I de senere år er der brugt flere milliarder kroner på at udvikle den danske folkeskole til en af verdens førende it-skoler. Pengene er brugt på tilskud til digitale læremidler - men også til at købe elektroniske tavler og andet teknologisk grej til skolerne.

Men i hverdagen betyder lavpraktiske problemer ofte, at den dyre investering ikke kommer ud at gå i folkeskolen. Det viser en ny undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for Folkeskolen.

»Jeg ved ikke, hvem der har taget beslutningen. Men det har ikke meget med en digital skolevirkelighed at gøre«, siger lærer og it-vejleder Jens Røjel og peger hen på otte stikkontakter på stribe lige til venstre for døren, når man kommer ind i 9.v på Vigerslev Allés Skole i Valby.

I resten af klasselokalet er der to stikkontakter. Så når eleverne skal have strøm til deres computere, må der trækkes forlængerledninger fra stikkontakterne ved døren, hvor trafikken er størst, når elever og lærere skal ind og ud af lokalet.

Jens Røjel viser rundt på skolen efter lukketid. Udtalelserne er helt og aldeles på egne vegne, understreger han flere gange, men han står langtfra alene med sin irritation. I en ny panelundersøgelse, som Scharling Research har gennemført for fagbladet Folkeskolen, svarer 55 procent, at der ikke er et tilstrækkeligt antal stikkontakter i deres klasser.

Generelt tegner undersøgelsen et billede af, at det rent lavpraktisk kan være en frustrerende oplevelse at gennemføre digital undervisning i den danske folkeskole. 11 procent svarer, at de ofte må aflyse planlagte undervisningsaktiviteter på grund af tekniske vanskeligheder. For 45 procent sker det en gang imellem.

Internettet er der til gengæld efterhånden styr på. 85 procent melder om stabil netadgang. Da Scharling Research gennemførte en tilsvarende undersøgelse for Folkeskolen i 2011, oplevede kun hver femte lærer, at netværket fungerede tilfredsstillende.

2½ milliard investeret: Men de dyre tavler bruges som whiteboards 

Chromebooks holder på strømmen

På Tingagerskolen i Ringe på Fyn er bygningerne for nylig renoveret. Her har alle klasselokaler nu en skinne med stikkontakter midt på bagvæggen og under vinduerne. Selv i de nye, kunstfærdige siddemøbler af træ i aulaen er der indbygget stikkontakter.

Et stort antal faglærere sad fra starten af byggeprocessen i udvalg med arkitekter og skolens ledelse, da renoveringen skulle planlægges. Her var placering af stikkontakter et af temaerne. Lærer Palle Drost oplever en hverdag, hvor det sjældent er et problem at få strøm til elevernes elektroniske udstyr.

»Det er også afhjulpet af, at alle elever nu har fået en Chromebook. Hvis den er opladet om morgenen, når de ankommer, så holder den strøm hele dagen«, fortæller han.

Vigerslev Allés Skole er en af hovedstadens ældste. Også her har man for nylig renoveret de eksisterende bygninger og bygget en helt ny fløj. Jens Røjel prøvede som it-vejleder at få indflydelse, men det var svært, oplevede han.

»Det er de små ting, der kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen«, siger han og kigger forgæves rundt i lokalet efter fjernbetjeningen til den elektroniske tavle.

»Igen en lille ting, der gør en stor forskel. Når den er væk, så skal man betjene tavlen på panelet på selve projektoren, og så ryster man den, og så skal den kalibreres oftere«.

Elektroniske tavler er pauseunderholdning

Ifølge Scharling Researchs undersøgelse er de elektroniske tavler en af hovedsynderne, når det kommer til tekniske udfordringer. Og der er mange af dem på de danske skoler. Kun fire procent af lærerne svarer, at der slet ikke hænger nogen på deres skole. På 65 procent af skolerne er der en i alle klasser.

Men kun cirka hver fjerde lærer oplever, at den elektroniske tavle altid virker. 60 procent svarer, at de »som regel« fungerer. Seks ud af ti svarer, at når den elektroniske tavle ikke fungerer, så er det, fordi der ikke er service på den tilstrækkeligt ofte.

58 procent mener, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få support, hvis der er problemer med den elektroniske tavle. Dog svarer 45 procent, at de helt generelt kan få tilstrækkelig support i tilfælde af tekniske problemer.

