Martin er lærer på en mellemstor skole på Djursland. Han har været lærer i 12 år og underviser de ældste elever i dansk og kulturfag. Dér oplever han ikke problemer med udadreagerende elever, men det hører han fra sine kolleger, der underviser i indskoling og på mellemtrin.

"Der er kortere mellem episoderne nu end tidligere. Især kolleger, der underviser de yngre klassetrin, oplever slag og spark. Det er sjældent, at eleverne går efter lærerne, men lærerne bliver nu og da ramt, når de går imellem to elever, der er oppe at toppes. Flere kolleger end tidligere rammes af stress og er sygemeldte i en periode, måske fordi der kommer mange krav oppefra og fordi eleverne reagerer", siger Martin.

Lærer: "De lange skoledage presser eleverne"

Han mener, at det kan skyldes, at der er mange flere børn med udfordringer end tidligere, der begynder i folkeskolen. Tidligere var der specialtilbud, der tog nogle af de elever, der har store udfordringer.

"Jeg er relativ hårdfør, men jeg oplever, at kolleger rammes. Jeg tror, det er et sammenfald af mange ting. Nogle elever reagerer på en lang skoledag, nationale test og mange krav i skolen. Nogle har adfærdsmæssige problemer, der kommer voldsomt til udtryk".

Han fortæller, at der i kommunen kun er et specialtilbud tilbage og det kræver, at barnet har en diagnose, hvis det skal i det tilbud.

"Vi har en politik på skolen og reagerer, når lærere er udsat for vold og trusler. Tidligere har der været flere specialtilbud, og nogle ville have bedre af at være et andet sted. Hovedproblemet er, at man sparer på området".

Martin har valgt at være anonym. Redaktionen kender hans navn.