Formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange, er kritisk over for Aarhus Kommunes pilotprojekt med aldersintegreret indskoling (KRAI).

»Man kan ikke komme uden om, at det er niveaudeling, for når eleverne er kommet til et vist niveau, kan de rykke videre. Det synes vi ikke er en god idé, for vi ved, at de lande, der niveaudeler, ikke klarer sig godt«, siger hun.

»Det er heller ikke fedt at få at vide, at man ikke er så god som de andre elever. Folketinget indførte undervisningsdifferentiering i 1993 i en ikke-niveaudelt skole. Og det er en udfordring at undervisningsdifferentiere, så alle elever får noget ud af undervisningen, men i Aarhus springer man over, hvor gærdet er lavest. Ledelsen må hellere styrke lærernes evne til at undervisningsdifferentiere i årgangsdelte klasser«, tilføjer hun.

Årgangsopdelt skole er bedst

Der er store gevinster ved den årgangsopdelte skole, mener Dorte Lange.

»Vi ved, at kammeratskabseffekten har stor betydning for svage elever. Og det har også stor effekt for fagligt dygtige elever at arbejde sammen med nogle mindre dygtige, fordi de så er nødt til at gøre sig umage med at forklare tingene, og fordi de lærer at være tålmodige. Det er vigtige kompetencer for folk, der for eksempel skal ud at være ledere. Man skal kunne fungere sammen med nogle, man ikke selv har valgt at være sammen med«, siger hun.

Hun mener ikke, at det er et argument, at niveaudelingen kun sker i dansk og matematik.

»I indskolingen er der mange timer i de to fag, og elevernes samarbejde skal også styrkes her. De to fag er ofte bærende for andre fag«, fastslår hun.

Hun mener, at det er forkert at sige, at der er tale om undervisningsdifferentiering.

»Det er elevdifferentiering«, påpeger hun. »I undervisningsdifferentiering arbejder klassen med det samme tema, men læreren tilrettelægger undervisningen, så eleverne får noget forskelligt ud af den. Alle elever arbejder hen mod det samme mål, men der er forskel på, hvor langt de kan nå. Men alle bliver dygtigere«.

Medlem af DLF's hovedstyrelse, Niels Christian Sauer, der er erklæret tilhænger af traditionelle klasser, og som har rejst en debat om aldersintegreret undervisning i DLF, siger, at det er rigtigt, at børn ikke lærer lige hurtigt.

»Men billedet skifter fra fag til fag. Derfor er det perspektivløst at flytte dem rundt efter deres læringshastighed, medmindre de vedvarende halter så meget bagefter, at de skal have specialundervisning. Der er kun én måde at dele børn op på, uden at det er overgribende, og det er efter deres alder«, tilføjer han.

Aldersintegreret undervisning i hele skolen

Det var daværende Venstre-borgmester Louise Gade, der satte KRAI i gang som et pilotprojekt. Hendes vision var, at alle skoler i Aarhus Kommune skal have aldersintegreret indskoling i 2011.

Hun er ikke længere medlem af byrådet, men den nuværende rådmand for børn og unge i Aarhus, socialdemokraten Jacob Bundsgaard Johansen, ser med positive øjne på Gades vision.

»Vi skal se efterårets slutevaluering, før vi giver los, men som udgangspunkt er jeg positiv«, siger Jacob Bundsgaard Johansen.

»Jeg vil ikke tvinge KRAI ned over skolerne, men hvis erfaringerne viser sig at være rigtig positive, vil jeg bede skolerne overveje at gå den vej. Men det bliver ikke et krav«, fastslår han.

Jacob Bundsgaard Johansen er parat til at gå videre end det.

»Man kan sagtens forestille sig, at aldersintegreret undervisning fortsætter op gennem skolesystemet«, siger han.

»Men det er mit helt klare udgangspunkt, at vi ikke er på vej til at gøre op med enhedsskolen. Det er både min politiske holdning, og forskning viser tydeligt, at niveaudeling ikke er vejen frem. Vi anerkender, at børn er forskellige, og det udnytter vi til at skabe læringsmiljøer, men vi kan ikke niveaudele hele tiden, for så mister vi kammeratskabseffekten. Vi skal have øje for gruppedynamikken«, tilføjer Jacob Bundsgaard Johansen.