Formand for UU Danmark Anders Ladegaard har sammen med en delegation foretræde for Undervisningsudvalget i morgen, hvor de vil præsentere deres anbefalinger om fremtidens vejledning

UU Danmark på Christiansborg for at fortælle om vejledning

I morgen tirsdag har en delegation fra UU Danmark foretræde for undervisningsudvalget på Christiansborg. Her vil de opfordre politikerne til at nedsætte et udvalg, der skal arbejde med en national strategi for uddannelsesvejledning i et livslangt perspektiv.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi vil aflevere vores tænketanks-papir med anbefalinger, sådan at det kan komme med ind i debatten. Vi vil fortælle om tænketankens konklusioner, at der er brug for stillingstagen til, hvad professionel vejledning skal og hvad udfordringerne er, og vi vil fortælle politikerne, at det er vigtigt, at de påtager sig et ansvar her, hvor der er brug for én at gå til, én der kan give en hånd i ryggen, når det er nødvendigt", siger formand for UU Danmark Anders Ladegaard til folkeskolen.dk.

Delegationen regner med at have et kvarters tid, så det handler om at være skarp på, hvad der er vigtigst at få præsenteret. Professor mso i karrierevejledning fra DPU Rie Thomsen vil være med i delegationen og skal fortælle kort om, hvad god vejledning er.

Planer om at UU Danmark bliver et center i KL

Anders Ladegaard fortæller, at UU Danmark allerede har været på rundtur hos nogle af partierne - Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

"Vi blev meget positivt mødt og har indtryk af, at politikerne godt er klar over, at det er meget vigtigt at se vejledning i et livslangt perspektiv", siger Anders Ladegaard.

Fremtidens vejledning

Tænketankens medlemmer udgøres af flere organisationer og nogle personligt udpegede. Tænketanken arbejdede under overskriften "Vejledning til fremtidens fremtid" og sendte et notat ud i februar. Notatet indeholder anbefalinger og udfordringer og er rettet mod politikere og beslutningstagere.

Vejledning: Det gælder om at se bag den unges provokation

"Tænketanken anbefaler, at regeringen nedsætter et udvalg, som med inddragelse af relevante aktører og brugere af vejledningen, udarbejder et forslag til en national vejledningsstrategi i et livslangt perspektiv, som kan udgøre en platform for politiske drøftelser om en reform af vejledningsområdet", skriver de.

De anbefaler blandt andet at der etableres et nationalt videnscenter for vejledning, at der arbejdes med sammenhængende karrierelæringsforløb gennem hele uddannelsessystemet, at mennesker, unge såvel som voksne, har let og lige adgang til professionel og sektor- og institutionsuafhængig vejledning, at vejledning kan bidrage til social mobilitet og at vejledningen repositioneres så mål og indsatser matcher nutidens og fremtidens udfordringer.

Forklaringsopgave

Rie Thomsen, der var personligt udpeget til tænketanken, talte også på årsmødet. Hun understregede, at vejledningsområdet har en kommunikationsopgave - en forklaringsopgave, om hvad god vejledning kan og hvad professionel vejledning er. Og hun henviste til at tænketankspapiret er godt at bruge i det arbejde.

Feedback i stedet for karakterer

"De unge ved ikke, hvad de kan få, og forældrene ved det ikke. De såkaldte eksperter ved det heller ikke. Husk at den autentiske beretning også er vigtig at få viden fra. Viden om vejledning findes mange steder, og I kan bringe den i spil", sagde Rie Thomsen til årsmødets deltagere.

Hun spurgte, om man kan sige, at vejledning er en profession? Og svarede selv:

"Vejledning er et fagligt felt, der er metoder til vejledning, der er masser af forskning om vejledning, der er teorier om vejledning og karriereudvikling, der er etiske retningslinjer, som vejlederne skal leve op til. Alt det som en profession indeholder, men det er i så fald en ung profession".

"Nogle spørger, om vi dog ikke kan kalde det noget andet? Men så mister man det historiske perspektiv, så jeg synes, vi skal kalde det vejledning, vejleder og karrierelæring", sagde Rie Thomsen.