Det er kommet bag på mange, at de omdiskuterede sprogprøver i ghettoområdernes børnehaveklasser rent faktisk også kommer til at omfatte sprogligt svage skoleelever fra 1. til 9. klasse på 39 navngivne ghettoskoler.

De nye obligatoriske sprogprøver for skoleeleverne er blevet vedtaget og er trådt i kraft i al ubemærkethed. Hidtil er det planerne om at trække i forældrenes børnecheck ved ulovligt fravær og sprogprøverne i børnehaveklasserne, der er løbet med al den mediemæssige og politiske opmærksomhed i kølvandet på vedtagelsen af ghettopakken.

Men som folkeskolen.dk kunne løfte sløret for torsdag, skal også sprogligt svage skoleelever 1.-9. klasse bestå de obligatoriske sprogprøver, hvis de modtager undervisning i dansk som andetsprog.

Ghettopakken: Også de store elever på ghettoskolerne skal til stopprøver i dansk

Dermed risikerer de, hvis de dumper, at skulle gå om på samme klassetrin et år mere.

Længe så det godt nok ud til, at sprogprøverne i børnehaveklasserne kom til at stå alene i, men Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen oplyser nu, at det var ham, der under forhandlingerne fik overbevist de øvrige partier om, at også de obligatoriske prøver for skoleeleverne skulle med i den såkaldte ghettopakke.

Vedtaget i stilhed

"Jeg ved ikke, hvorfor den her del er fløjet fuldstændig under radaren - det har også undret mig. Men egentlig har jeg bare været tilfreds med det. For så er loven blevet vedtaget uden palaver", siger han.

"Sagen er, at vi i første omgang kun havde sprogprøverne i 0. klasse på bordet, da jeg så spillede ind med det her. Det gjorde jeg simpelthen af saglige årsager. Det tog mig noget tid at overbevise kredsen bag sprogprøverne om det, men til sidst bøjede de sig trods alt for mine saglige argumenter. Og igen må jeg her rose den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager - hun kunne sagtens se det", fortæller Alex Ahrendtsen.

Lige vilkår for Ahmed og Mohammed

De saglige argumenter bygger ifølge DF-ordføreren på et princip om ligestilling, så alle med sproglige udfordringer skal bestå prøverne, uanset deres alder og klassetrin.

"Forestil dig, at vi har en familie med en søn, der hedder Ahmed på seks år. Han har boet i Danmark hele sit liv og skal i skole til næste år og får at vide, at det kan han kun komme, hvis han består de her sprogprøver. I samme opgang bor en anden familie. De er kommet til landet for to-tre år siden. Deres søn, Mohammed, går i en modtageklasse og er blevet sluset ind i en klasse efter to år. Han taler ret dårligt dansk. Så er det jo ikke rimeligt, at Ahmed skal til sprogprøve, hvis Mohammed ikke skal, vel? Det kan jo ikke nytte, at nogen bliver behandlet dårligere end andre - og det havde de andre partier svært ved at argumentere imod", siger Alex Ahrendtsen.

Her er de 27 folkeskoler, hvor elever kan dumpe børnehaveklassen 

Han peger også på, at sprogprøverne er vigtige af hensyn til den enkelte.

"Når man går i en dansk skole, så skal man kunne dansk, for ellers er det svært at følge med. Og hvis de ikke kan følge med, laver de ballade. Og så har de højere fravær og ender i dårligt selskab, og så er de inde i den onde cirkel", forklarer Alex Ahrendtsen.

Sprogprøverne

Ifølge informationsmateriale fra Undervisningsministeriet er sprogprøven i 1.-9. klasse tilrettelagt som individuelle prøver og indeholder både mundtlige og skriftlige opgaver. Hvert sprogprøveforsøg består af fire dele, svarende til kompetenceområderne i Fælles Mål for dansk som andetsprog - supplerende.

Det drejer sig om tale, læsning, lytning og skrivning.

Hver sprogprøveramme indeholder et billede, som eleverne skal tale ud fra, en læsetekst, en lyttetekst og en skriveopgave. Sprogprøven skal gennemføres af eleven i samarbejde med en lærer, der herefter skal vurdere, om eleven har tilstrækkelige sproglige kompetencer til at blive vurderet sprogparat.

Ifølge ministeriet er der udviklet fire centrale sprogprøverammer, som er målrettet 1.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin og 8.-9. klassetrin.

Dumpeskolen