I Danmark er der ifølge lovgivningen undervisningspligt fra det år, man fylder seks og ti år frem.

I skoleåret 2008/09 var 14,22 pct af alle nystartede elever i folkeskolen dog et år eller mere forsinket, mens det på friskolerne var cirka hver tiende elev, der havde fået udskudt skolestarten.

Skolen begynder i børnehaveklassen

Sidste skoleår var det tal faldet til 6,66 pct for folkeskolerne og 5,55 pct for friskolerne. Det viser et svar, som Undervisningsministeriet har givet SF's skoleordfører Jacob Mark.

Tallene er trukket hos Danmarks Statistik. Jacob Mark mener, at tallene er udtryk for kassetænkning hos kommunerne.

"De fik videre beføjelser i 2009, og der begynder tallet at dale heftigt. Hvornår man starter i skole handler nu om, hvad der er bedst for kommunekassen, ikke hvad der er bedst for barnet", siger han til folkeskolen.dk.

SF har kaldt ministeren i samråd om emnet, men vil også komme med et forslag til ændring af loven.

"Vi skal sørge for, at beslutningen om, hvornår et barn starter i skole, bliver taget af forældrene og det pædagogiske personale, og at forældrene altid har det sidste ord. Det kan have ganske alvorlige negative konsekvenser at starte i skole, før man er klar til det, især for de drenge, der er født sent på året", siger Jacob Mark.

Blog: Skoleudsættelse: Hvorfor bliver forældrene ikke hørt?

De seneste år er antallet af elever, der går børnehaveklassen om, ligeledes faldet markant. For folkeskolernes vedkommende har tallet siden 2014 ligget nogenlunde stabilt på 2,3 pct, mens det for friskolerne er faldet fra 5,5 pct til nu at ligge på niveau med folkeskolerne.

Kan ikke omstille sig

Det betyder, at flere får et dårligt første møde med skolen, fortæller professor ved DPU Stig Broström, der har forsket i overgangen fra daginstitution til skole.

"Børn, der ikke er modne til at komme i skole, har svært ved at omstille sig fra børnehavens frie struktur til børnehaveklassens mere ordnede rammer. Man taler om mangel på målrettet opmærksomhed. De har svært ved at fokusere på den aktivitet, børnehaveklasselederen sætter i gang", siger han og tilføjer:

"Koncentrationen viger, de kigger ud af vinduet, snakker med sidemanden, og så bliver de rimeligvis irettesat af børnehaveklasselederen. Som regel foregår det på en stille og rolig måde, men de oplever alligevel, at der hele tiden er negativ opmærksomhed på dem".

SF kalder minister i samråd om skolestart

Formand i Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen mener, at tallene er udtryk for et system, der ikke ønsker, at børnene skal gå om.

"Når jeg taler med mine kolleger rundt omkring i børnehaveklasserne, så giver de ikke udtryk for, at det går så godt, som tallene viser. De oplever, at flere børn er umodne og ikke klar til de udfordringer, de møder i skolen", siger hun til DR.

En ensom skolestart

Uopmærksomheden på undervisningen betyder, at de umodne elever samtidig går glip af det faglige udbytte af aktiviteterne i børnehaveklassen, påpeger Stig Broström. Desuden har de svært ved at etablere sociale kontakter med de andre børn.

"Det bliver uoverskueligt for dem, og så isolerer de sig og tuller lidt rundt for sig selv. Det er rigtig skidt, for det bliver en trist skolestart, hvis man hverken får fagligt udbytte eller får nye legekammerater", siger han.

Forskningen viser, at det særligt er drenge, der kan have svært ved overgangen fra børnehave til skole. Studier har desuden vist, at børnene vænner sig til at gå i skole og laver sociale relationer efter nogle måneder.

Frederikshavn sparer kroner på rullende skolestart

"Men de har jo alligevel fået en oplevelse af ikke at fungere, selv om de ofte har været helt velfungerende i børnehaven. Der er ikke dansk forskning på området, men amerikanske studier har vist, at det trækker tråde gennem hele skoleforsløbet og også kan aflæses i karaktergennemsnittet", siger Stig Broström.

Overgangsprojekter skåret væk

For at lette overgangen mellem børnehave og skole er det vigtigt, at der er samarbejde mellem pædagogerne og børnehaveklasselederen, så eleverne møder noget i skolen, de kender fra børnehaven, fortæller professoren.

"Der har været masser af såkaldte kuffertprojekter, hvor børnene og børnehaven pakker en kuffert med oplevelser, billeder og andet, som bliver pakket ud i børnehaveklassen. Dem har jeg fulgt mange af, og de fungerer rigtig godt. Det binder en rød tråd mellem de to pædagogikker", siger Stig Broström og slutter:

"Samtidig har man tidligere set, at der har været gjort noget ud af, at børnehaveklasselederen ved noget om de børn, der ankommer. Men det er gået nedad bakke de seneste år. Det skyldes, at skolen får flere og flere opgaver, og så må man jo skære der, hvor man synes det gør mindst ondt. Men det er et skidt sted for nogle børn at reducere i indsatsen".