Vi beholder de overordnede mål for folkeskolen, men selve måltallene er ikke nødvendige, mener Jacob Mark.
Foto: William Vest Lillesøe
SF: Drop også de nationale måltal for folkeskolen
Folkeskolereformens mål om bl.a., at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, er operationaliseret i nogle mål, som er knyttet direkte op på de nationale test. Når testene afskaffes, skal måltallene også droppes, mener SF's Jacob Mark. Det giver god mening, siger også lærerformand Anders Bondo.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Svær vej for ministeren mod et nyt testsystem
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde det i aftes klart, at de nationale test skal afskaffes og erstattes af et bedre system. Stod det til alene til SF, blev de lukket ned allerede nu.
"Derfor er det på tide også at droppe de nationale måltal for folkeskolen. Måltallene er nemlig koblet op på resultaterne fra de nationale test", siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark nu.
"Det giver ikke mening at fastholde måltal, når testene alligevel skal afskaffes. Og når vi fra undersøgelser ved, at de nationale test ikke viser et retvisende billede af elevernes faglige niveau, så er de også fuldstændig ubrugelige til at følge udviklingen i folkeskolen".
Da den daværende folekskoleforligskredes med Christine Antorini (S) i spidsen i 2013 lancerede folkeskolereformen var det med tre overordnede mål.
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Men målene blev 'operationaliseret' i tre såkaldte nationale måltal:
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Det er de specifikke måltal, Jacob Mark vil have droppet:
"Det betyder ikke, at vi helt vil droppe at sætte klare mål for folkeskolen. Den skal stadig udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Vi beholder de overordnede mål for folkeskolen, men selve måltallene er ikke nødvendige for, at vi kan have en dialog med kommuner og folkeskolens øvrige partier om folkeskolens udvikling. Derfor skal de droppes", siger Jacob Mark.
DLF: For meget fokus på at klare sig godt i test
Blog: De nationale test synger på sidste vers
Og han får klar opbakning fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen:
"Det giver rigtig god mening, for sådan nogle operationaliserede mål har det med at indsnævre tingene, så målet om, at alle skal blive så dygtige , som de kan, bliver oversat til, at de skal klare sig godt i test, og det risikerer at skygge for noget, som er lige så vigtigt eller måske langt vigtigere", fremhæver Anders Bondo og vurderer, at det stigende fokus i skolen på at klare sig godt i testene, som reformmålene har medført, har været medvirket til det stigende præstationspres med deraf følgende mistrivsel hos børn og unge.
Så han håber, at beslutningen om at afskaffe de nuværene nationale test kan blive en anledning til, at man kan sætte sig sammen og fastlægge nogle mere værdifulde mål for folkeskolen.
