I Danmark er der undervisningspligt fra det år, man fylder seks og ti år frem. Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til 6,1 pct. i 2018, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Sidste år var tallet 6,66 procent. I 2017 var tallet 6,47. Dermed bliver der stadig færre elever, der udskyder skolestarten.

"I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik til Danmarks Statistiks hjemmeside.

SF: Er det kommunal kassetænkning?

Netop kommunernes vurdering har SF's børne- og undervisningsordfører Jacob Mark udtrykt bekymring for. Han frygter, at udviklingen er udtryk for kassetænkning hos kommunerne.

"De fik videre beføjelser i 2009, og der begynder tallet at dale heftigt. Hvornår man starter i skole handler nu om, hvad der er bedst for kommunekassen, ikke hvad der er bedst for barnet", sagde Jacob Mark til folkeskolen.dk i september.

Antallet af elever, der udskyder skolestarten er halveret på 10 år

SF kaldte ministeren i samråd om emnet.

"Vi skal sørge for, at beslutningen om, hvornår et barn starter i skole, bliver taget af forældrene og det pædagogiske personale, og at forældrene altid har det sidste ord. Det kan have ganske alvorlige negative konsekvenser at starte i skole, før man er klar til det, især for de drenge, der er født sent på året", sagde Jacob Mark.

Men daværende undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance kunne ved samrådet ikke se problemer ved, at beslutningen om skoleudsættelser tages lokalt.

Formand for børnehaveklasselederne Pia Jessen er dog ikke i tvivl om, at der sker økonomisk kassetænkning i nogle kommuner.  

"Ofte bliver der ikke set på barnet, men på økonomien i forhold til at lave en skolestartsudsættelse. Tidligere var der mere dialog om de her børn, skulle starte eller ej. I dag er det ofte en beslutning, der bliver taget på chefniveau. Man er langt fra barnet, så er det økonomitænkning, når man ikke går ind og vurdere det enkelte barn", siger hun til folkeskolen.dk.

Hun mener, at kassetænkningen kan give problemer for det enkelte barn. 

"Det er at vores oplevelse er, at der nogle børn, der har det sværere i skolen, fordi kravene er øgede. Og de børn, der måske burde have udskudt skolestart, får det vanskeligere og vanskeligere", siger hun. 

Færre skoleudsættelser bekymrer ikke undervisningsministeren 

 Lave normeringer i børnehaven kan give flere afslag på skoleudsættelse

I marts måned offentliggjorde uddannelsestænketanken Dea en analyse, der viser, at kommuner med lave normeringer i børnehaverne er mere tilbøjelige til at afvise at lade børn starte et år senere i skole.

Udsat skolestart: Kommuner med færre pædagoger siger oftere nej 

I forbindelse med analysen afviste borgmester i Herlev Thomas Gyldal (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, at kommunerne bruger økonomisk kassetænkning, når et ønske om skoleudsættelse vurderes:

"Der er ingen økonomisk sammenhæng. Vi har en lovgivning, der siger, at børn skal starte i skole i det år, de fylder 6 - det er den lovgivning, som kommunerne skal forholde sig til", sagde han til Politiken.

Børnehaveklasseleder: Vi tilpasser os den ændrede elevsammensætning

Børnehaveklasseleder og blogger på folkeskolen.dk Pernille Brandt har arbejdet som børnehaveklasseleder siden 2003. Hun kan godt mærke, at der efter 2009 er børn, som begynder i skole, som ikke er helt klar til skolestarten.

Skolestartstip: Udsæt klassedannelsen, og skab nye relationer 

"Vi får dem unge og det er ikke alle, der er helt klar. Der er mange der er klar, for børnehaver gør meget for at gøre dem klar. Men vi kan godt mærke, at vi får en del, hvor de faktisk skulle have haft lov til at lege lidt mere", siger Pernille Brandt til folkeskolen.dk.

Hun fortæller, at på Søndermarkskolen på Bornholm, hvor hun arbejder, har man indrettet børnehaveklassens dag efter, at ikke alle er helt skoleparate.

"Vi har indført at have løbebånd. Når de er mødt i skole, og vi har gennemgået dagen, så går vi ud og løber. Så venter vi med det fagfaglige til efter det første frikvarter. De er ikke klar til at modtage undervisning kl. 8 om morgenen. Men vi gør, hvad vi kan så vi fanger dem, og det er sjovt, og så ved de egentlig ikke, at de er i gang med undervisning".

Hun oplever også, at elever må gå børnehaveklassen om, fordi de simpelthen ikke var modne nok det første år.

"Vi har omgængere. Tit er det, fordi de ikke er modenhedsmæssigt parat. Forældre tænker, hvad kan vi gøre. Men man kan ikke presse modenheden frem. Det kommer bare", siger Pernille Brandt.

2.900 af de i alt 47.800 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole