Med meget små udsving har karaktergennemsnittet til afgangsprøverne ligget stabilt på 7,8 for både historie og samfundsfag de seneste fire år.

Mere end hver fjerde fik topkarakter i historie og samfundsfag

I alt blev der ved sommerens afgangsprøver afholdt 18.372 eksaminer i historie og samfundsfag, og for begge fags vedkommende modtog 26 pct af eksaminanderne et 12-tal.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det placerer historie og samfundsfag på en delt tredjeplads over fag, hvor der bliver uddelt flest topkarakterer - kun overgået af mundtlig dansk og kristendomskundskab.

Når det kommer til karaktergennemsnit gik historie en smule frem fra 7,7 i 2017 til 7,8 i 2018. Samfundsfag blev liggende på 7,8. Med minimale udsving har begge fag ligget stabilt på nuværende niveau de seneste fire år.

Så meget svinger karaktererne fra kommune til kommune

Kun mundtlig dansk (8,0), mundtlig engelsk (8,0) og kristendomkundskab (7,9) ligger højere, mens praktisk/mundtlig idræt ligeledes ligger på 7,8 i gennemsnit.

For både historie og samfundsfag gør sig gældende, at 12 var den karakter, som flest elever opnåede. Blot 221 elever fik -3 eller 0 i historie, mens 218 ikke bestod samfundsfag. Godt 9.000 afgangselever var til afgangsprøve i hvert af de to fag.

Produktprøve og bredt kildebegreb

Folkeskolelærer Christian Arnth Jørgensen er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) og beskikket censor ved afgangsprøverne.

Han mener, at der ofte scores højere karakterer i kristendomskundskab, historie og samfundsfag sammenlignet med andre fag, fordi afgangsprøven er en produktprøve med en selvvalgt problemstilling.

Blog: To eksempler på gode produkter fra i år

"Med et lodtrukkent spørgsmål skal man være heldig på dagen og trække noget, man er stærk i. Når man selv kan være med til at definere, hvad man skal til prøve i, er det også lettere at være godt forberedt samt at tone prøven i retning af et interessefelt, man er stærk i", siger han.

Han peger desuden på, at et bredere kildebegreb i historie og samfundsfag i forhold til de andre fag især kommer de faglige svage elever til gode:

"Det er lettere at opnå en god helhedsvurdering, når man ikke nødvendigvis skal op i en tekst men ligeså godt kan komme op i et maleri, et foto eller noget helt fjerde". 

Ingen 12-tals-inflation

I stort set samtlige mundtlige prøver er 12-tallet den mest brugte karakter, 7-tallet den næstmest anvendte og 10-tallet den tredjemest uddelte.

I de skriftlige prøver ser man gerne, at 7-tallet er topscorer, og at kurven falder støt, når man bevæger sig både op- og nedad skalaen.

Christian Arnth Jørgensen mener ikke, at der er gået inflation i tildelingen af 12-taller ved de mundtlige prøver.

Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne

"Men man kan godt kritisere skalaen for at være lidt uklar i forhold til, hvad springet er fra 10 til 12 - altså fra fortrinligt til fremragende. Man kan godt savne det gamle 9-tal: Noget der var over middel, men ikke fortrinligt", siger han og tilføjer:

"Der pågår et arbejde i samarbejde med ministeriets læringskonsulenter, der skal gøre tildelingskriterierne lidt mere tydelige".