Uge 5 2019 kan vise sig at blive en af de uger, man husker i folkeskolekredse.

I denne uge holder KL nemlig sit årlige Børne- og Ungetopmøde i Aalborg, som traditionen tro har stort fokus på folkeskolen, og så kan det også blive ugen, hvor forligskredsen når til enighed om en ny aftale om skoledagens længde.

Fra flere partier i forligskredsen lyder det, at en aftale langt om længe er meget tæt på, og der måske kan ligge en underskrevet aftale, inden flere af skolepolitikerne torsdag hopper på fly mod Aalborg og KL's topmøde.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge 

Forligskredsen er indkaldt til forhandlinger i morgen og onsdag. Og ifølge Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen er der mulighed for, at partierne allerede giver hinanden håndtryk på en endelig aftale ved morgendagens forhandlinger.

"Mødet i morgen er uden bagkant. Det er altid et godt tegn. Men der kan altid opstå noget, der kræver yderligere møder. Men jeg har en god fornemmelse, fordi der er en god stemning, og vi rykker os fremad og strækker os mod hinanden fremfor at grave grøfter", siger hun.

Også undervisningsordfører i SF Jacob Mark beretter om "et rigtigt godt forhandlingsklima, hvor alle gerne vil lande en aftale".

480 timer er blevet til 90

Derved ser det ud til, at der meget snart bliver et resultat af de forhandlinger, der har stået på, siden regeringen fremlagde sit skoleudspil tilbage i september.

Her fortalte regeringen, at den ville arbejde for en halvering af den understøttende undervisning for at gøre plads til 480 ekstra fagtimer og samtidig korte skoleugen med1,8 klokketimer.

DF: Skoleforhandlinger flyttes til Finansministeriet på grund af mobning fra S

Antallet af tilførte fagtimer ser imidlertid ud til at blive langt lavere end det, regeringen havde ønsket sig, fortæller Anni Mattiesen.

"Jeg kan roligt sige, at vi har måttet afgive en del i forhold til antallet af fagtimer. På nuværende tidspunkt forhandler vi ikke om det antal, vi gik ind i lokalet med. Men der er flere dele i udspillet, blandt andet forkortelse af skoledagen og en præcisering af paragraf 16b. Man kan ikke forvente at få det hele, og derfor har vi også måtte afgive noget for at nå i mål", fortæller Anni Mattiesen.

Ifølge kilder ser det ud til, at de 480 timer er skrumpet ind til 90 timer, som skal bruges på ekstra timer i historie, billedkunst og tysk/fransk.  

Mere frihed til at gøre skoledage kortere

Samtidig forventes det, at partierne gør skoleugen tre lektioner kortere for eleverne i 0.-3. klasse. For eleverne i 4.-9. klasse bliver løsningen en anden. Her røres der ikke ved skoleugens længde. Til gengæld udvides nogle af bindingerne i paragraf 16b.

Den nuværende formulering om, at skolerne kun må anvende paragraffen på mellemtrinnet og udskolingen i "helt særlige tilfælde" udgår, og så skal skolerne ikke længere været tvunget til at bruge den 'sparede' voksenresurse til to-voksen-timer.

SF før reform-forhandlinger: Skoler skal selv bestemme understøttende undervisnings skæbne 

Til gengæld forventes det, at partierne indskriver i loven, at skolerne maksimalt kan gøre skoleugen to klokketimer kortere - modsat i dag, hvor den eneste bestemmelse er, at der skal være noget understøttende undervisning tilbage på elevernes skemaer.

Udvides paragraf 16b vil det også være meget langt fra regeringens udspil. Regeringen gik nemlig til forhandlingerne med ambitionen om en opstramning af paragraffen, som skulle føre til en "markant nedgang i brugen af paragraffen".