Mange skriver i svarfeltet under spørgsmålet, at tekniske vanskeligheder ofte skyldes, at eleverne bruger de elektroniske tavler i pauserne til at spille spil, høre musik eller se videoer på. Både på Vigerslev Allés Skole og på Tingagerskolen hænger der elektroniske tavler i alle klasser. På begge skoler må eleverne også gerne bruge dem i frikvarteret.

»Der ligger en masse digital pædagogik i, at eleverne lærer at bruge den elektroniske tavle på egen hånd. Men det er klart, at det skal foregå på en ordentlig måde. Ellers inddrager vi muligheden for at bruge den i pausen«, siger Jens Røjel.

På Tingagerskolen er der i alt 40 smartboards. It-vejleder på skolen Tage Trans Jessen oplever cirka en gang om ugen at blive tilkaldt, fordi en lærer ikke kan få smartboardet til at virke.

»Oftest er det et spørgsmål om, at der har samlet sig snavs i et stik, eller andet, der kan fikses på stedet«, fortæller han. Kan it-vejlederen ikke løse problemet, bliver der tilkaldt en tekniker, der servicerer alle kommunens skoler. Når det sker, så må man »improvisere undervisningen lidt, indtil det er fikset«, siger Palle Drost.

Samme ordning har man på Vigerslev Allés Skole, hvor Jens Røjel anslår, at cirka 80 procent af de henvendelser, han får fra lærerne, handler om et lavpraktisk teknisk problem.

»Det kan være så mange forskellige ting. For eksempel har vi lige skiftet til Windows 10, så nu ser tingene anderledes ud. Alene sådan noget kan give udfordringer for både elever og lærere«, siger han.

Lærere har plan B i skuffen 

Ny teknik driller også

På Tingagerskolen har man netop investeret i tre nye 3-d-printere, fordi de gamle er ved at have udtjent deres værnepligt. Og så har skolen som en af de første i Danmark købt en MeWe Space, som er en tredelt storskærm sammensat af 27 fladskærme.

Eleverne sidder i midten omkranset af storskærmen. Palle Drost og Tage Trans Jessen starter systemet op til ære for Folkeskolens journalist. Noget er dog ikke helt, som det skal være. En del af menuen er forsvundet, og controlleren virker ikke.

»Jeg tror, der har været pilfingre i frikvarteret«, siger Tage Trans Jessen og går om bag det imposante apparat og tjekker, at alle ledninger sidder, som de skal. Det vender vi tilbage til.

Vigerslev Allés Skole har fravalgt 3-d-printere, fordi skolen har valgt at fokusere indsatsen på noget, man mere klart har et billede af giver ekstra værdi til undervisningen. I det pædagogiske læringscenter og i hver klasse i overbygningen hænger en splinterny storskærm i stedet for en elektronisk tavle. Hver af dem er tilsluttet en fem år gammel computer.

»Det tog i starten to minutter, hver gang man skulle starte skærmen. Det var uholdbart. Men det ville koste 6.000 kroner for en ny computer, og det kan man så gange med syv skærme. Det er også en slat«, fortæller Jens Røjel, der i samarbejde med en koordinator fra kommunens pædagogiske it-afdeling fandt ud af, at det var nok at udskifte harddiskene.

»Det kostede 1.000 kroner stykket i stedet, og det har hjulpet gevaldigt. Men det er et fint eksempel på, at it altså er en løbende investering. Hvis ikke den bliver vedligeholdt og opdateret, så bliver den en klods om benet«, siger it-vejlederen.

På Tingagerskolen har Tage Trans Jessen og Palle Drost i fællesskab tjekket, at alle kabler til den sprintnye MeWe Space sidder, som de skal. Det gør de. Der er også tjekket, om controlleren er opladt. Det er den. Som en tredje løsning prøver it-vejlederen at genstarte systemet.

Uden at hverken it-vejlederen eller læreren kan forklare hvorfor, løser det problemet, og et minut senere løber en film om atombombningen af Hiroshima over skærmen. Til venstre en film om flyvemaskinen Enola Gay, der smed bomben, i midten en tidslinje over anden verdenskrig og til højre en film om bylivet i den japanske storby, før den blev ramt.

»Det giver altså noget ekstra til undervisningen, at man kan trække på teknologien, også selv om den driller en gang imellem. Det skaber et helt andet engagement hos eleverne«, siger Palle Drost.

Leder: Virker it i skolen?