Folkeskolen er stedet, hvor direktørens datter kan møde grønthandlerens knægt, men hvem vil være idealist med sit barns fremtid som indsats? Den overvejelse gør sig gældende for forældre, uanset hvilken etnisk oprindelse de har.

I Pisa Etnisk-rapporten fremgår det, at 38 procent af de tosprogede elever forlader skolen uden »funktionelle læsekompetencer«. For elever med etnisk dansk oprindelse er det tilsvarende tal 13 procent.

De store problemer opstår ifølge rapporten, når over 40 procent af eleverne er af anden etnisk oprindelse end dansk. På den slags skoler er det både de etnisk danske børn og de tosprogede, der klarer sig dårligt. Samtidig vælger stærke forældre skolerne fra. Der står i rapporten:

»Med andre ord er de elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med mange tosprogede (40 procent eller flere), samtidig dem, som har en svag socioøkonomisk baggrund, og dette er hovedforklaringen på, hvorfor de klarer sig forholdsvis dårligt i læsetesten«.

De sociale forhold står ifølge Pisa Etnisk for omkring en tredjedel af de tosprogedes efterslæb, mens andre forhold, som for eksempel hvilket sprog der bliver talt i hjemmet, også spiller ind.

Forkert diagnose

72 procent af børn med anden etnisk oprindelse end dansk kommer fra resursesvage hjem - kun 20 procent af de etnisk danske børn har samme problem. Ifølge journalist og cand.public. i sociologi og medborgerskab Aydin Soei er de sociale forhold afgørende for de dårligere resultater i skoler, hvor mange elever har anden etnisk oprindelse end dansk.

»Når politikerne fremhæver, at vi skal have universitetsuddannede lærere som i Finland, er det en forkert diagnose. De klarer det godt i Finland, fordi den finske folkeskole ikke er særlig opdelt. Hvis du kommer fra en resursesvag familie i Finland, er der stor chance for at komme i en klasse med resursestærke elever. Hvis du er resursesvag i Danmark, så havner du i en resursesvag klasse - skolerne bliver mere og mere opdelte«, fortæller Aydin Soei.

Samme mønstre

Det er ikke bare de resursestærke etnisk danske forældre, der flytter deres børn, hvis de tror, en anden skole er bedre. Det samme gælder resursestærke forældre af anden etnisk oprindelse end dansk.

»De stærke forældre trækker deres børn ud af skolen, hvis de føler, der er den mindste risiko for, at deres børn kommer til at klare sig dårligt, fordi der er en masse børn med resursesvage forældre«, siger Aydin Soei.

Han mener, oplysning er vejen frem.

»Problemet er, at de rationelle overvejelser, som forældrene gør, ofte er overdrevne. Undersøgelser viser, at der skal være over 50 procent tosprogede, før karaktersnittet også bliver hevet ned for elever med resurserne i orden. Men mønstret starter ofte allerede, når der er en fjerdel elever med tosproget baggrund. Det er en kæmpemæssig udfordring for eksempel i København, hvor en tredjedel af børnene er tosprogede. Man bliver nødt til at forklare forældrene, at vi har et fælles ansvar, og fortælle dem, hvornår problemerne opstår«, mener Aydin Soie.

Vi har gavn af at mødes

Rådmandsgades Skole, der ligger på Nørrebro i København, er en af skolerne med mere end 40 procent tosprogede. Her har 79 procent af børnene anden etnisk oprindelse end dansk. Skoleleder Lise Egholm fortæller, at skolens største udfordringer gælder førstegenerationsdanskere. For hende ville det være optimalt, hvis kun 50 procent af børnene havde anden etnisk oprindelse end dansk.

»Der er ingen børn, der skal byttes væk, men vi er alle sammen bedre tjent med en blandet skole. Kendskab giver venskab«, siger Lise Egholm.