Når lærerne i Randers har problemer med, hvordan de skal undervise Muhammed i dansk, kan de ringe til kommunens konsulent på området og få hjælp. Det samme gælder lærerne i Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Hver kommune har cirka en konsulent per 1.200 tosprogede børn. København har hidtil haft seks konsulenter. Men fra 1. april er hele Kontoret for Integration og Mangfoldighed lukket, og lærerne, der underviser kommunens godt 10.000 tosprogede børn, må klare sig selv.

»Der kommer flere børn og ikketilsvarende flere penge, og så er vi nødt til at spare«, lyder det fra børne- og ungdomsborgmesteren i København Anne Vang. De københavnske lærere er landets bedst uddannede i dansk som andetsprog, og hun mener derfor, at lærerne nu er klædt på til at klare opgaverne alene.

»Integrationskonsulenterne har været beskæftiget med at uddanne de københavnske lærere inden for tosprogsområdet. Det har hele tiden været meningen, at integrationskonsulenterne var midlertidige«.

Lærerne har brug for eksperter

I Københavns Lærerforening er man enig i, at de københavnske lærere er godt uddannet. Men Kontoret for Integration og Mangfoldighed har ud over at sparre med lærerne om undervisningen også formidlet ny forskning til lærere og politikere, sikret, at øremærkede penge til undervisning eller efteruddannelse blev brugt rigtigt på skolerne, og koordineret indsatsen.

»At undskylde sig med, at lærerne nu er godt uddannet, er som at sige, at udviklingen er gået i stå. Den enkelte lærer følger jo ikke med i forskningen, har ikke mulighed for at koordinere indsatsen og har ikke mulighed for at studere de enkelte detaljer. Lærerne har brug for eksperter - de er uundværlige. Jeg køber ikke argumentet. Det er en dårlig undskyldning for besparelser«, siger formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg.

Gennem de seneste 20 år har man systematisk fjernet alle konsulenter med forstand på faglighed og pædagogik i Undervisningsministeriet og i kommunerne, mener han. Det er et generelt problem, men på tosprogsområdet er han særligt bekymret.

»Alle ved, at der er et gab mellem præstationerne hos de rent danske børn og dem med anden etnisk baggrund. Der er også bandekriminaliteten, og selv om konsulenterne ikke kan løse problemet, så kan de forebygge, for de er med til at give eleverne en bedre skoleoplevelse og mindre stress«.

Han undrer sig over, hvordan overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang kan gå til valg på sloganer om børnenes by og bekæmpelse af bandekriminalitet og etniske spændinger og så samtidig tillade, at man fyrer dem, der kunne være med til at løse problemerne.

Frank Jensen overlader det til Anne Vang at udtale sig om området, og hun henviser til, at kommunen er nødt til at spare. Ud over de nu gennemførte besparelser på børne- og ungeområdet skal der i budgettet for 2011 findes 320 millioner kroner.

»Vi har stor fokus på integration, og det står øverst på vores politiske dagsorden, når vi har fået lavet en langsigtet plan for økonomien i forvaltningen. Ingen kan være tjent med ikke at vide, hvor mange penge vi har til rådighed«, siger hun.

Manu Sareen, som har siddet i børne- og ungdomsudvalget siden 1. januar for De Radikale, undrer sig også over, at man vælger at skære i integrationen.

»Det er svært at slå i bordet, når vi står og skal fyre lærere med den anden hånd. Men jeg vil tage det med til de næste budgetforhandlinger, for det kan ikke være rigtigt, at København skal helt tilbage til scratch på integrationen«.

Arbejdet skal foregå på skolerne

I Kontoret for Integration og Mangfoldighed ønsker hverken konsulenter eller kontorchef Søren Hegnby at kommentere nedlæggelsen. Administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Else Sommer forklarer, at besparelserne på administration og integration er politisk bestemt, mens det er en administrativ beslutning i forvaltningen at nedlægge Kontoret for Integration og Mangfoldighed. Børne- og Ungdomsforvaltningens centraladministration er i alt blevet reduceret med 80 medarbejdere.

»Vi har vurderet, at man kan drive netværkene på en anden måde end at sidde i en centralforvaltning, og derfor er det blandt andet de opgaver, det er gået ud over. Vi skal have aktiveret vores skoler, så vi i højere grad får forankret nogle af de netværk ude på skolerne. Man kan sagtens forestille sig, at en skole driver ét netværk, mens en anden driver et andet, så opgaverne bliver fordelt«, siger hun.

Fremover er det skoleledernes ansvar at vedligeholde fagligheden. Men den opgave føler lederne sig ikke rustet til.

»Det er vi slet ikke dygtige nok til. Det er ikke nok at være leder, når man skal vejlede lærerne i den meget vanskelige opgave, de står med«, siger formand for skolelederne i København Axel Bech.

»Skolerne - både lærere og ledere - har brug for ekspertise. Den har vi fået fra konsulenterne på forvaltningen, og de har været fremragende. Så det er dybt beklageligt, at det bliver udraderet«.

København har integrationskonsulenter

De seks konsulenter på skoleområdet er fyret eller omplaceret. De resterende syv ansatte i Kontoret for Integration og Mangfoldighed bliver en del af en større afdeling, som arbejder med pædagog- og lærerfaglighed generelt. Her vil opgaver i forbindelse med tosprogede elever i folkeskolen blive varetaget blandt andre opgaver, fortæller Else Sommer.

»Vi har fastholdt de opgaver, der skal sikre, at driften fungerer«.

Den nye struktur vil blandt andet rumme ekspertise inden for Københavner-modellen, modersmålsundervisning, sprogundervisning og integration på dagtilbudsområdet.

Else Sommer mener, man skal passe på med at sammenligne antallet af konsulenter i de seks store byer.

»Når man sammenligner med andre kommuner, vil man meget let komme til at sammenligne æbler og pærer, for nogle kommuner har det hele centralt, mens andre har det liggende ude på de enkelte skoler eller i distrikter, og det kan være meget svært bare at stille de ting op ved siden af hinanden. Når det drejer sig om de faglige opgaver, er vores plan i stigende grad at flytte det ud på decentralt niveau, altså derud hvor børnene er«.

Hun peger på, at der i Københavns Kommune ud over den centrale administration også er otte administrative distrikter, og hun mener, at de veluddannede lærere i dansk som andetsprog og kommunens integrationsvejledere også kan varetage en del af de opgaver, som konsulenter varetager i andre kommuner.

Men de 16 integrationsvejledere, som er tilknyttet 23 af de københavnske skoler, kan ikke afløse Kontoret for Integration og Mangfoldighed, lyder kritikken fra Københavns Lærerforening og Skolelederne.

»De er ansat til at snakke med forældrene og sørge for, at der kommer et godt skole-hjem-samarbejde. De er uddannet til at tage sig af de praktiske problemer i skolehverdagen, ikke til at fortælle klasselæreren, hvordan han skal undervise i dansk som andetsprog, eller formidle forskning«, siger Jan Trojaborg.