Center for Hjælpemidler og Kommunikation, CHK, i Bov ved Padborg blev nedlagt ved årsskiftet, og de fire kommuner bag centret kører nu videre hver for sig. Selv om kommunerne fortsat vil samarbejde, medgav handicapchef Per Petersen fra Aabenraa i sidste uge, at den enkelte kommune er blevet fagligt sårbar.

Sønderjyske kommuner har nedlagt deres fælles kommunikationscenter

Det er afdelingschef Peter Chortsen Isak fra handicap og psykiatri i Haderslev Kommune enig i. Men han peger samtidig på et andet perspektiv.

"Noget er i risiko for at blive tabt, når højt specialiserede medarbejdere skal sparre på distancen. Vi har til gengæld en fordel, som ofte bliver overset, især af de borgere, som i første omgang opponerede mod delingen af CHK. Nemlig at konsulenterne er indlejret i en anden faglig sammenhæng i kommunerne og i et miljø, som også er specialiseret", siger Peter Chortsen Isak.

Konsulenterne bliver efterspurgte

Haderslev har lagt sin tale-, høre- og synsundervisning sammen med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og specialundervisningen for voksne. Det betyder, at konsulenterne får et øget kendskab til de øvrige ydelser.

"Konsulenterne kommer meget tættere på blandt andet skoler og daginstitutioner, som derfor vil vide, hvilken indsats der bliver gjort for det enkelte barn. Samtidig vil konsulenterne forstå, hvilken kontekst de hjælper barnet i. Det giver en helt anden virkelighedsnær faglighed. Når konsulenterne sidder sammen med medarbejdere, som også har borgerkontakt, bliver de efterspurgte", siger afdelingslederen.

Kommunens egne forvaltninger skal arbejde sammen

Også teamleder Lotte Bro fra det nyoprettede CHK Sønderborg peger på nærheden internt i kommunen.

"Borgerne har ofte gang i flere sager i forvaltningen. For børn handler det tit om sager i børn-ungeteamet, hjælpemiddelafdelingen, familieafdelingen og nu også i vores CHK-team. Det er vores egne forvaltninger, som skal arbejde sammen, og det er lettere, end da CHK i Bov skulle udrede en borger og komme med løsningsforslag, hvorefter vores myndighedsafdeling skulle bevilge hjælpemidler og undervisning. Det er lettere at koordinere, når vi har en sag fra start til slut, hvilket også giver hurtigere og mere effektiv sagsgang", siger teamlederen.

Måske vil der ske en opgaveglidning

Alle fire kommuner har organiseret sig, så konsulenterne deler lokaler med andre kommunale fagmedarbejdere. I Tønder sidder de sammen med terapeuter og sagsbehandlere, der bevilger for eksempel benproteser. Med tiden kan der ske en opgaveglidning, forudser Henning Løsche, der er områdeleder for hjemmepleje og visitation.

"Vi har bevaret kompetencerne fra CHK, men de bliver forstærket af, at konsulenterne kommer til at samarbejde med vores andre medarbejdere. Måske sker der en glidning, som vi har set det på det sygeplejefaglige felt, hvor social- og sundhedsassistenter har overtaget opgaver fra sygeplejerskerne. På samme måde kan der være opgaver, som PPR kan overtage fra konsulenterne, som så kan koncentrere sig om opgaver med en vis sværhedsgrad og på den måde udnytte deres kompetencer bedst", siger han.

Ledergruppe vil holde øje med forbruget

Ud over at lægge sin tale-, høre- og synsundervisning sammen med STU og specialundervisningen fro voksne har Haderslev nedsat en gruppe af ledere fra de afdelinger, som trak på CHK. De skal løbende følge, hvilke ydelser der bliver efterspurgt, så de både kan følge den økonomiske udvikling og hvilke kompetencer, der er behov for at udvikle.

"Vi har regnet ud i procenter, hvilke opgaver vi brugte CHK til. Hvis vores forbrug på skoleområdet stige, skal ledergruppen se, om den kan løse det ved at omlægge resurserne. Ellers skal de komme til mig, så jeg kan gå til vores direktør", siger Peter Chortsen Isak.

Det er en tværgående konstruktion, som man ikke finder noget andet sted i kommunen, understreger han.

"Vi holder skarpt øje med behovet for kompetencer og også med, at afdelingerne dækker hinanden af.  Hvis en medarbejder siger op, skal ledergruppen også vurdere, om vi har brug for at ansætte en ny med lidt andre kvalifikationer".

Firekommunal aftale skal sikre fagligheden

En firekommunal aftale skal sikre, at medarbejderne kan bevare deres faglighed, og at borgerne ved behov kan få et højt specialiseret tilbud. Det er en vigtig forudsætning for nedlæggelsen af CHK, påpeger de kommunale ledere.

