Billedkunstforening: Skoleaftalen tilfører ikke timer nok

Der er også brug for flere billedkunsttimer i både 1. og 5. klasse, lyder det i et høringssvar til skoleaftalen, der fra sommeren 2020 sætter billedkunst på skemaet i 6. klasse.

Offentliggjort

Derfor er faget vigtigt i 1. klasse

I 1. klasse bruger eleverne overvejende billeder/tegninger tilat kommunikere med. De læser billeder mere, end de læser tekster.De er motiverede for at arbejde praktisk og udvikle deresbilledudtryk. De holder af at bruge hænderne, have fat iredskaberne og materialerne, der anvendes i faget.

Kilde: Danmarks Billedkunstlærereshøringssvar

Derfor er faget vigtigt i 5.klasse

I 5. klasse har billedkunst en vigtig betydning for elevernestegne- og billedsproglige udvikling, som ifølge foreningen ofte gåri stå på dette alderstrin. En lektion er ikke tid nok til, ateleverne kan nå at videreudvikle elevernes praktiske ogbilledsproglige færdighed i høj nok grad til at tilfredsstilleelevernes egne forventninger til deres formåen.

Kilde: Danmarks Billedkunstlæreres høringssvar

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Godt - men ikke nok. Sådan lyder det fra formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Østrup Andersen i et høringssvar til skoleaftalen.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt

I høringssvaret skriver hun, at det er positivt, at forligskredsen er blevet enig om, at der fra skoleåret 2020/2021 skal være billedkunst i 6. klasse. Men det er ikke nok til i tilstrækkelig grad at styrke faget.

Skoleaftalen tilfører én lektion til faget

Partierne i forligskredsen blev den 30. januar enige om en aftale, der blandt andet justerer på mulighederne for at justere på skoleugens længde.

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse

Og i aftalen var der også sat én ekstra ugentlig lektion af til tysk/fransk i 5. klasse, historie i 9. klasse og til billedkunst, som politikerne placerer i 6. klasse, hvor der ellers slet ikke er nogen i dag.

Aftalen skal nu igennem den obligatoriske lovbehandlingsproces, og her har formanden for Danmarks Billedkunstlærere indsendt sit syn på den del af aftalen, som handler om billedkunst, til Danmarks Lærerforening, der er høringsberettiget organisation.

"Danmarks Billedkunstlærere støtter forslaget om, at billedkunst bliver obligatorisk i 6. klasse og faget dermed får et kontinuerligt forløb fra 1. - 6. klasse, som der kan bygges videre på i valgfaget i 7.-8. klasse. Det har længe været et ønske at få lukket hullet i 6. klasse. Tak for det", indleder formand Lykke Østrup Andersen sit høringssvar.

Vil sidestilles med andre fag

Til gengæld er hun utilfreds med, at politikerne bibeholder, at der kun skal være en enkelt lektions billedkunst i 1. og 5. klasse.

"Det er vores klare vurdering, at én lektion i billedkunst ikke er nok til at sikre en tilstrækkelig intensitet i undervisningen til at lære et nyt praktisk fag, samt til at opbygge og fastholde det lærte. Derfor må vi på det kraftigste anbefale, at billedkunst i 1.klasse bliver et to-timers fag ligesom idræt og musik. Billedkunst i 5 .klasse skal ligeledes på lige fod med idræt, musik, håndværk og design og madkundskab også være et to-timers fag", skriver hun. 

Alle skoler skal have kreative valgfag i udskolingen

Ifølge Lykke Østrup Andersen er det en forkert prioritering af politikerne, at de nu gør tysk og fransk til et fag med to lektioner i 5. klasse.

"Med kun en lektion i billedkunst i 5.klasse er det vores vurdering, at det ikke sikrer en videreudvikling af elevernes praktiske- og billedsproglige færdigheder, således at elevernes høje krav kan stå mål med, hvad de kan i praksis. Tiden til fordybelse i praktisk billedarbejde bliver for kort", skriver hun og fortsætter:

"Vi er derfor ikke enige i lovforslaget om at tilgodese et bogligt fag, tysk/fransk på 5. klassetrin, frem for at ligestille billedkunst med de øvrige praktisk/musiske fag. Det giver ingen mening, at billedkunst nedtones timemæssigt i takt med, at de bliver ældre og skal i udskolingen, hvor fokus er på styrkelse af praksisfaglige kompetencer. Der er ikke mangel på boglige timer, men derimod timer til de praktisk/musiske fag".

Danske studerende er dårlige til at tegne

Lykke Østrup Andersen afslutter sit høringssvar med at tilføje, at foreningen "med jævne mellemrum hører fra uddannelsesinstitutioner, hvor kompetencer i billedkunst er en forudsætning", at uddannelserne oplever, at de danske studerende ikke er dygtige nok til blandt andet at tegne.

Partier vil have billedkunst på skemaerne i 6. klasse

"Vi bliver orienteret om, at elever fra Polen, England og de nordiske lande er langt bedre end danske elever", skriver formanden for Danmarks Billedkunstlærere.

Med skoleaftalens timetilførsel vil det vejledende timetal i billedkunst fremover være på højde med håndværk og design. Faget fortsætter med at have flere timer end madkundskab og færre timer end musik.