I denne måned bliver det afsløret, hvor mange af de 104 præmiepuljeskoler, der i år kan række armene i vejret og modtage en millionbelønning fra den såkaldte præmiepulje. Den kontante præmie blev indført af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og uddeles over tre år til udvalgte skoler, hvis de lykkes med at hæve deres afgangselevers karakterer i dansk og matematik.

Sidste efterår fik 63 af skolerne udbetalt i alt 85 millioner kroner. Fagbladet Folkeskolen har spurgt skolerne om, hvad de har brugt pengene på i det forgangne skoleår. 31 af skolerne har svaret.

Flest penge til mere dansk og matematik

Halvdelen af skolerne beretter, at de har brugt en del af præmien på at styrke deres ældste elever i dansk og matematik - netop de to fag, puljen måler på. Pengene er blandt andet gået til tolærerordninger i begge fag, tre lærere til at tage sig af to klasser, turboforløb, holdinddeling, flere timer i de to fag og ekstra tid til skolens dansk- og matematikvejleder.

På 12 af de 31 skoler er Løkkes præmiecheck brugt på at ansætte mere personale i permanente eller tidsbegrænsede stillinger. Fire skoler har ansat flere lærere, mens otte af de 12 skoler har ansat nyt pædagogisk personale i form af blandt andet inklusionspædagoger, trivselscoach og mentorer.

På mange skoler er de ekstra midler også brugt på andet end flere hænder til at tage sig af eleverne. 12 skoler har brugt en del af pengene på materielle forbedringer. Elever og lærere har her kunnet glæde sig over nyistandsatte læringsmiljøer, skolegårde, lærernes arbejdspladser, nye gulve og loft til skolens gymnastiksal, nye bøger, udskiftning af pc'er til fordel for Chromebooks - og så kommer der snart et helt nyt faglokale på Distriktsskolen Øst, Rødbyafdelingen på Lolland, til et fag, skolen kalder for design og entreprenørskab.

Sådan gjorde vi: Redaktionen har sendt spørgsmålet "hvad har I brugt pengene på?" til de 63 skoler, der modtog en præmiesum for deres resultat i eksameni puljens første år. Skolerne har svaret i et tekstfelt, og der var ikke prædefinerede svarekategorier. 31 skoler har svaret. Det giver en svarprocent på 49.

»Skubber til normen for en folkeskole«

Men her stopper de store ligheder tilsyneladende, med hensyn til hvad skolerne har brugt deres præmie på. Nogle få steder har præmiepuljens ukonventionelle udskrivningsmodel eksempelvis ført til utraditionelle belønninger på skolerne. På Arenaskolen i Greve har skoleleder Martin Frank Nielsen fordelt 50.000 kroner i resultatløn til de lærere, der har deltaget i løftet.

Skoleleder takker ny minister for million  

På Marienhoffskolen øst for Randers er en lille del af skolens præmiepenge brugt på at starte et Hall of Fame-projekt for eleverne i 9. klasse. Med projektet præmieres eleven med det højeste karaktergennemsnit, den bedste kammerat og eleven, som har løftet sig fagligt mest i løbet af året, med et diplom og et beløb på 3.000 kroner.

»Vi er meget ambitiøse omkring at bruge de tre år med projektet på at prøve nogle ting af og blive klogere på egen praksis. Det gør vi lige nu ved at lægge vores traditioner lidt til side og fokusere mere på elevernes reaktioner og tilbagemeldinger end på klassisk pædagogisk tænkning«, har skoleleder Birgitte Agersnap tidligere fortalt på folkeskolen.dk. Hun har også har lavet en video til elevernes forældre, hvor hun siger, at projektet »skubber til normen for en folkeskole«.

Præmie blev til fælles festdag

Fire af de 31 skoler har brugt en del af præmiesummen på at belønne lærerne og eleverne med sociale arrangementer. På to skoler er en del af præmiesummen gået til at fejre skolens lærere med en personalefest og andre personalegoder. På Arenaskolen blev hele udskolingen belønnet med en fælles udflugt, og resten af skolens elever kan glæde sig over, at pengene også er gået til indgangskort til Experimentarium, Zoo og Den Blå Planet.

På Søndervangskolen i Aarhus blev præmiepengene fejret med en tur for alle skolens elever og ansatte i Ree Park Safari.

»De åbnede parken kun for os. Det var en rigtig festdag, som vi kommer til at kunne leve længe på. Især de små børn var sørme glade. Det var en dag, der bidrog til både læring og en styrkelse af relationerne på tværs af skolen«, fortæller skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck.

Hun siger, at det har været afgørende for skolen, at deltagelsen i præmiepuljen skal komme hele skolen til gavn.

»Det har været vigtigt for mig, at vi ser det her som et skoleanliggende og ikke som et 9.-klasseanliggende. Det er for sårbart, hvis man alene fokuserer på nogle bestemte steder. Vi skal jo gerne kunne fortsætte, når programmet er færdigt«, siger Rani Bødstrup Hørlyck.

Professor: Skolerne overrasker

Økonomiprofessor med speciale i økonomiske gulerodsmodeller Per Nikolaj Bukh har fulgt præmiepuljen tæt, siden Lars Løkke Rasmussen lancerede sit prestigeprojekt på skoleområdet. Han er noget overrasket over skolernes mangeartede brug af præmien.

»Jeg ville nok have forestillet mig, at skolerne havde brugt væsentligt mere på det, der bliver gjort til skolens hovedudfordringer, nemlig klassestørrelsen og de grundlæggende faglige udfordringer«, siger han og understreger, at han ikke er ekspert i pædagogik, og at datagrundlaget er begrænset.

»En del af skolerne siger godt nok, at de har brugt nogle af deres penge på noget, der smager af klassedeling. Men der er også nogen, der uden at skamme sig belønner lærerne med personalegoder og efteruddannelse og bruger penge på ekskursioner til eleverne. Det kan være ganske fornuftigt. Men jeg tror bare ikke, at det er dér, hvor man har mest brug for at sætte ind«, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Evaluering: To tredjedele af karakterpræmierne var rent tilfælde