Sanne Vilstrup gik opløftet fra et møde med DLF's konsulent, som sidder med de mindre gruppers løn og ansættelsesvilkår.
Tale-høre-lærerne føler sig set af DLF
Med blot 477 medlemmer fylder tale-høre-lærernes forening ikke meget. Alligevel føler foreningen sig set af DLF, og det er vigtigt i forhold til ansættelses- og lønforholdene, fremhæver formanden. Læsekonsulenterne er til gengæld ikke så begejstrede.
FTHF overvejer nyt navn
I 2019 kan Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen, FTHF,fejre 50 års jubilæum. Allerede ved stiftelsen udspandt der sig enlængere debat om, hvad foreningen skulle hedde, og det kan blivetilfældet igen op til jubilæet. Eller rettere: Debatten er alleredei gang.
Generalforsamlingen i 2015 satte spørgsmål ved, om det nuværendenavn sender det rigtige signal, da ikke alle medlemmer kalder sigtale-høre-lærere. Nogle er også konsulenter og andre igentalepædagoger, logopæder og audiologopæder. Samtidig tyder ordetfolkeskolen på, at foreningen kun er for dem, der løser opgaver påskoleområdet, men majoriteten af medlemmernes opgaver ligger pådagtilbudsområdet.
Derfor fik bestyrelsen i 2015 til opgave at drøfte et nyt navn.Det er den endnu ikke i mål med, for det er en svær øvelse, daforeningen igennem de seneste fire-fem år er blevet langt meresynlig, både i forhold til sine målgrupper og til tværfagligesamarbejdspartnere. Derfor går drøftelserne på, hvordan man kanfastholde kendskabet til foreningen ved fortsat at lade FTHF indgåi et nyt navn, samtidig med at medlemmerne har logopædi som fællesfag.
Foreløbig har disse forslag været i spil:
- Foreningen for logopædi og kommunikation (FOLK)
- FTHF - Tale-, sprog- og høreforeningen
- FTHF - Den danske logopædiforening
- FTHF - logopædi- og tale-høre-foreningen
- FTHF - Foreningen for danske logopæder
- Foreningen af pædagogiske logopæder
- Foreningen for pædagogisk logopædi & kommunikation
- Pædagogisk logopædisk forening
Formand Sanne Vilstrup peger i sin skriftlige beretning på, atdet vil være klogt at skifte navn ved en speciel skillelinje, foreksempel i forbindelse med 50 års jubilæet, hvor foreningen sætterspot på sig selv med en jubilæumsfest og måske også etjubilæumsskrift.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ved de to seneste overenskomstforhandlinger har KL ikke villet indgå aftaler om garantiløn eller lønforløb for blandt andre skolekonsulenter, herunder logopæder i fortrinsvis PPR-regi. Men der er håb forude, sagde Sanne Vilstrup i sin formandsberetning på generalforsamlingen i Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen, FTHF.
"Spørgsmålet er, om vi tør tro på, at centralt forhandlede aftaler overhovedet længere er en mulighed. Ingen ønsker en konflikt, men man skal have gjort sig klart, at det altid er en potentiel risiko ved en hver overenskomstforhandling, og særligt som tiden ser ud i disse år. Men inden vi bliver for sortsynet, er det værd at hæfte sig ved, at Danmarks Lærerforening og Hovedstyrelsens følgegruppe for mindre medlemsgrupper har særligt fokus på netop logopæderne ansættelsesvilkår", sagde Sanne Vilstrup.
De fleste PPR-logopæder er ansat som konsulenter
Få dage inden generalforsamlingen gik Sanne Vilstrup opløftet fra et møde med specialkonsulent Tina Bjerregaard fra DLF's overenskomstafdeling. Hun sidder med de mindre gruppers løn og ansættelsesvilkår og kunne fortælle Sanne Vilstrup, at der på næste møde i følgegruppen for de mindre medlemsgrupper er sat tid af til at se på vilkårene for tale-høre-lærere og logopæder.
"Jeg gik fra mødet med en tro på, at vi er kommet mange flere skridt videre, hvad angår et fokus på de mindre grupper i DLF. Ikke mindst er det positiv viden, at der for alvor nu ses på vores ansættelsesområde", sagde Sanne Vilstrup til generalforsamlingen.
DLF har bedt lærerkredsene sende lønsedler ind på medlemmer, som løser talehøreopgaver og dermed har krav på et tillæg. DLF vil undersøge, hvordan det forholder sig i kommunerne med at udbetale tillægget til de medlemmer, som har krav på det.
"Det gør det samtidig muligt at danne sig et billede af, hvordan vi er ansat rundt om i landet. Ikke alle kredse har meldt tilbage endnu, men det foreløbige billede viser, at en overvægt af logopæder i PPR er ansat som skolekonsulenter. Vi mangler så at blive kloge på er, hvor mange det er lykkedes de lokale kredse og kommuner at komme i hus med at definere et lønforløb for", sagde Sanne Vilstrup.
Ansatte i PPR og på specialskoler hører til i DLF
På mødet med Tina Bjerregaard talte Sanne Vilstrup også om medlemskab af DLF.
"Vi er selvfølgelig helt enige: Man er medlem af DLF, når man er ansat i PPR eller i specialskoleregi, hvor man løser opgaver efter loven om specialundervisning. Det gælder også kandidatuddannede fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet", sagde Sanne Vilstrup.
Det er dog ikke tilfældet i alle kommuner.
"Det bliver vi nødt til at hjælpes ad med at italesætte til de af vores kolleger, som ikke mener, at deres interesser bliver varetaget i DLF, hvorfor de vælger at være medlem af Dansk Magisterforening. Vil man være en del af fællesskabet og ønsker at profitere af, at vi har en fagforening, som varetager og forhandler gode løn og arbejdsvilkår for os, må man også være parat til at bidrage solidarisk", sagde Sanne Vilstrup.
Læsekonsulenter savner opbakning fra lærerkredse
Læsekonsulenternes Landsforening har også haft generalforsamling, og her fortalte de fremmødte medlemmer, at de oplever et fravær fra DLF i forhold til at varetage konsulenternes interesser. Kritikken går først og fremmest på lærerkredsene.
"Vores medlemmer oplever ikke, at lærerkredsene støtter op om, at de opnår en gunstig løn. Bortset fra i enkelte lærerkredse synes læsekonsulenterne, at de kan gøre det bedre selv, fordi lærerkredsene typisk tager udgangspunkt i den centrale aftale om et løntrin plus 12.000 kroner. Her er det, at nogle medlemmer forhandler sig frem til bedre resultater gennem funktions- og kvalifikationstillæg", siger formand Hanne Nissen Sabalic til folkeskolen.dk.
Nogle er bedre til at forhandle end andre
Resultatet er, at der er meget stor forskel på, hvor meget læsekonsulenterne tjener.
"Nogle er bedre til at forhandle end andre, og der er også forskel på, hvor lydhøre kommunerne er, så lønnen kan variere flere tusinde kroner", siger Hanne Nissen Sabalic.
På generalforsamlingen var OK18 sat på dagsordenen, og medlemmerne foretrækker et centralt lønforløb for skolekonsulenter.
"Vi har medlemmer, som ikke er steget i løn i otte-ti år, så vi vil gerne have indarbejdet et progressivt lønforløb, som ligner lærernes, så vi for eksempel stiger i løn efter fire, otte og 12 år", siger Hanne Nissen Sabalic.
Læsekonsulenternes Landsforening har 117 medlemmer, heraf 12 pensionister. Otte af medlemmerne er kommet til i løbet af foreningsåret 16/17.
