"I dagligdagen oplevede vi jo bare, at hun passede sine ting, hun sad sammen med de andre og spiste, men det, der så var indenunder var jo, at hun på ingen måde følte, hun var en del af fællesskabet". "Jeg har ondt i maven, må jeg ikke godt blive hjemme", er en sætning flere og flere forældre må lægge ører til, selvom den sociale trivsel stadig scorer højt trivselsundersøgelsene, siger Jonatan Solås og Mie Dam Hellerup i deres bachelorprojekt. De oplevede skolevægring i forbindelse med deres 4.-årspraktik på en skole i Aalborg. En elev i 7. klasse, som de kalder Sofie, begyndte at være meget fraværende og fik en diagnose med stress og angst hos lægen. Hun endte med at skifte skole. Læreren fandt først ud af, at hun ikke trivedes, da forældrene kontaktede ham. Sofie var nemlig fagligt stærk, gjorde noget ud af sin skole og hun så ud til at være sammen med de andre. Men hun var passiv i sociale sammenhænge og satte ikke ord på, hvad der rørte sig hos hende. Det fik Jonatan Solås og Mie Dam Hellerup til at spørge: "Hvordan kan man som lærer identificere og forklare mistrivsel hos tavse og indadvendte elever, og hvilke tiltag kan tages for at skabe trivsel hos disse unge i den inkluderende folkeskole", i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg, UCN Nordjylland. Den stille pige

Solås og Dam tager i projektet udgangspunkt i observationer og feltnoter fra den seks uger lange praktik. "Og vi havde slet ikke opfanget, at det stod så slemt til, som det så åbenbart gjorde. Forældrene valgte jo at tage hende med til læge, fordi hun jo havde ondt i maven så tit. Og så viste det sig, at hun både døjede med angst og stress. Det havde vi slet ikke regnet med, men der var forældrene gode til at informere os, og det hjælper os jo gevaldigt", siger læreren, som de interviewede. De valgte ikke at interviewe Sofie, da de vurderede, at det kunne påvirke hende negativt, men de talte med seks andre elever fra klassen, efter at praktikforløbet var afsluttet. De fokuserede på Sofies halvårige forløb i klassen og på praktiklærerens og klassekammeraternes opfattelse af situationen.

Den vanskelige relation

En stærk relation mellem lærer og elev er afgørende for, at elever føler sig i stand til at vise deres sårbarhed og fortælle, at de ikke trives, skriver Jonatan Solås og Mie Dam. Men det kan være en udfordring for læreren at opbygge en stærk relation til elever, der har svært ved at knytte sig til andre, og er stille, introverte eller generte. Læreren fortæller, at Sofie under elevsamtalerne én til én ikke gave udtryk for, at der var noget galt: "Hendes udgangspunkt er, at det egentlig går okay. Hun får så heller ikke nævnt, at der nødvendigvis ikke er så mange, egentlig var tæt med". Hvis eleven er dårlig til at italesætte problemer, er stille og ikke har mange nære relationer kan det være udtryk for, at de ikke trives, mener Solås og Dam. Samtaler med indadvendte elever vil i mange tilfælde ikke være givende, da deres tilknytningsstrategier er stilhed. Læreren må have tålmodighed og engagement for at styrke relationen og finde fælles fodslag med eleven, fortsætter de.

"Der kræves mere sensitiv, empatisk, anerkendende og forstående tilgang end til de andre elever". Konstruktivt forældresamarbejde

I Sofies tilfælde var det forældrene, der opdagede og reagerede på Sofies mistrivsel.

Lærer-forældre samarbejdet kan gøre en stor forskel i forhold til både at opdage mistrivsel og for at afhjælpe det. Når eleven ikke selv åbner sig for læreren, kan forældre bidrage med vigtig information om barnets trivsel. Men lærer-forældre-samarbejdet skal være mere end udveksling af informationer, mener Solås og Dam. Samarbejdet med forældre til stille elever, der vækker bekymring, kan andeles i tre niveauer, fortæller de: - Informationsudveksling - Dialog og fælles refleksioner - Udarbejdelse af handleplaner og konkrete initiativer, der kan hjælpe eleven. I deres praktikforløb oplevede Jonathan Solås og Mie Dam, at samarbejdet især foregik på de to første niveauer. De understreger, at læreren skal være bevidst om, på hvilke niveauer forældresamarbejdet foregår på og at det bliver set som en fællesopgave, at hjælpe barnet. Ensom og med lav selvfølelse

Stille og indadvendte elever, der ikke trives, har ofte en lav selvopfattelse, mener Solås og Dam. Selvopfattelsen er i høj grad defineret af den måde, den stille elev betragter sig selv på i klassens sociale fællesskab. Men stille elever som Sofie har det med at trække sig fra de sociale fællesskaber for at beskytte sig selv, siger de. Det er nemmere selv at vælge fra, og Sofie kan dermed undgå situationer med løse rammer, hvor der kan opleves en stor frygt for at blive ekskluderet. Solås og Dam mener, at børn og unge ofte ikke opsøger klassekammerater, som de ikke har en tæt relation til og det kan forværre ensomhedsfølelsen hos unge som Sofie da de føler sig oversete og gennemsigtige. "Mange ensomme unge har store problemer med deres selvfølelse, hvilket kan føre dem ud i en negativ ensomhedsspiral, hvor de ikke tør tage kontakt til andre og ender med at isolere sig så meget, at andre end ikke får øje på dem", citerer de Mathias Lasgaard. Cooperative Learning

Solås og Dam mener, at lærere ofte mangler metoder til at arbejde med de stille elevers trivsel udover samtaler, som ikke altid er særligt givende. Danskfaget giver muligheder for at tilrettelægge undervisning, der kan styrke stille, indadvendte elevers deltagelse i klassens sociale og faglige fællesskab, siger de. Cooperative Learning (CL) er en af de arbejdsformer, læreren kan benytte sig af. Dansk er et dialogisk fag, hvor der kan indgå en stor mængde gruppearbejde, der med fordel kan struktureres efter principperne i CL: - Samtidig interaktion, der sikrer, at flest elever deltager aktivt samtidig - Positiv indbyrdes afhængighed, der sikrer, at eleverne hjælper hinanden - Individuel ansvarlighed, der sikrer, at alle tager fagligt ansvar for arbejdet - Lige deltagelse, der sikrer, at alle får plads til at udfolde sig Eleverne er afhængige af hinanden i denne samarbejdsform. Det kan give de stille elever en følelse af at være ønsket og at blive hørt, mener de. Dette kan være med til at forbedre stille og indadvendte elevers trivsel, slår Jonatan Solås og Mie Dam Hellerup fast i konklusionen på deres bachelorprojekt. Se hele projektet her: