertil kommer, at stillingerne ikke vil være særligt attraktive.

"Det faglige fælleskab vil være lille. Man vil måske være den eneste talepædagog på området. Det hører vi eksempler på fra andre kommuner rundt om i landet", siger Bodil Skov.

Specielle målgrupper forudsætter faglig volumen

Styrken ved centret i Aalborg er netop, at det har forskellige fagligheder i huset, mener Rikke Morsing. Men hun er forsigtig med at svare på, om de otte kommuner, som ikke vil indgå en aftale med centret, selv kan løfte opgaven.

"Vi har nogle små og meget specielle målgrupper, som forudsætter en vis volumen i fagligheden, fordi deres vanskeligheder kræver en tværfaglighed indsats. Det kan være borgere, som har fået fjernet stemmelæber eller stemmebånd, stammere med helt særlige vanskeligheder eller børn, som har svært ved at tale på grund af særlige oralmotoriske vanskeligheder. Det er vanskeligheder, man er nødt til at se mere end hvert andet år for at kunne afhjælpe", siger lederen af centret i Aalborg.

Trods udsigten til nedskæringer er Rikke Morsing ikke bange for, at centret bliver for lille til at bevare det nuværende faglige niveau.

"Vi får stadig en stor andel af populationen i Nordjylland i hænderne. Der vil selvfølgelig være helt små målgrupper, som vi vil se færre af, men inden for talevanskeligheder og hjerneskader vil vi fortsat have en stor kapacitet".

De otte øvrige kommuner vil stadig kunne købe ydelser hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland, men de tre kommuner med fireårige aftaler kommer i første række.

Trykket stemning blandt medarbejderne

Rikke Morsing har orienteret medarbejderne om udsigten til nedskæringer, så der er forholdsvis stille på centret i Aalborg.

"Lige nu holder medarbejderne vejret. De vil gerne have noget konkret at forholde sig til, og der går som sagt et par uger, før vi har regnet på tallene. De prøver at fokusere på deres borgere, men der er ingen tvivl om, at de føler sig udfordret lige nu. Det kan jeg godt forstå", siger Rikke Morsing.

Det er ikke første gang, at medarbejderne står over for en større sparerunde.

"Vi havde en stor runde med afskedigelser for tre et halvt år siden, så vi har prøvet det før. Vi spekulerer nok hver især over, hvem det så kan blive denne gang, men jeg har opfordret til, at man ikke lufter sine private tanker, for det kan skabe usikkerhed og utryghed, hvis nogle for eksempel siger, at det bør være dem over 60 år, mens andre mener, at det skal være dem, der er kommet ind senest", siger DLF-tillidsrepræsentant Bodil Skov.