Ambitionen om, at flere skal inkluderes i folkeskolen har ikke haft den tilsigtede virkning, og mange steder har inklusion udviklet sig til en kommunal spareøvelse.

Sådan lyder det fra SF, som nu lancerer et inklusions-udspil, der skal hjælpe skolerne til at løfte inklusionsindsatsen. I alt vil partiet tilføre folkeskolen én milliard kroner.

"Når jeg besøgte skoler i starten af valgperioden, oplevede jeg, at målstyringen og den stramme styring af lærernes faglighed fyldte rigtigt meget for lærerne. Det gør det stadig, men vi har forsøgt at bløde reglerne op. Når jeg nu kommer rundt skolerne, oplever jeg, at problemer med inklusionen fylder mere og mere. Det skal vi have rettet op på efter folketingsvalget", siger partiets ordfører Jacob Mark.

SF: Der er brug for en fast økonomimodel

SF foreslår en række ændringer, der skal gøre det lettere for skolen at løfte inklusionsopgaven.  Ifølge partiet er det især vigtigt at sikre, at midlerne til specialundervisningen bliver på skoleområdet, når elever overføres fra specialområdet til en almindelig folkeskoleklasse.

Socialdemokratiet: Folkeskolen skal løftes økonomisk 

Derfor vil partiet have, at KL og Undervisningsministeriet sætter sig sammen og udvikler en model, der i højere grad end i dag sikrer, at pengene følger med barnet.

"Historien har jo vist, at Undervisningsministeriets fine ønsker om inklusion er blevet erstattet af den hårde virkelighed ude i kommunerne, hvor man mangler penge. Det betyder, at sandheden har været, at man har lukket specialtilbud og fyret fageksperter, uden at pengene er fuldt med over i folkeskolen. Det mener vi, at der skal laves om på, og derfor er det vigtigt, at KL og ministeriet bliver enige om en model, der sikrer, at pengene bliver i skolesystemet", siger Jacob Mark.

Nye tal: Chikane, trusler og vold mod lærere er ikke noget særsyn 

60 millioner til efteruddannelse

Partiet vil også over en treårig periode sætte 60 millioner af til, at lærerne kan opkvalificeres til at løfte eleverne med særlige behov. Og så skal der flere timer med to voksne i klasserne på samme tid, når en klasse modtager elever fra et specialtilbud.

Skal det ske helt automatisk, at der sættes en ekstra voksen på?

"Jeg mener ikke, at Christiansborg skal bestemme, hvordan resurserne skal bruges ude lokalt, da jeg går ind for mere lokal frihed. Men jeg mener, at vi bør lave nogle bud på en god proces, når der kommer en elev ind. Man kan eksempelvis sagtens lave et papir med KL om, hvordan processen bør være", siger Jacob Mark.

Folkeskoler skal have penge for at oprette specialafdeling

Udspillet indeholder også nogle af de mål, som partiet igennem en længere periode, har kæmpet for. Det nuværende loft for klassekvotienten skal sænkes fra 28 til 24, og så skal lærerne ikke undervise mere end 25 lektioner om ugen.

Og så vil partiet som noget nyt afsætte 25 millioner til et såkaldt opstartstilskud, der skal få flere skoler til at oprette en specialafdeling.

"Jeg oplever, at det fungerer godt lokalt, når man har skoletilbud, hvor man kan trække på hinandens faglighed. Det gør også, at eleverne i specialtilbud føler sig mere inkluderede. For når specialklasserne ligger på folkeskolen, så føler eleverne, at de går på en almindelig folkeskole", siger Jacob Mark.

S: Flere friskolepenge skaber dobbelt skævhed

Partiet vil også øge forældrenes mulighed for at klage over en afgørelse om, hvor meget støtte deres barn har fået tildelt.

I dag kan forældre kun klage, hvis der deres barn er vurderet til at have behov for 9 eller flere ugentligt støttetimer. Står det til SF, skal der også være mulighed for at klage over en afgørelse for børn, der har fået tildelt mindre end 9 timers støtte.

SF vil lave helt ny tilskudsmodel

Pengene til de mange elementer vil SF hente fra flere fronter, lyder det fra Jacob Mark. Socialdemokratiet har hidtil været det eneste parti, der er gået på valg på at sænke tilskuddet til de frie grundskoler - penge partiet agter at tilføre folkeskolen.

Nu melder SF også, at partiet er klar til at sænke koblingsprocenten, der bestemmer størrelsen på statsstøtten til fri- og privatskolerne.

Men hvor Socialdemokratiet ønsker at sænke den nuværende koblingsprocent fra 76 til 71 procent, foreslår SF at lave en helt ny model for tilskuddet til de frie grundskoler.

"Overordnet vil vi tage noget af den økonomi ud, der ligger i den seneste finanslov, så det vil sige, at koblingsprocenten skal nogle procenter ned. Og så ønsker vi at ændre koblingsprocenten til et socioøkonomisk tilskud. Vi mener, at skoler, der tager et socialt ansvar, skal have mest, og dem, der ikke gør, skal have mindre. Vi er nemlig ikke bekymret for privatskolerne inde i byerne. Men vi er bekymret for friskolernes økonomi. Dem vi vil gerne sikre, og det får vi taget hånd om med den model", siger Jacob Mark.

Ny finanslov gør historisk højt privatskoletilskud til en realitet

Hvad skal koblingsprocenten konkret ligge på for de skoler, der ikke løfter et socialt ansvar med jeres model?

"Det er svært at sige konkret endnu, fordi en socioøkonomisk model jo afhænger af, hvor mange børn, du har med forældre uden en uddannelse eller uden job. Og så vil vi lægge det op til en politisk forhandling, hvor vi så lægger grænsen for, hvor lidt de skoler, der ikke tager et socialt ansvar skal have", siger han.

SF vil også have hente penge på mindre konsulentarbejde

I mandags præsenterede Socialdemokrattet et velfærdsudspil, der blandt andet vil spare tre milliarder på konsulentbistand i det offentlige, så der bliver flere penge til velfærd.

Det synes SF også er en god ide. Partiet foreslår, at staten skal bruge færre penge på konsulenter, og de penge skal blandt andet bruges til at finansieres partiets skoleudspil.

"På et år er udgifterne til konsulent bistand i staten steget med 1,5 milliard. De penge foreslår vi, at man skal spare fremover. Jeg synes i forvejen, at det vælter ind med analyser og papirarbejde", siger Jacob Mark.

Enhedslisten: Folkeskolen har brug for en milliard-indsprøjtning 

Partiet vil desuden omfordele op mod en milliard af de penge, der allerede bliver brugt på skoleområdet.

"Vi ser gerne, at skoledagen bliver gjort kortere, og så skal de sparede resurser bruges på flere voksne i timerne. Derudover vil en ny økonomimodel for de sparede penge på specialundervisningen også komme folkeskolen til gavn, fordi kommunerne ikke længere vil kunne bruge dem til at lappe huller i vejene".