"Der kommer til at være netværksmøder på kryds og tværs af kommunerne inden for hvert af de faglige områder, så personalet kan sparre med hinanden, få supervision og komme med i mentor- og følordninger, for eksempel hvis vi skal lære en ny medarbejder op. Vi har også aftalt, at vi dækker hinanden af, hvis en medarbejder bliver syg eller siger op", siger teamleder Lotte Bro.

Hun lavede et estimat over, hvilke kompetencer Sønderborg ville få brug for. Skulle kommunen for eksempel have en audiologopæd til både børne- og voksenområdet?

"Vi valgte at ansætte en til voksne og købe os til ydelserne til børn. Det samme gør vi inden for syn. Til gengæld er vores teknologikonsulent ekspert i øjenstyring. Sådan én har de andre kommuner ikke, så han er meget efterspurgt. På samme måde er vores hørertekniker den eneste af sin slags i de fire kommuner. Det vi tjener ind her, kan vi bruge på at købe andre ydelser".

Alle fire kommuner skal over målstregen

Den tyndt befolkede Tønder Kommune har ikke et grundlag til at kunne overtage alle specialer fra CHK, erkender områdeleder Henning Løsche.

"Vores hovedydelse i CHK lå i tale, høre og syn. Derfor har vi valgt at have en konsulent på hvert område. Men vi er bevidste om, at der kan være komplekse funktionsnedsættelser, så der vil altid være ydelser, vi skal købe os til", siger han.

Kommunen deler funktionsnedsættelser ind i lav, mellem og høj og sigter på selv at kunne levere alle lave og mellemkomplekse ydelser.

"Vi skal tilkøbe højkomplekse ydelser i de andre kommuner, men hvis det viser sig, at der bliver ekstra efterspørgsel på en ydelse, opgraderer vi på det område, samtidig med at vi orienterer os mod, hvad de tre andre gør. Vi skal gerne undgå overlap i de fire kommuner, så vi har nedsat en arbejdsgruppe, som ser på tendenser og orienterer hinanden, så alle fire kommuner kommer over målstregen", siger Henning Løsche.

Samarbejdet er ikke kun et værn mod afspecialisering.

"Det sikrer også, at vi ikke kommer til at konkurrere mod hinanden om medarbejderne", siger Peter Chortsen Isak.

Kommunerne behøver ikke længere frygte hinanden

Gitte Lildholdt, der var tillidsrepræsentant for konsulenterne på CHK og nu er det for de kolleger, som er ansat i Aabenraa Kommune, havde foretrukket, at centret havde fået lov at fortsætte som samlet enhed.

"Kommunerne har ikke begreb om, hvad det er, de har lukket. De har fået det at vide, men de har ikke forstået det", sagde Gitte Lildholdt i sidste uge til folkeskolen.dk.

Sønderjysk TR: Vi ville helst have kørt videre som samlet center

Det kan Peter Chortsen Isak fra Haderslev ikke modsige.

"Vi taler om højt specialiserede medarbejdere, så vi skal anerkende, at de har en viden, som ikke ret mange andre har kendskab til. Så tillidsrepræsentanten har selvfølgelig ret. Det handler dog ikke alene om specialisering, men om bæredygtighed for centret. Hvis en af kommunerne pludselig havde trukket stikket, ville centret være gået i stykker. I stedet for at være bange for, hvad de andre kommuner ville gøre, ville vi hellere forberede os sammen", siger han.

Sønderborg er helt klar på hjemtagelsen

I Sønderborg kan Lotte Bro ikke genkende tillidsrepræsentantens udsagn. Hun arbejdede selv på Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, som hun forlod et halvt år, før det blev nedlagt for to år siden. Siden har hun været i Sønderborg Kommune, hvor hun har været med til at forberede hjemtagelsen fra CHK.

"Jeg er helt klar på, at en stor del af opgaverne inden for både syn, høre og tale kræver specialviden, og at en del opgaver kræver højspecialiseret viden. Langt hen ad vejen klarer medarbejderne sig med deres netværk på tværs af kommunerne. Ellers har vi en backupaftale med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense, og i helt specielle sager kan vi hente hjælp i VISO. Vi er helt klar på, hvad det er, vi har hjemtaget", siger Lotte Bro.

Henning Løsche fra Tønder fremhæver, at der vil blive holdt skarpt øje med kommunerne.

"Både politikere, borgere og interesseorganisationer vil følge med i, om vi lever op til det, vi har lovet", siger afdelingslederen fra Tønder.