Det må skolerne bruge forældrepengetil
• Lejrture og ekskursioner betragtes som en del afundervisningen. Det betyder, at skolen skal dække alle nødvendigeudgifter som eksempelvis transport, ophold og entré. Dog måskolerne gerne opkræve et dagligt beløb til mad og drikke. Lovenforeskriver ikke et bestemt beløb, men ministeriet skriver selv, at75 kroner per dag er et rimeligt beløb. Økonomiske bidrag herudoverskal være frivillige.
• Rejser betragtes ikke som en del af undervisningen, hvorforder ikke er mødepligt for eleverne. Her er skolerne kun forpligtettil at betale for lærerne.
• En elev må ikke udelukkes fra en ekskursion, lejrskole elleren skolerejse, selvom forældrene ikke har betalt det opkrævedebeløb.
• Materialer til at kunne gennemføre almindelig undervisningskal dækkes af skolen. Dette indbefatter dog ikke normaleskriveredskaber eller idrætstøj. Forældre må kun betale forundervisningsmidler, der ikke er nødvendige for, at undervisningenkan leve op til folkeskolelovens krav.
Kilde: Undervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Husk at indbetale 100 kroner til klassekassen". En opfordring til forældrene om at indbetale penge kommer til at lyde på mange af de forældremøder, som lærere står for i den kommende tid.
Det er ikke lærerne, der kommer med opfordringen, for ifølge folkeskoleloven må det ikke koste penge at modtage undervisning. Men forældrene må gerne stå for indsamlinger. Og det sker oftere og oftere, viste en undersøgelse som Folkeskolen stod bag i sidste år.
Undersøgelsen viste, at tre ud af fire lærere oplever, at der i stigende omfang bliver opkrævet brugerbetaling af forældre på deres skole. Og den udvikling er ikke god, mener generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.
Ny undersøgelse: Brugerbetaling breder sig på folkeskolerne
"Jeg kan godt forstå, hvorfor man har klassekasser. Man skal bare være opmærksom på, at man ikke får lagt et niveau, som forældrene ikke kan være med på. Vi vil det så godt for vores børn, og så kan vi komme til at lave arrangementer for vores børn på et prisniveau, som lukker nogle børn ude af fællesskabet", siger Johanne Schmidt-Nielsen, som mener, at lærerne kan have indflydelse på, at niveauet ikke bliver skruet for højt op.
"Lærerne skal være opmærksomme på, at der i stort set alle klasser sidder forældre, for hvem 100 kroner er et meget stort beløb, og så kan det være, at man har aftaler om, at der er nogle, der ikke lægger noget i klassekassen", siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Aalborg-skole blev betalingsfri
Det er Kristina Terpling, lærer på Højvangskolen i Aalborg, enig med Red Barnet i. Hun skrev i 2016 et debatindlæg i Politiken, hvor hun netop påpegede, hvordan familier blev presset til brugerbetaling i skolen.
Indlægget gav genlyd i Aalborg og i særdeleshed på hendes egen skole, hvor skolebestyrelsen efterfølgende besluttede at gøre skolen betalingsfri.
"Før var det lidt mere op til, hvad den enkelte lærer lige kunne få sig selv til. Der kunne man godt finde på at tage op, at hvis der var nogle penge, så kunne vi gøre sådan i en dansktime. Men det er et skråplan. For nogle forældre kan 100 kroner være mange penge, og skal de børn så ikke med?", lyder det fra Kristina Terpling.
Lærer fik stoppet forældrebetaling
Ifølge Folkeskolens undersøgelse har den skjulte brugerbetaling konsekvenser for børnene. Hver fjerde lærer på skoler med forældrebetaling til klassekassen har oplevet, at en elev er gået glip af ture og arrangementer, fordi forældrene enten ikke var i stand til at betale eller ikke ønskede at betale.
Det kommer ikke til at ske på Højvangskolen, selv om skolen har blødt den betalingsfri linje op, mener Kristina Terpling.
"Vi beder forældrene om at købe høretelefoner til computeren. Det betragter vi som almindeligt penalhusudstyr. Det var svært med den helt betalingsfri skole, for kunne man så heller ikke spørge, om der var forældre, der ville bage en kage?", siger Kristina Terpling.
Men der er rammer for brugerbetalingen på skolen, hvor man nu ifølge Kristina Terpling "er helt enige er, at ikke som skole beder om, at forældre betaler for teaterbilletter eller andet i den stil".
"Kan vi ikke internt sørge for indgang til arrangementer, så er meldingen, at vi ikke har råd til at købe billetter. Vi er meget tydelige på, at det der foregår i undervisningen, det betaler skolen for", siger hun.
Heller ikke bolde eller sjippetove til frikvarterer er noget, som klassekassen betaler til på Højvangskolen.
DLF: Skab retningslinjer på skolen
Og netop det med at få skabt rammer for brugerbetaling i skolebestyrelserne, inden forældremøderne sætter ind, er en rigtig god idé, lyder det fra formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg.
"Det bedste er, hvis skolen har en fælles formuleret politik som har været inde over skolebestyrelsen. Så er der klare linjer for alle. Men i takt med, at kommunernes økonomi er så presset, så hører vi om klasser, der har svært ved at komme på tur, fordi der ikke er råd til det, og så spæder man til fra forældre, for så kan man komme afsted. Men det er en farlig vej at gå", siger Jeanette Sjøberg og tilføjer:
"Klassekassen bør være en kollektiv/solidarisk løsning, som bruges til alle elever, selvom det måske ikke er alle forældre, der kan eller vil betale til den".
Kristina Terpling har også et råd til skolerne, som vælger at gennemføre arrangementer med forældrebetaling.
"Det gælder om at have en Plan B. Man må tage stilling til, hvad man gør, hvis der er forældre, der ikke vil eller ikke kan betale. Jeg har hørt om en skole, hvor Plan B var en afdragsordning. Det er ikke godt nok. Derfor må forældrene snakke om det. Det er enormt vigtigt", siger læreren.
