"Hvor er det godt, at der er nogle, der tør sige det".

Det fik kredsformand i Ringsted-Sorø Lærerkreds Lise Vadsager at vide fra mange omkring sig, efter hun i et indlæg på folkeskolen.dk fortalte om en ekstremt presset hverdag i skolen.

En hverdag, hvor den unge lærer med stresssymptomer græder, når han går hjem fra arbejde og ikke længere tåler høje lyde, fordi en niårig elev dagligt slår de andre børn og lærerne. 

En hverdag, hvor selv den ældre lærer trods stor erfaring reagerer med afmagt, desperation og stress, fordi hun har en klasse med seks børn med diagnoser.

Og de to historier er på ingen måde enestående.

»Hvor er det godt, at der er nogle, der tør sige det« 

Hverdagen i folkeskolen er i dag mange steder præget af vold og trusler. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at halvdelen af lærerne og pædagogerne har været udsat for fysisk vold på ét år. Og endnu flere har været udsat for trusler om vold.

Ifølge lærerne selv er en fejlslagen inklusion den primære årsag til den megen vold og til, at mange børn og voksne oplever en hverdag, der gør dem utrygge og syge.

Inklusionen har gjort det farligt at arbejde i folkeskolen

Folkeskolen har siden starten af november givet ordet til nogle af de mange, der er kommet i klemme i folkets skole. 

Redaktionen har opfordret alle, der selv har oplevet - eller kender andre, der har oplevet - at komme i klemme til at melde sig på banen. Og det gør vi stadig! 

I skrivende stund har Folkeskolen bragt 12 forskellige personlige fortællinger i artikelform. Læs dem her:

Vold er en del af Sørens dag i skolen

Lærer: Meget ubehageligt at være nødt til at holde fast i en elev 

Lærer: "Inklusion kræver resurser, vi ikke har"

Lærer: "De lange skoledage presser eleverne"

Lærer: Det er langt fra sort-hvidt med den inkluderende skole

Lærer: Jeg tror, alle lærere har prøvet at blive kaldt skældsord

Karin havde ondt af den elev, hun var nødt til at fastholde

Lærer: "Elev ville slå mig med afrevet dørkarm" 

Lærer: "Nogle elever ville have bedre af at være i et andet tilbud"

Christina blev spyttet i ansigtet

Nu er hun på en erhvervsskole: Jeg holdt ikke til inklusionen i folkeskolen

Ni-årige Sofie har skiftet til en privatskole: Har det godt nu

22 personer - flest lærere - har selv skrevet om deres oplevelser eller holdning i indlæg på folkeskolen.dk. Og mange bidrager med oplevelser og holdninger i kommentarsporet under artiklerne og indlæggene. Du finder nogle af de mange indlæg herunder:

Folkeskolen.dk forstærker folkeskolens dårlige omdømme i artikel om inklusion

Mine blå inklusionsmærker

Bliver inklusion Folkeskolens svanesang? 

Stjernekrigen og jagten efter den indre ledestjerne - et inklusionsfusionsmisfoster

Inklusionen presser enhedsskolen helt i bund 

Op af inklusionens store, sorte hul

All inclusive

Hurra for den inkluderende folkeskole

Inklusion avler ikke vold

Inklusionen - vælter nogle dage min verden!

Herudover har flere end 70 i skrivende stund indsendt deres personlige oplevelse til redaktionen via Folkeskolens formular eller den til formålet oprettede mail inklusion@folkeskolen.dk.

Bliv endelig ved med det. Og prik gerne din kollega eller bekendt på skuldrene, hvis du kender nogle, de har en historie, der bør deles med andre.

Problemerne skal frem i lyset. Eller som Lise Vadsager har sagt det:

"Jeg tror ikke, at problemerne går over ved ikke at tale om dem. Vi har et problem med inklusionen i dag, og vi er nødt til at tale om det".

Hvilke perspektiver mangler?

Lærer og forældre Erik Rene Nielsen skriver i et indlæg, at han "savner en konstruktiv og nuanceret tilgang".

Erik Rene Nielsen savner, at der bliver plads til "de stemmer, der er lykkedes", og stemmer, "der forsvarer de svage og udsatte, som på flere planer ikke magter at have en stemme i debatten".

Og så efterspørger han succeshistorier. Men som chefredaktør Hanne Birgitte Jørgenen skriver i sit svar:

"Det kan ikke nytte, at vi af angst for at reducere kompleksiteten tier med de udfordringer, som plager folkeskolen - ikke på grund af elever med problemer, men på grund af mangel på støtte og midler, der skulle få den store inklusionsøvelse til at lykkes. Det blev en spareøvelse og det er på tide, at der bliver råbt op om det".

Debat: Blame it on the bossanova

Spred hashtagget #inklusion 

Folkeskolen forholder sig løbende til de mange indsendte oplevelser, så vi kan producere artikler, der viser omverdenen, hvordan det står til. Du kan følge med på folkeskolen.dk under emneordet #inklusion. Du finder emnesiden her.

Det er ikke tilfældigt, at navnet på serien indeholder et hashtag. Det er for at skabe et sted, hvor lærere, pædagoger, elever, forældre og andre i og omkring skoler kan skrive og dele, hvad de oplever af konsekvenser ved den inkluderende folkeskolen.

Endnu er hashtagget imidlertid ikke slået igennem på hverken Facebook eller Twitter. Lærer Tina Søndergaard er en af de få lærere, der har brugt hashtagget. På Twitter opfordrer hun andre til at dele deres fortællinger. 

Det samme gør lærer Karin Hansen, som på Twitter kalder sig for en "til tider højtråbende folkeskolelærer". 

Vær med til at dele, hvad du ser af udfordringer, når den inkluderende folkeskole fejler og husk altid hashtagget #inklusion. På den måde er du med at sprede budskabet om, at der er brug for at tale højt om udfordringerne i skolen.