Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da jeg startede som lærer for 40 år siden, var det læreren, der bestemte i klasseværelset. Så blev det skolelederen og dernæst målstyringstyranniet. Med indførelsen af Aula blev det forældrene, der overtog styringen. I dag er det min påstand, at eleverne indirekte har overtaget magten i klasseværelset.

Det skyldes, at eleverne i fortællingen om inklusion er gjort helt ansvarsfrie og uden forpligtelser. Med deres individuelle krav og behov bestemmer de, hvordan en time skal forløbe i klasseværelset, og i mere end 15 år har skoleledere, eksperter og konsulenter forsøgt at forklare lærerne, at inklusionsprojektet blot handler om at finde den rette vej til organiseringen af undervisningen.

Men det er ikke muligt at lave en undervisning i en klasse, hvor kravet er, at alle elevernes forskellige behov og forudsætninger skal tilgodeses på samme tid – og i fællesskab. De fleste lærere har for længst gennemskuet det og er derfor flygtet i hobetal fra folkeskolen.

De mange tvungne kurser, artikler, bøger og skåltaler om inklusion, nævner ikke med et eneste ord, at den skal foregå i praksis i klasseværelset og på en måde, så alle børn i klasserummet har bidraget til den fælles faglige forståelse af undervisningens indhold. For slet ikke at tale om at alle, uanset faglige forudsætninger, har opnået de kompetencer og færdigheder, der var målet for undervisningen.

Tilbageerobring af klasseværelset

Det burde ellers efterhånden være blevet klart for alle, at begrebet inklusion i virkeligheden var en trojansk hest placeret lige midt på folkeskolens pædagogiske torv. Derfor undrer det mig virkelig, når jeg læser, at flere kommuner, blandt andre København og Randers, står overfor endnu en inklusionsbølge.

Folkeskolen var ellers i færd med at nedkæmpe implementeringen af begrebet, som har affødt den ene krise efter den anden: Eleverne er blevet ringere til både læsning og matematik. En stigende mistrivsel blandt elever og lærere. Stigende elevflugt til privatskoler. Lærerflugt. En stigning i udadreagerende elever og så videre.

Det forførende inklusionsbegreb har efter min mening en så destruerende kraft, at det truer vores fælles folkeskole indefra. Og selv om Undervisningsministeriet hårdnakket fastholder, at inklusion er kommet for blive, bliver de også nødt til indse, at kampen er tabt.

Inklusion er blevet selve diagnosen på folkeskolens forfald, og det kalder på et oprør fra klasseværelset. Læreren må tilbageerobre sit klasseværelse som det rum, hvor fokus er undervisningens indhold, der medvirker til at udvikle faglige færdigheder hos eleverne og herigennem bidrager til det kulturelle fællesskab.

Fuldt fokus på kerneopgaven

Ingen tør nævne barnet bag adfærden som en levende aktør, der faktisk forstyrrer den planlagte undervisning. Alle diskuterer barnets adfærd eller ”diagnose” som noget, der er løsrevet fra barnet selv.

For få forholder sig til forældrenes eller børnenes pligt og ansvar i relation til positiv deltagelse i undervisningen. Derfor ser vi et skole-hjemsamarbejde, der er præget af håbløse debatter på Aula samt mange timers uproduktive netværksmøder uden konkrete løsninger.

Skolen må derfor begynde med at indkalde forældrene og klart fortælle dem, at elever, der forstyrrer undervisningen eller ikke ønsker at deltage, midlertidigt kan komme i særlige klasser.

Lærerne bestemmer suverænt, hvem der skal være i disse klasser, og hvor længe de skal være der. Derudover kan lærerne kun kontaktes, hvis det omhandler noget fag-fagligt, der direkte vedrører undervisningsfaget. Alt anden kontakt går til skoleledelsen, psykolog, socialrådgiver eller lærere og pædagoger i de midlertidige klasser.

De øvrige lærere i de almindelige klasser er fra nu af frigjort fra alt vedrørende børnenes daglige færden, følelser og konflikter, men vil til gengæld have fuldt fokus på skolens kerneopgave, nemlig at levere en solid undervisning, så børnene kan udvikle sig fagligt og derigennem socialt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk