Musikudøvelse er et af kompetencemålene i det nye valgfag musik i 7. -8. klasse.
Foto: Maria Becher Trier
Musiklærere roser Fælles Mål for musik i udskolingen - se målene her
En god videreførelse af fælles mål for musik, sådan lyder Musiklærerforeningens vurdering af Fælles Mål for det nye valgfag musik i 7. -8. klasse. DLF opfordrer til, at man gør forbindelsen mellem folkeskolens formål og de Fælles Mål tydeligere for lærerne.
Fælles mål for valgfaget musik
Kompetencemål for faget musik som valgfagefter 7. -8. klassetrin
Musikudøvelse
Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre.
Musikalsk skaben
Eleven kan arbejde eksperimenterende med kreative processer imusik.
Musikforståelse
Eleven kan forholde sig kvalificeret til musikalsk praksis ogmusiks betydning.
Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdetmusikudøvelse efter 7. -8. klassetrin
Sang
Spil
Fremførelse
Musikudstyr
Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdetmusikalsk skaben efter 7.-8. klassetrin
Musikoplevelse
Sangskrivning
Digital produktion
Komposition og arrangement
Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdetmusikforståelse efter 7. -8.klassetrin
Musikliv
Musikhistorie
Musikanalyse
Musik i medier
FORMÅL: MUSIK
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udviklerderes evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og ommusik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringedem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet ogfor at kunne forholde sig til samfundets mangeartedemusiktilbud.
Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skalundervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige ogintellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motoriksamt øge deres forståelse af sig selv som en del af etfællesskab.
Stk.3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af danskog udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, delssåledes som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i denshistoriske perspektiv.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen har siddet med i arbejdsgruppen, der er kommet med bud på Fælles Mål for valgfaget musik i 7.-8. klasse. Bekendtgørelsen om målene har netop været sendt i høring. Karen Johansen mener, at målene giver rigtig god mening.
"Der har i lang tid været en god sammenhæng med musikfagets formål og Fælles Mål. Fælles Mål for det nye valgfag arbejder fint sammen med det, som allerede er. Det bygger oven på det som kom med reformen", siger Karen Johansen.
Da skolereformen kom i 2013, blev det vejledende timetal på 1. og 5. årgang øget med én ugentlig lektion musik. I 6. klasse er der fortsat en lektion. Fra næste skoleår skal alle eleverne have minimum et toårigt valgfag i praktisk-musiske fag. Skolerne skal udbyde eleverne faget håndværk & design, mens det er op til skolerne selv, om de derudover vil udbyde valgfag i billedkunst, madkundskab og musik.
Mere frihed til lærerne
Karen Johansen er glad for at have været med til arbejdet med at formulere de Fælles Mål:
"Det er ikke en ændring. Det er en revidering", siger hun og understreger, at det er godt, at færdighedsmål og vidensmål går fra at være bindende til at være vejledende.
"Det er behageligt, at der nu er givet større frihed til den enkelte lærer i forhold til målstyring", siger hun.
Lærere: Opblødning af Fælles Mål gør ikke stor forskel for musik
DLF: Vigtigt at skabe sammenhæng med fagenes formål
Danmarks Lærerforening har sendt et fælles høringssvar til bekendtgørelse om Fælles Mål i musik og billedkunst. Her er budskabet, at det er vigtigt, at de Fælles Mål bliver koblet tydeligt sammen med fagets formål, når de formidles til lærerne.
DLF i Fælles Mål-arbejdsgruppe: Balancen er tippet væk fra skolen og fagenes formål
"Når vejledningerne til de to valgfag (samt alle øvrige fag) udkommer, bør formålet med faget såvel som folkeskolelovens § 10 stk. 3 (om at fagene skal fremme elevernes alsidige udvikling) desuden skrives frem, så kompetencemål og færdigheds- og vidensområder ikke fremstår isolerede", står der blandt andet i høringssvaret.
Svarene fra høringen om bekendtgørelsen skal nu gennemgåes. Undervisningsministeriet forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft fra 1. august. (Tilføjet 23/5 kl. 15.59).
Skovmand: Der skal konkret frihed til, før jeg tror på, at læringsmålstyring er død