Lektor Kristine Kousholt, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse:
»Når eleverne sidder ved testen, leder de efter tegn på evaluering, og derfor prøver mange af dem at orientere sig efter umiddelbart synlige sociale markører. Hvornår bliver de andre færdige, hvor mange opgaver har de nået, hvor lange ord får sidemanden på sin skærm? De kommer til at lede efter tegn på, hvordan de klarer sig i forhold til andre, fordi denne evalueringsform ikke rummer umiddelbar feedback. Og de, der i forvejen befinder sig på kanten socialt, rammes hårdest – nogle så hårdt, at de ender med at sidde og svare helt tilfældigt og bare klikke sig igennem testen«.
Foto: Lise Frank
Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist
De nationale test til eksperthøring på Christiansborg.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De nationale test er et pædagogisk redskab for læreren. Den sætning har minister og ministerium gentaget til bevidstløshed i ti år.
Spørgsmålet er, om det er slut nu, hvor flere undersøgelser efter hinanden har bekræftet, hvad lærerne har sagt i årevis: De nationale test er ikke i stand til at måle præcist på den store midtergruppe af elever - lærerne kan simpelthen ikke regne med, at fordi Jonas har scoret højere end Vera, så er Jonas også dygtigere til faget end Vera. For tager de to elever den samme test ugen efter, kan det lige så godt være Vera, der ligger i top.
Og det blev tydeligt på den eksperthøring om testene, som Folketingets børne- og undervisningsudvalg holdt i sidste uge. Politikerne har nu hørt budskabet om, at testene i deres nuværende form ikke er egnede til at måle på enkeltelever. Politikerne hørte også, at testene gør de yngste elever ulykkelige, og at testresultater kan motivere de dygtigste, men virker stik modsat for de fagligt og socialt svageste.
Test-tour de force: De dygtige bliver dygtigere af test - de svage er sårbare
Der var afsat fire timer til høringen, men med ti eksperter og lige så mange spørgelystne politikere gik høringen over tid. Politikerne nåede ikke at få svar på alle deres spørgsmål, og der blev slet ikke tid til, at de mange lærere og andre interesserede på tilhørerpladserne kunne komme til orde.
Og nogen konklusion var man ikke i nærheden af. En af initiativtagerne, Carolina Magdalene Maier fra Alternativet, ønsker et fuldstændigt opgør med testene. De øvrige politikere gav mere udtryk for, at de suger til sig til en debat om, hvordan testene kan justeres, og til en debat om skismaet mellem testenes mange formål fra pædagogisk redskab over dokumentation over for forældre og skoleleder til måling på folkeskolereformens effekt.
Ny forskning: 'Teaching to the test' udbredt i Danmark
»Det er vældig komplekst, fordi testene skal dække både nationale og lokale behov«, konstaterede dagens mødeleder, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, efter høringen. »Vi har haft diskussionerne mange gange, men kunne jo konstatere, at vi nok ikke vidste nok alle sammen, og nu skal vi så igen kigge på, om vi får det ud af de nationale test, som vi tror, vi gør«.
Det var Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der oprindeligt fik ideen til eksperthøringen. Han skrev blandt andet bagefter i sin blog på folkeskolen.dk:
»Det er indlysende, at der er brug for at sikre, at lærerne har en klar vurdering af, hvordan det står til med den enkelte elevs læring. Den erfarne lærer vil som udgangspunkt meget hurtigt have dannet sig et overblik, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være brug for redskaber, der kan understøtte den enkelte lærers arbejde hermed. Det er klart, at forældre har et stort og berettiget ønske om at vide, hvordan netop deres barn klarer sig, og hvordan de kan bidrage til at sikre barnet det bedst mulige udbytte af skolegangen. Det er også helt berettiget, at kommunalpolitikere har et ønske om at have et solidt grundlag for at vurdere, om eleverne får det bedst mulige udbytte af undervisningen på kommunens skoler. Det vil derfor være naturligt, at en arbejdsgruppe har alle disse tre aspekter med, når den skal vurdere de nationale test og komme med forslag til justeringer, større ændringer eller måske en erstatning af testene til fordel for andre pædagogiske og styringsmæssige redskaber«.
