"Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist". Sådan lød overskriften på folkeskolen.dk i 2016.

Allerede dengang viste et notat fra Undervisningsministeriet, at der var store problemer med de nationale test. På forsiden af dagens Politiken fortæller flere politikere, at de har følt sig vildledt, fordi notatet af ministeriet blev sammenfattet positivt. Men notatets indhold blev faktisk fremlagt på en høring i Børne- og Undervisningsudvalget 14. september 2016, hvor samme politikere var til stede.

Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist

Både professor Jeppe Bundsgaard og professor Peter Allerup bekræfter, at de fremlagde kritikken for politikerne til høringen. Og TV fra Folketinget fra dagen bekræfter, at politikerne har forstået, at der var tale om alvorlige problemer.

Se høring i Børne- og Undervisningsudvalget fra om nationale test i folkeskolen fra 14/9 - 2016.

Ministeriets sammenfatning var mere positiv

I går offentliggjorde professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner en ny rapport, hvor de viser, at de nationale test ikke kun er ubrugelige som pædagogisk redskab, men at de heller ikke måler præcist nok til, at man kan sammenligne elevers eller skolers udvikling over tid eller på tværs af skoler.

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert

Det fik med det samme Socialdemokraterne til at bede ministeren undersøge kritikken, mens undervisningsministeren, Venstre og Dansk Folkeparti mener, at testene bør ændres, men gerne vil afvente resultatet af det ekspertudvalg, der skal komme med en rapport til efteråret eller senest i starten af det nye år. De Radikales Marianne Jelved og SF's Jacob Mark var klar til droppe testene helt.

Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser

Men kritikken af de nationale test er langt fra ny. Helt tilbage til testenes fødsel i 2007 pegede et notat på, at der var problemer, fordi man ikke kunne lave tilstrækkeligt med opgaver til, at man kunne måle præcist. Og i 2015 råbte en række skoler blandt andre Ørum Skole i Norddjurs vagt i gevær, fordi udsvingene på elevernes resultater, hvis de tog testene flere gange, var så store, at lærere og leder fandt dem ubrugelige. Det resulterede i et notat udarbejdet af en række forskere for Undervisningsministeriet med titlen "Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet", som viste, at der var store problemer med testenes målesikkerhed.

Professor: Lærerne skal vide, hvor usikre testresultaterne er

Det er det notat, som Politiken i dag skriver, at Undervisningsministeriet skrev en positiv sammenfatning af. (Præciseret 5/4-2019 kl.11.41). Marianne Jelved kalder det i artiklen for en "skandale" og en "tilståelsessag for ministeriet", og Jacob Mark kalder det 'vildt', at ministeriet har vist, hvor grelt det stod til, og føler sig "ført bag lyset".

Undervisningsministeriet reagerede i dag prompte ved at udsende en mail om fakta om nationale test.

"Der har ikke været holdt noget skjult. Rapporten ligger på Folketingets egen hjemmeside, fordi den er sendt til Børne- og Undervisningsudvalget. De efterfølgende notater og beregninger er også offentligt tilgængelige", står der i mailen.

Forskere har fortalt politikerne om problemerne

Notatet blev også gennemgået på en høring i Børne- og Undervisningsudvalget initieret af Jacob Sølvhøj (EL) hvor samtlige partier var til stede og hørte en lang række forskere fremlægge udfordringer og muligheder ved de nationale test.

Den nuværende undervisningsminister Merete Riisager var der og stillede spørgsmål til testenes validitet, ligesom Marianne Jelved stillede spørgsmål og Jacob Mark direkte spurgte Peter Allerup, om han var enig i Jeppe Bundsgaards vurdering af, at testene nærmest var for usikre til at blive brugt på elevniveau.

Jeppe Bundsgaard bekræfter i dag overfor folkeskolen.dk, at han fremlagde kritikken på høringen og blandt andet viste et powerpointslide med forskellene i elevernes resultater, da de tog testen to gange. Denne tabel var med i notatet, men ikke i ministeriets sammenfatning.

Peter Allerup erklærede sig på høringen enig med Bundsgaard i, at testene ikke kunne bruges på individniveau, og bekræfter i dag overfor folkeskolen.dk, at han fremlagde kritik af testene for politikerne.

