”Når eleverne har lært at strikke, kan man arbejde videre med strikning af mere komplicerede arbejder i plane eller rumlige former”.

Sætningen kommer fra undervisningsvejledningen til Fælles Mål. Hvis du synes, det lyder lige vel ambitiøst, er det fordi, der er tale om Fælles Mål fra 2009, da faget stadig hed håndarbejde. 

Her var strik nævnt 57 gange, og det blev set som en selvfølge, at eleverne lærte at strikke i skolen.

I de nuværende mål er strik ikke nævnt, heller ikke i læseplanen. En enkelt gang dukker teknikken op i Faghæftet i forbindelse med forældresamarbejde, hvor man kan invitere til en hjælpende hånd, hvis eleverne skal prøve at strikke.

Årsagen er næppe en dalende interesse for strik i samfundet generelt. For de seneste 15 år er mængden af strikkebutikker og strikkekendisser steget voldsomt. Og det er heller ikke, fordi politikerne ikke har øje for strik, for det vrimler med strikkere i Folketinget.

Men i samme periode er faget gået fra håndarbejde til håndværk og design, og antallet af elever per lærer er steget voldsomt på mange skoler. Så kan det overhovedet lade sig gøre at lære over 20 elever at strikke, hvis man står ene lærer?

Man løber rundt som en forvildet høne

Da Christina Nissen startede som håndværk og designlærer på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa, tænkte hun: Nej, det kan man ikke. 

Men nu gør hun det alligevel, og mindst halvdelen af hendes elever lærer at strikke.

”Da jeg startede som håndværk og designlærer på skolen, prøvede jeg at lære børnene at strikke, men det var simpelthen så hårdt arbejde. Selv om jeg dengang kun havde 14 elever på et hold, så løb jeg rundt som en forvildet høne. For det var simpelthen så svært for dem finmotorisk”, fortæller hun.

Der er mange ting, der skal spille på en gang, når man skal lære at strikke – man skal holde to pinde rigtigt, have det rette greb om selve strikketøjet, holde garnet tilpas stramt, og derefter skal man prøve at huske, hvilken snor man skal under, og hvilken man skal fange og have med ud igen.

”Der er så mange processer i enkel maskestrikning, at det er virkelig krævende at lære flere på én gang. Eleverne ville egentlig gerne, men det var simpelthen for hårdt. Så jeg lagde det på hylden, og så lærte de en masse andet i stedet”.

20 minutters strik på fælles lapper

Men for nogle år siden fik hun til en udfordret klasse en ekstra resurseperson på, og hun gav Christina Nissen ideen til at lave strikkestafet.

I dag har Christina Nissen over 20 elever på holdene i 5. klasse, som er dér, hun lærer dem at strikke, men det går alligevel. 

Hun deler dem op i små hold af 3-4 elever, og så lærer hun ét hold at strikke ad gangen, mens de øvrige væver eller broderer eller arbejder med en anden aktivitet, som de kan klare selv eller hjælpe hinanden med.

”Jeg sætter mig foran de fire elever, som sidder ved et halvrundt bord. Så viser jeg, hvordan man gør og hjælper dem på skift. De får lov at strikke i 20 minutter, og så kommer det næste hold over og får deres strikketur. Det foregår helt stille og roligt, og de er meget koncentrerede”, fortæller hun.

Lærte selv at strikke i skolen, men var faktisk ikke selv vild med det

Efter nogle gange kan de fortsætte med at strikke videre, hvis de har lyst, og hun sidder selv og strikker på et helt enkelt strikketøj sammen med dem.

”Jeg har aldrig været nogen stor strikker selv. Jeg havde faktisk glemt, hvordan man slår masker op, da vi begyndte. Jeg lærte det selv i folkeskolen, men var ikke så vild med det. Men derfor kan jeg jo godt lære dem teknikken alligevel”, siger hun.

Christine Nissen tog sløjd på læreruddannelsen, og de bløde materialer er først kommet til med en håndværk og design-efteruddannelsen senere.

”Men det vokser jo på en, og i dag er jeg helt vild med at brodere og væve”.

Hun lader også eleverne selv vælge, om de vil lære at strikke. For hun synes ikke, det hjælper noget, at de bliver tvunget og ikke synes, det er sjovt eller bliver kede af det. 

Når man først har meldt sig til at lære det, skal man dog blive hængende.

”Men strik er jo blevet virkelig populært igen, og de kender alle en søster, mor eller mormor, der strikker. Der er også en masser kulturelt og historisk at fortælle dem undervejs, for vi er jo en nation, der historisk har strikket meget”.

Eleverne strikker på skift på de samme strikkelapper, og når de bliver færdige, syer Christina dem på håndværk og design-lokalets strikkecykel.

”Det ville jo ikke nå at blive til noget, hvis de sad med hver sit, for nogle elever når jo kun fem masker på 20 minutter. Men på den her måde når de faktisk at se det vokse og blive til noget. Jeg kan mærke, at de synes, det er sjovt, at de kan komme tilbage og se, at de har bidraget til noget, som bliver stående i lokalet, og jeg elsker, når vi har fællesprojekter”.

9. klasserne har også valgt at strikke

Christina Nissen har alle skolens håndværk og design-hold, og det fylder 80 procent af hendes skema.

”Med så mange timer kan jeg virkelig nå at nørde i mit fag og bygge min faglighed op. Samtidig giver det en enorm frihed, at jeg kan både de hårde og de bløde materialer. Vi startede på cyklen for ti år siden, og de lapper, der er fra de første hold, er helt vildt små hækle- og strikkelapper. Nu kan de lave større lapper – ikke mindst det 9. klasses valghold, jeg har, som også strikker”.

Valgholdet hedder officielt Krea-holdet, men uofficielt ’Gossip og krea’, for der bliver snakket om alt, mens eleverne strikker og hækler og maler.

”Det er ugens højdepunkt. De vælger selv, hvad de gerne vil lære, og vi har det helt vildt hyggeligt. Det er totalt luksus med kun 10 på holdet, som alle sammen har valgt det". 

"For mig er det vigtigste, at jeg får inviteret eleverne ind i forskellige verdner, så de har mulighed for at finde noget, de har lyst til at dyrke i fritiden. Det er så fedt at være kreativ, og uanset om det er tegning eller korssting eller strik, så ved jeg ikke noget bedre, end når en elev kommer og fortæller, at de har købt materialer til at fortsætte hjemme”.