Flere børn skal tilbage i den almindelige folkeskole.
Sådan lød det i en samlet udmelding fra kommunerne for nylig under KL's årlige Børn og Unge Topmøde.
I flere kommuner betyder det, at alle elever uanset
diagnoser, udfordringer eller handicap skal starte i folkeskolen. Det gælder
blandt andre Odder, Helsingør og Randers Kommune, skriver
dr.dk.
I artiklen møder udmeldingen stor forståelse fra eksperter.
Ikke mindst fordi, at de syv procent af eleverne på landsplan, der modtager specialundervisning,
udgør 27 procent af folkeskolens udgifter.
Men hos Lone Clemmensen, der er lærer i Svendborg og formand
for Øhavets Lærerkreds, er forståelsen til gengæld ikke så stor. Tværtimod.
I Svendborg Kommune gjorde man for ti år siden nemlig lige
præcis dét, som kommunerne i fællesskab lægger op til nu. Og det virkede
langt fra efter planen, fortæller Lone Clemmensen.
”Det eksperiment, man har udført i Svendborg Kommune de
seneste ti år er ikke lykkes, og det er forfærdeligt at se på, at andre nu vil
gøre det samme”, siger hun.
Der kan gå år, før elever igen bliver modtagelige for undervisning
Fra skoleåret 2014/15 begyndte Svendborg at skrue ned for
andelen af elever i specialtilbud.
På tre år faldt antallet af specialelever med 14 procent fra
405 specialelever til 347. Konsulenterne fra Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning
(PPR) blev knyttet tæt til de enkelte skoler for at styrke samarbejdet, og på
papiret så indsatsen da også ud til at virke.
”Svendborg Kommune var meget stolte af, at vi kunne
inkludere mange flere elever end resten af landet på det tidspunkt, men det var
meget tydeligt, at man ikke fik færre elever med specialpædagogiske
udfordringer. De blev bare sluset ind i folkeskolen”, fortæller Lone Clemmensen.
Og de negative konsekvenser af dét har siden været
omfattende, fortæller hun.
For det første har initiativet de seneste år haft den
modsatte effekt på inklusionen, end hvad man ønskede.
”De seneste to-tre år har vi haft en segregeringsprocent, der
stiger eksplosivt”, siger Lone Clemmensen og peger på, at Svendborg Kommune i
dag har en inklusionsprocent, der ligger på niveau med landsgennemsnittet, og at
kommunen i år forventer at få underskud på knap otte millioner på segregering,
samtidig med at flere og flere bliver visiteret til specialtilbud.
Og eleverne har heller ikke fået det bedre, fortæller hun.
”De elever, der kommer over på specialskolerne i dag, er meget
pressede. De har haft nogle hårde år i almenskolen, hvor man har skullet prøve
alt muligt af uden at have nok lærere eller de rette specialpædagogiske kompetencer.
De er blevet presset mentalt, socialt, og tillidsmæssigt ud over deres grænser,
og der kan sagtens gå et-to år, før de her elever igen bliver modtagelige for
undervisning”, siger hun.
Lærere frygter sygemelding
Presset på lærerne er i den grad også vokset, fortæller
hun. Hver uge har kredsen kontakt med lærere, som enten overvejer at gå på
pension eller skifte fag, fordi de frygter at ende med en stresssygemelding,
fortæller kredsformanden.
”Ofte er begrundelsen, at lærerlivet lige nu er for svært at
være i, fordi man ikke kan udføre den opgave, man er uddannet og ansat til. Det
er svært at se på de skæbner, og det er svært, at man ikke kan give hverken de
elever, der har særlige behov, eller almeneleverne den undervisning, som de
rent faktisk godt kunne modtage, hvis der var resurser til det”, fortæller
hun.
”Skolerne i Svendborg Kommune kører rigtig godt på mange
områder, men lærerne er ekstremt pressede. Vi er overraskede over, hvem vi ser
hernede nogle gange. Det er stærke, dygtige lærere, som er engagerede i deres
undervisning, men folk kan ikke blive ved med at hænge i. De har hængt i i over
ti år, og det er ikke blevet bedre”.
Det må ikke blive en spareøvelse
Der er pædagogiske pointer at finde, når politikerne skal
forklare, hvorfor mere inklusion er en god idé. Men den brændende platform er,
at flere elever på landsplan bliver visiteret til specialtilbud, og det skaber
et økonomisk underskud på kommunernes skolebudgetter.
”Der er risiko for, at vi gradvis udhuler det almene
skoletilbud”, har direktør og cheføkonom i KL Morten Mandøe tidligere sagt i Politiken. ”Hvis den her udvikling fortsætter, kan vi simpelthen ikke
give et tilstrækkeligt skoletilbud til de mange børn”, vurderer han.
Men hvis inklusion bliver en spareøvelse, har det fatale
konsekvenser, advarer Lone Clemmensen.
”Dengang sagde politikerne i Svendborg også, at pengene
ville følge med. Men når du lukker en klasse med otte specialelever og to
lærere og fordeler dem på fem skoler, så får du smurt resurserne så tyndt ud, at
eleverne ikke for gavn af det”, siger hun.
Så selvom Svendborg har været førende på inklusion, har fået
PPR helt ud på skolerne og mange blandt personalet godt ved, hvordan de skal
inkludere flere elever, så står kommunen ifølge Lone Clemmensen i samme
situation som alle de kommuner, der nu vil til at visitere færre til
specialtilbud.
”Alle de gode råd og idéer, der kommer fra lærere og PPR,
kan vi ikke føre ud i livet, fordi der ikke er nok uddannede lærere til det. Vi
ved, hvad der skal gøres, men der er ikke specialpædagogiske kompetencer og
lærere nok til at udføre den undervisning, der skal til”, siger Lone Clemmensen.
Og løsningen er temmelig enkel, mener hun.
”Der er kun et svar på det her problem, og det vil
politikerne ikke høre. Der skal større økonomi til, så vi kan få ansat flere
lærere i folkeskolerne og få uddannet folk med de rette kompetencer”, siger hun
og tilføjer,
”Giv os tre-fire milliarder, så skal vi nok klare opgaven”.
Mattias Tesfaye har tidligere sagt, at der allerede er
kommet flere penge til folkeskolen med regeringens kvalitetsprogram. Er det
ikke nok?
”Det er genbrugspenge, det ved vi alle sammen. Det er
utroligt, at manden kan blive ved med at lege 'kejserens nye klæder'. Man har
sparet på skolerne i årtier. Han giver med den ene hånd og skærer med den
anden. Og det er kun den hånd, der giver en lille smule, han viser frem. Det er
uartigt”, siger Lone Clemmensen.