Professor: Store problemer med målesikkerheden i de nationale test

"Politikerne fik det at vide igen og igen. Men det er lidt det samme som at fortælle, at din bils kondensator trækker xyz til højre, når du gør e,f,d. Kort sagt tror jeg, at formidlingen af det, der var i vejen har været ufordøjelig. Og så er der jo også den detalje, at hvis politikerne er kommet ned af den forståelsesrampe, så vil de have opdaget, at skal man reparere på de problemer, vi har peget på, så bliver det meget, meget dyrt. Jeg tror ikke, de har været i stand til at håndtere informationerne".

Jelved håber forligskredsen vil lytte

Marianne Jelved fortæller i dag til folkeskolen.dk, at hun ikke hæftede sig ved tallene ved høringen i 2016.

"Jeg har ikke opfattet det på den måde, som jeg gør nu. Jeg har ikke opfattet, at fejlene var af den karakter og af de dimensioner. Det er dimensionerne, der ryster mig nu", siger Marianne Jelved og tilføjer: "Jeg hørte godt, at der var kritik fra hele panelet, der deltog i den høring. Undtagen Rambøll, der havde en lidt anden holdning. Men fagfolkene var enige. Man kunne ikke bruge de her test som pædagogisk redskab. Og det er det, der bliver sagt er meningen med de her test. Det har jeg understreget. Men det har ikke gjort indtryk på mine modparter i forligskredsen", siger Marianne Jelved.

Efter høringen ønskede Marianne Jelved, at man skulle se på, om testene skulle justeres. Men det er ikke sket i de næsten to et halvt år, der er gået.

"Vi forsøgte at bruge høringen til at få en diskussion i forligskredsen. Det lykkedes ikke. Det blev afvist. Så kan vi ikke gøre mere med det kodeks, der findes på det område omkring i forligsbundne ting. Jeg håber, at det nu går op for ministeren, hvad det er for dimensioner, vi taler om".

Jacob Mark gav op

Jacob Mark kan godt huske, at han spurgte forskerne ind til kritikken, og at han og andre politikere efterfølgende spurgte ministeriet til det igen og igen, men hver gang fik samme entydige svar til, at det slet ikke så så galt ud.

"Sammenfatningen af notatet er udpræget mere positiv, end det man kan se, hvis man dykker ned i notatet. Vi er jo ikke statistikere, og når vi får den slags informationer, må vi gå til embedsværket og ministeren, og de blev ved med at sige, at der ikke var noget at komme efter. På et tidspunkt gav jeg nok lidt op, for jeg stod med forskerne på den ene side og ministeriet og ministeren på den anden. Og SF har jo hele tiden ønsket at droppe de nationale test, fordi vi synes, det er en del af en læringsmålideologi. Men det kunne vi ikke komme igennem med".

Han håber som Jelved, at der nu er så stor forståelse i forligskredsen for problemerne, at man vil undersøge det ordentligt og afskaffe testene, hvis de ikke virker.

Undervisningsminister venter stadig

Merete Riisager fra Liberal Alliance var også med til høringen. Dengang var hun endnu ikke undervisningsminister. Men allerede i 2016 på eksperthøringen sagde hun: "Der er en politisk erkendelse af, at testene måske skal justeres, fordi der er problemer med validiteten".

I dag siger hun i et mailsvar til folkeskolen.dk:

Riisager: Nationale test skal til reparation, men ikke droppes

"Testene måler kun et udsnit af fagligheden, det gør alle test. De er det eneste værktøj, vi har, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang", skrev Merete Riisager i et svar i går.

"Når det er sagt, er jeg åben for at se på, hvordan vi kan gøre de nationale test bedre - og der er sat gang i en evaluering af de nationale test".

DLF: Det går for langsomt

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange ville ønske, at politikerne kunne handle hurtigere. Lærerne skal gennemføre de nationale test i marts og april - og er derfor i gang netop nu.

"Lige nu er de i gang med at lave testene ude på skolerne. Vi havde håbet, at man kunne få en dispensation, hvor man kunne sige, I behøver ikke at gøre det nu, når vi har fundet ud af, at der er så graverende fejl. Det har ikke vist sig muligt at handle så hurtigt for politikerne", siger Dorte Lange.

Her er problemerne i de nationale test

Hun håber, at den nye undersøgelse kan få forligskredsen til at sætte sig sammen og se på, hvad der kan gøres.

"Efter høringen i 2016 blev det ligesom lagt ned. Nu er beviserne bare så ekstreme. Nu er det ikke bare, at de måler meget upræcist, nu viser de, at de måler forkert. Det er et problem. Det er absurd, at man kræver, at eleverne gennemfører testene, når man i avisen kan læse, at man ikke kan bruge dem".