"Faget madkundskab er udfordret, fordi det prioriteres meget lavt på den faglige rangstige, og det dermed har et meget ringe timetal, hvilket ikke afspejles i de ambitiøse FFM (Forenklede Fælles Mål red.) for folkeskolen".

Sådan står der i årsberetningen fra censorformandskabet for læreruddannelsen. Det er lektor Ellen Thisted, som er censorformand for faget madkundskab. 

"Jeg er optaget af det fag, som handler om mad, fødevarer, hygiejne, ernæring, sundhed og forbrugsvalg, og som kvalificerer til hverdagslivs- kompetencer. Indholdet har været yderst relevant gennem de seneste 50 år, siden kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet, og fødevareindustrien tog fart. De seneste fem år er faget tillige blevet suppleret med filosofi og det nye smags-paradigme", siger Ellen Thisted og forklarer, at da hun i begyndelsen af 70'erne underviste i husgerning i folkeskolen, var faget det mest populære valgfag med cirka 20.000 elever årligt.

Tre år i træk: Det halter med fagligheden på læreruddannelsen

Prioriteringen rasler ned 

Siden er populariteten faldet. Og det hænger også sammen med, at politikerne har nedprioriteret faget, mener Ellen Thisted.

"Faget bliver nedprioriteret. Det er det blevet i lang tid. Således har Undervisningsministeriet ikke haft en fagkonsulent eller læringskonsulent med faglige kompetencer i madkundskab og hjemkundskab i årene 2001-2014. Og den nuværende læringskonsulent har endnu ikke sat sine fingeraftryk for faget", mener Ellen Thisted.

Hun har dykket ned Undervisningsministeriets data, og har fundet frem til, at madkundskab sidste skoleår var blandt de fem fag, som har den laveste kompetencedækning. Kun 73,2 procent af lærerne, der underviser i faget er uddannet i det.

"Og nærlæser man i data om "Planlagte timetal og lovbundne timetal", som omhandler hver enkelt af alle landets folkeskoler, så eksisterer Madkundskab ikke som et obligatorisk fag med lovbundne timetal", lyder det fra Ellen Thisted og fortæller, at i årene 1976 - 2014 har Undervisningsministeriet vejledt om, at faget burde være obligatorisk i to skoleår, mens man med folkeskoleskolereformen i 2014 har reduceret faget til at være ét-årigt.

"Da jeg så det, var jeg ved at ryge op i loftet", siger hun og tilføjer:

"Samtidig har man med reformen udstukket retningslinjer om, at madkundskab som valgfag skal være to-årigt, hvilket skolerne negligerer i deres daglige praksis. Det er meget få skoler, der tilbyder det som et to-årigt valg. For hvis man håndhæver, at valgfaget skal være to-årigt, kvæler man faget. Hvilken elev i 6. eller 7. klasse tør binde sig for et to-årigt valgfag?"

Bør prioriteres som håndværk og design

Den 12. juni 2018 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at eleverne i de ældste klasser i folkeskolen fremover skal have flere praktisk-musiske fag på skemaet. Forslaget handler om fagene billedkunst, håndværk/design, madkundskab og musik, og målet er at styrke elevernes praksisfaglighed.

Fire år i træk: Færre lærerstuderende vælger musik 

Partierne blev enige om, at det fremover skal det være obligatorisk at vælge ét af de fire fag på 7.-8. klassetrin, og forløbet skal afsluttes med en prøve. Partierne aftalte også, at alle kommuner skal udbyde håndværk og design, mens det er frivilligt, om de vil tilbyde de øvrige fag. Det ærgrer Ellen Thisted.

"I første omgang var der generel jubel i de fire fags faglige foreninger, over at fagene endelig bliver anerkendt på et højere niveau. Men få dage senere hed et, at alle kommuner skal tilbyde håndværk/design som valgmulighed, mens kommunerne kan tilbyde de tre øvrige fag. På små skoler er det måske meget rimeligt, at man ikke kan tilbyde alle fire fag; men på kommunalt plan bør det kunne lade sig gøre", lyder det fra Ellen Thisted.