Eleverne skal læse mere. Det er alle enige om. Men hvordan får man skabt den efterstræbte læselyst?

På Lindevangskolen på Frederiksberg har man mange forskellige tiltag. Og så går de all in en uge om året, når de holder litteraturfestival. Hele skolen deltager i festivalen, og de forskellige klassetrin møder og arbejder sammen med forskellige aktuelle, danske børnebogsforfattere. I år besøgte forfatterne Sarah Engell, Katrine Assel, Peter Molde-Amelung og Mette Vedsø skolen.

"Jeg er virkelig imponeret. De får nogle af de største navne ud hver eneste år, samler hele skolen om børnelitteratur, skaber læselyst og smitter andre lærere", siger Mette Vedsø, som har modtaget en række priser for sine børne- og ungdomsbøger og diskuterede sin nyeste bog "Langt fra Det Hvide Hus" med 7. og 9. klasserne.

Hun er ofte ude og tale med elever og lærere, men hun er ked af at opleve, at man mange steder går i kælderen og finder de gamle klassesæt af Ole Lund Kierkegaard i stedet for også at arbejde med den nye børnelitteratur.

"Lærerne har ikke tid til at holde sig up to date og sætte sig ind i den nye litteratur. Det er jo fint med en kanon, og selvfølgelig skal de også læse ældre litteratur. Men når man taler om at øge lysten til at læse, så tror jeg altså, at det betyder en del, at man bliver præsenteret for et sprog, der ikke er for altmodisch. Og problemstillinger, hvor de føler sig genkendt. Der er mange problemstillinger - stress, ensomhed, sociale medier, som ikke fandtes for 30 år siden. For de børn, der gerne vil finde svar på deres egne udfordringer i litteraturen, betyder det meget at læse moderne børnelitteratur", siger hun.

Hun mener, at det gør en stor forskel, at litteraturfestivalen på Lindevangskolen er en fast tradition.

"Det ville være så godt, hvis man kunne få traditioner på hver skole, så levende litteratur bliver systematisk tilbagevendende. Det er tydeligt her, at det giver et helt andet miljø blandt lærerne, og det smitter også af på den måde børnene læser".

PLC'et har en vigtig funktion

Ideen til litteraturfestivalen opstod oprindeligt af en bekymring, fortæller Maria-Louise Bjørn Bjerrum, som er plc-medarbejder på Lindevangskolen.

Hun og hendes kollega Lisa Gardum Andersen fornemmede for 8-10 år siden, at kommunen fiflede med ideen om, at folkebiblioteket skulle overtage skolebiblioteket og vejledningen. Det bekymrede dem.

Samtidig var deres kolleger meget glade for deres vejledning, og de ønskede at give eleverne endnu mere. De fik ideen om en litteraturfestival og gik i gang med at søge penge. Efter at de to havde fået en master i børnelitteratur i stedet for en skolebiliotekaruddannelse voksede ideen, og de fik ledelsen med og fik lagt et budget.

"I dag kan vi argumentere med, at vores udlånstal på vores plc er meget højere end andre i kommunen, og hvor vi i øjeblikket ser en tendens til at plc'erne på naboskolerne bliver skåret meget i bemandet åbningstid, så har vi åbent fra 8-14. Samtidig er børnenes læseresultater ret fine", fortæller hun.

Skolen har oplæsning for alle klasser, så deres bibliotekstimer begynder med oplæsning og en litteratursamtale. De to plc-medarbejdere taler med lærerne om, hvad de har brug for.

"Hvis børnene bare selv skal gå rundt og se på bogrykke, så konkluderer de hurtigt, at der ikke rigtigt er noget for dem. De skal vejledes løbende. Det oplever vi så i endnu højere grad med litteraturfestival. Det booster deres interesse og opmærksomhed for litteraturen på en helt anden måde, end vi kan formidle. Det giver en helt unik mulighed for at få sparring også".

Festivalen bliver lanceret lang tid, inden den løber af stablen. De to plc-medarbedjere laver workshops for lærerne i, hvad der kan arbejdes med i forhold til de værker, de har udvalgt til hver årgang.

I en uge arbejder eleverne med værket i forhold til forfatterskab, illustration, musik osv. Og til sidst udstiller de deres arbejde på en fælles fernisering, hvor indskoling, mellemtrin og udskoling ser hinandens udstillinger.

"I år havde børnehaveklasserne og 1. klasse fx besøg af Marianne Iben Hansen og arbejdede med hendes bog "Alex elsker biler". Så de lavede foldebøger og veje og fantasibiler. Og 2. og 3. klasse havde besøg af Camilla Sinska, som har illustreret billedbogen "Tomat og krapyl", så de har lavet deres egne krapyler og arbejdet med, hvor der ser ud inden i en selv, når man har en særlig følelse".

Kuntnerne åbner litteraturen på en helt anden måde

Maria-Louise Bjørn Bjerrum og Lisa Gardum Andersen gør meget ud af, at det skal være nogle skarpe stemmer, og forfatterer og illustratorer skal være aktuelle.

Flere af dem har modtaget priser for deres arbejde. De arbejder begge med at lave undervisningsmaterialer ved siden af deres arbejde på skolen og desuden med anmeldelser af bøger, så de har begge fingrene på pulsen i forhold til børnelitteratur.

"Det er selvfølgelig et stort arbejde, og det kan kun lade sig gøre, fordi skolens ledelse også har prioriteret det i budgettet. Det er vitterligt en prioritering. Men argumentationen er, at det er en del af skolens dna og branding udadtil. Man ved, når man starter på Lindvangskolen, at man kommer til at møde en kunstner mindst en gang om året hele sin skoletid".

Hun er overbevist om, at festivalen åbne litteraturen på en helt anden måde for børnene, når de møder kunstnerne.

"Det er enormt rørende at se, hvordan de bliver inspireret. For nolge år siden havde vi Ronny Andersen, som skriver ret hård ungdomslitteratur. Der oplevede jeg blandt andet en elev, der bestemt ikke opfatter sig selv som læser, og som normalt siger, at læsning ikke interesserer ham overhovedet. Efter Ronny Andersens oplæg, var han den første, der kom op og gav ham hånden. Han kunne spejle sig i den historie, fordi han selv havde en hård opvækst og bestemt ikke et liv, der pegede i retning af bøger. Vi oplever det så ofte - det giver en helt anden dialog, når det ikke er læreren, men mennesket bag historierne, de møder".