»Det er rart, at nogen skubber til en, men det er også lidt grænseoverskridende«, siger Maria, der går i 8. klasse på Vodskov Skole i Aalborg.

Egentlig er hun klar til at stoppe på Voksenskolen i Aalborg, for der er ikke så meget genert og stille over hende længere. Men hun synes, at hun får meget ud af at høre de andre fortælle, og så er hun blevet veninde med Ida og Cecilie fra gruppen.

»Vi minder om hinanden og kan få hinanden til at grine«.

Maria fortæller, at hun er med i gruppen, fordi hendes lærer ikke mente, at hun havde det godt.

»Vi har holdt klassemøder, fordi jeg ikke har haft det godt. Jeg sagde heller ikke så meget i timerne tidligere. Jeg kommer fra Færøerne og mangler noget fagligt i flere af fagene, men det her har hjulpet mig rigtig meget«.

Gruppen har arbejdet i 12 uger.

Cecilie er også med, fordi hendes lærer syntes, at hun sagde for lidt i timerne.

»Hun vidste, at jeg godt kunne svarene. Jeg var måske heller ikke så social som de andre«, fortæller Cecilie.

Første gang de mødtes, skulle de fortælle hinanden, hvem de er, og hvorfor de deltager.

»Det har været så godt at være med. At vende de negative tanker til positive. Det er et nyt eventyr, og vi er blevet venner«, siger Cecilie.

Ida mener, at det bedste har været, når de talte om at få et højere selvværd.

»At man skal kigge op og ikke se ned i jorden. At det handler om, hvad man selv udstråler. Det er svært, for man skal vænne sig til nye baner i hjernen«, forklarer Ida.

Rart at være mere larmende

For Maria har det betydet noget at få talt med nogle flere også fra klassen.

»Jeg har følt mig meget alene og overvejet at pjække. Men jeg turde ikke. Jeg havde heller ikke lyst til at pjække, men når det blev for hårdt, tænkte jeg det. Jeg har altid været en stille og påpasselig pige, men nu er jeg blevet mere larmende. Det er rart, synes jeg selv«, siger Maria.

Ida fortæller, at hendes forældre slet ikke kunne forstå, at lærerne mente, at deres datter var stille.

»Men da vi blev slået sammen i 7. klasse og kom over på denne skole, så kendte vi ikke hinanden. Min lærer lagde mærke til, at jeg begyndte at sætte min stemme ned«.

Pigerne fortæller, at de i begyndelsen blev sat til at smalltalke, mens de voksne gik udenfor.

»Vi vidste ikke, hvad vi skulle tale om, men de foreslog 'drenge' og gik. Det var lidt akavet i starten, men snart gik snakken«, griner Ida.

De er også blev videofilmet, og de har spillet rollespil. Om at gå i Føtex for at købe strømpebukser eller gå ud at spise med sin mor.

»På videoen kunne jeg se, at jeg hele tiden rettede på mit tøj, fordi jeg var nervøs. Så lærte jeg at knipse i stedet, så nu knipser jeg hele tiden! Nej, men det er godt at kunne se sig selv«, siger Ida.

hl@dlf.org